Man skal være urnørd eller japanofil for at forstå det. Eller begge dele. Men der er noget svært uimodståeligt ved et ur, som skiller sig ud fra mængden, og som ikke er nemt at få fat i. Måske er det grundlæggende dét, som urnørder kalder ’the thrill of the chase,’ og som dækker over den begejstring, man oplever, når man prøver at finde et bestemt ur, som man ikke bare kan gå og ned købe i sin lokale urhandel.
En ting er sikker: JDM-ure kræver sin ursamler.
Men selvom de både koster mere end standardmodellerne, oftest laves i begrænsede mængder, og bliver pålagt told og importgebyr, hvis man får dem tilsendt, så er de populære på vores breddegrader.
Det skyldes ikke kun en masochistisk tilbøjelighed blandt ursamlere. Når JDM-ure er efterspurgte, skyldes det de højere krav, der normalt stilles til ure forbeholdt det kræsne japanske hjemmemarked. De undergår ofte strengere kvalitetskontrol, der er gjort noget ekstra ud af materialerne, og ofte er der en lille krølle på halen: Måske er modellen lanceret i anledning af en tegneserie, måske er det et collab med et eksklusivt varehus, eller måske er uret bare, som G-Shock GWF-D1000JCG-9JR Frogman, lavet specielt til den japanske kystvagt. Kort sagt, gode historier, der giver uret en ekstra dimension.