Knud Romer bevæger sig rundt på scenen med dansende, let fjedrende skridt omgivet af mennesker til alle sider. De fleste publikummer står, andre har sat sig på trappetrinnet op til scenen, fordi det kniber med pladsen. De er kommet for at se forfatteren, debattøren og radioværten, der taler, som om han er kommet løbende til arrangementet og har en masse, han skal nå at sige, inden nogen tager mikrofonen fra ham.

Knud Romer er klædt i grå blazerjakke, hvid skjorte og lædersko. Der er slidt hul på jakkens venstre albue, men han har ikke opdaget det. Eller også er han ligeglad. Han er en mand, der lever af at tænke, tale og skrive. Han kan holde to timers improviseret foredrag om tysk eksistentialisme, men en vaskemaskine kan han ikke betjene. Skruer han en ny pære i loftslampen, ødelægger han fatningen og tænder stearinlys i stedet.

Her på bogmessen i Bella Center en eftermiddag i november 2019 får publikum det, de er kommet for.

Knud Romer har stået på en scene før. Efter hundredvis af optrædener i aviser, på biblio­teker og i menighedshuse har hans livsfortælling fundet sin endelige, underholdende form som en perlekæde af skarpt slebne anekdoter, leveret med tempo og timing, halvt råbende, halvt syngende, som en stand-up-komiker med et hjemmebibliotek, der er større end gennemsnittet.

Lige nu filosoferer Knud Romer over menneskets særlige evne til at fortælle historier og danne mening i en verden af kaos. Det er kernen af at være til.

”Vi lever vores liv gennem de historier, vi fortæller,” siger han. ”Fortællingerne giver os et mål, mening og retning. Vi er alle sammen omvandrende romaner.”

Da klapsalverne har lagt sig, går Knud Romer hen og sætter sig ved et bord for at signere bøger. Han stiller sit glas med champagne ved siden af en stabel eksemplarer af sin roman nummer to, ’Kort over paradis’.

”Hvor er I søde,” siger han til køen af læsere.

Han læner sig ind over bogen og gør sig umage med at skrive en personlig hilsen. Hver gang han er på bogmesse, udvikler han en lille knold af brusk på siden af højre langfinger, fordi han trykker pennen hårdt ned i papiret, når han signerer bøger. Han skriver hilsener til Winnie, Bente, Ida, Kirsten, Annie, Marianne og Rebecca, som er halvt iraner, og som derfor, lover han, vil finde bogen særligt interessant, der hvor handlingen foregår i Mellemøsten.

Den næste i køen er Ellen.

”Jeg har læst den første med stor fornøjelse,” siger hun. Nu skal hun i gang med ’Kort over paradis’.

”Jeg håber ikke, du bliver skuffet,” siger Knud Romer.

”Den starter ligesom den første, og så bliver den meget anderledes. Jeg var faktisk lidt bange for jer ældre damer, fordi jeg tænkte, at der er så meget porno og stoffer og hærværk i den her, at jeg mistede jer. Men det gør jeg ikke, fordi I kommer tilbage og siger: ’Knud, det kan ikke blive frækt nok.’”

En anden læser beklager, at Knud Romers mangeårige radioprogram ’Romerriget’ lukker sammen med Radio24syv.

”Jeg håber, programmet kommer op at køre igen,” siger hun.

”Det var en nydelse.”

”Det var det også for mig,” svarer Knud Romer.

”Jeg har stået der med brækspand, diskusprolaps, hjernerystelse og midt i en skilsmisse. Jeg har ikke skulket én gang på otte år.”