1 STJERNE

Det glippede lidt for mig, præcis hvordan der er skruet på frokostkortet i forhold til aftenkortet. Kortet giver mulighed for fem retter til 400 kr., tre til 300 og så med mulighed for dagsaktuelle tilvalg a 75 kr. Frokostserveringerne er vist lidt mindre, men det er under alle omstændigheder samme kort, der er i spil dag og aften. Jeg var blevet brændt af af min frokostgæst, men det var absolut ikke noget problem med det selskab, det skulle vise sig, at jeg fik på tallerkenen.

Kvalitet vigtigere end nordisk
Første ret (efter appetizer) var blæksprutte, serveret med dehydreret rødbede, strimler af rødbede og syltede hyldebær (Nordens kapers). Var der brunet smør i bunden og strejf af æblecidereddike? Under alle omstændigheder en skøn anretning – blæksprutte kan være fantastisk. De var ikke danske, men amerikanske (man rødmede næsten af nordisk skam, da jeg spurgte til deres oprindelse) – fint med mig: det er sgu vigtigere, at det er godt, end at det er dansk/nordisk!

Læs videre på næste sideMellemspillet var en slags risotto på perlebyg (delvist puffede korn) iblandet dild og stenbiderrogn, og det lagde op til hovedretten – et virkeligt velsmagende stykke langtidsbraiseret svinenakke (når gris er godt, så kan okse og kalv faktisk ikke være med). Svinenakken lå på en puré af karamelliseret løg, og ud over retten var sirligt stænket en tynd puré af ramsløg. Denne puré blev delvist opsamlet af spæde ’løgskaller’ (salatløg), der på en måde fungerede som små sprøde skåle.


Desserthit
Efter oste fulgte en dessert, der – og jeg er ellers ikke noget udpræget dessertmenneske – rangerer meget højt på min hitliste. Det var en gulerodsis (vel nærmest sorbet) ledsaget af en skum, der var pisket op på mælk og kamille, og rundt om det hele lå en art croutoner – sprøde crumbles af honningkage. På dessertsiden begår det nye nordiske køkken efter min mening det fejltrin, at desserterne frarøves deres primære mission – nemlig at være en sødmefuld afslutning. Jeg har efterhånden fået lidt for mange ferske ’grøntsagsdesserter’, men Radios dessert står som ledestjerne med sin knasen, sin friskhed, sin lethed og ikke mindst sin behagelige sødme. Som nævnt en af mine bedste dessertoplevelser!

Læs videre på næste sideTop inden for sin klasse

Som det fremgår, har jeg ikke fokuseret specielt meget på vinen – jeg fik et par forskellige glas – alle fungerede ganske glimrende, især ’ostevinen’, en beaujolais, ikke på gamay, men pinot noir. Det var (naturligvis) en biovin helt i tidens ånd, men kortet er så vidt jeg kan se ikke ubetinget et doktrinært opbud af militante bio-nørder (”Man skal snart selv have svovl med til vinen på restaurant,” hævder Jyllands- Postens Niels Lillelund).


Jeg er temmelig begejstret (mildt sagt) for Radios køkken – for det enkle, men ikke simple, for det rene, men ikke asketiske køkken, som Jesper Kirketerp og Rasmus Kliim står for. Radio har lagt sig helt i toppen inden for sin klasses restauranter – den klasse af steder, der ligger og bider de absolutte toprestauranter i haserne. Man fornemmer, at Radio kunne gå hele vejen, hvis de ville, men jeg tror, at man gerne vil forblive på et niveau, der på alle måder gør det tilgængeligt. Det er et godt valg.

Læs videre på næste sideEn af restaurantbranchens (mange) sladretasker gav efter uddelingen af michelinstjerner i marts udtryk for sin tro på, hvordan næste års stjernefordeling ville være, og han tippede, at Radio stod til at få en stjerne. Det er jeg tilbøjelig til at give ham ret i. Eller rettere sagt – jeg er bedøvende ligeglad med, hvad Guide Michelin siger og skriver – jeg oplever Radio som et ekstremt stærkt kort i sin klasse.


Radio
Julius Thomsens Gade 12
1632 København V
Tlf. 2510 2733
restaurantradio.dk

PS: Jeg ved ikke, hvordan der er om aftenen – om lydniveauet i restauranten i øvrigt overdøver det, men denne stille frokost var garneret af muzak – et lydtæppe af 60’er-hits. Det virkede egentlig mere malplaceret end direkte generende, men alligevel …

STJERNER
Tre stjerner gives til den ultimative restaurantoplevelse – til den (næsten) perfekte helhedsoplevelse. Verdensklasse.

To stjerner gives til det absolutte topniveau, der næsten ikke kan blive bedre – til den sublime oplevelse, hvor der stadig er plads til at imponere yderligere.

En stjerne gives til den solide toppræstation, der dog ligger et pænt stykke fra de to- og trestjernede oplevelser, men ikke desto mindre er på et niveau langt over flertallet af spisesteder.

Kun de allerbedste restauranter tildeles en, to eller tre stjerner. Alle andre spisesteder opnår ikke stjerner, men bedømmes alene med ord og med pil op og pil ned.

Læs også: Anmeldelsen af Restaurant Lieffroy