Efter en vellykket aften på Restaurant ET med Adam Schnack vågner
Kristoffer og Oliver op til endnu en dag Aarhus i det nye afsnit af ’Arbejdstitel på landevejen’.
Dagen starter med en fælles løbetur i det grønne,
hvorefter de drikker en cortado hos Street Coffee i Graven. Her bemærker Kristoffer:
”Hvis man synes, at græsset er grønnere i Aarhus, så har jeg fundet svaret på
det … de bruger sprinklere.”
Græsset er også grønt ved Moesgaard Museum, som er næste stop
på turen, der også indebærer en pause på Den
Uendelige Bro og et kig ind til sikahjortene i Marselisborg Dyrehave.
Frokosten spises på fransk manér hos Atelier 33, hvor menuen
står på peberbøf og vol-au-vent, mens turens sidste kop kaffe indtages hos Nabo
Kiosk, som også bliver kulissen for programmets faste format ’Overvurderet/Undervurderet’.
Her vil ’Arbejdstitel’-lytteren Jeppe vide, om det er overvurderet eller
undervurderet at komme til tiden?
”Det er undervurderet. I 30-35 år af mit liv så jeg det nærmest som en disciplin,
jeg kunne forfine, hvor sent jeg kunne tage hjemmefra for at komme så tæt på
mødetidspunktet som muligt. Og jeg endte altid med at komme for sent,” siger Kristoffer
og fortsætter:
”Inden for de seneste fem år vil jeg vove at påstå, at jeg
er blevet meget bedre til det, fordi jeg har fundet det meget mere behageligt
at tage af sted i tide. Også i god tid. Vi har også talt om det begreb, der
findes på japansk, hvor man tager afsted for tidligt for have tid til at kigge, orientere sig og lære et sted at kende. Jeg synes, det er kæmpe undervurderet
at komme til tiden.”
”At ankomme til tiden handler også om, at man ikke ankommer for tidligt hjemme
hos nogen. Det er en dødssynd,” supplerer Oliver.
”Det er kun noget, bedsteforældre gør,” siger Kristoffer.
Du kan se hele afsnittet af ’Arbejdstitel på landevejen’ i
Aarhus, der er bragt i samarbejde med McCafé og Volkswagen, lige her: