TOTALT UDMATTEDE LÆGER, grædende sygeplejersker, militærvogne på vej ud af Bergamo med hundredvis af kister, paven, der prædiker på en fuldstændigt mennesketom plads foran Peterskirken, og italienerne, der synger fra deres balkoner for at holde modet oppe. Italien har fået sit eget COVID-19-fotoalbum.

Det var et forhutlet Italien, der igen kom til syne efter mere end to måneders total coronanedlukning i marts og april. Og det er et forarmet Italien, der nu – efter at tusindvis af virksomheder har været lukket ned, og millioner af arbejdstagere i månedsvis har siddet derhjemme og trillet tommelfingre – skal prøve at finde tilbage på sporet. Virussporene har sat sig, og der er ingen tvivl om, at Italiens nationaløkonomi, efterhånden som månederne går, vil vise sig at være i en meget alvorlig forfatning.

De fleste italienere har lidt under coronaens sundhedsmæssige og økonomiske krise, men ikke alle. Da virussen rasede for fuld styrke, hospitalerne var overbelagte, italienerne enten var syge, på arbejde i beredskabet eller isoleret i deres hjem, og samtlige grafer og kurver i frit fald, trådte forfatter Roberto Saviano ind på scenen med en bombastisk påstand: Dem, der ville tjene stort på coronavirus, var mafiaen.

Roberto Saviano er 40 år og forfatter til flere bøger om Camorraen, den napolitanske mafia, og han betragtes som en af Italiens førende mafia-eksperter. Efter publikationen af hans første bog ’Gomorra’ i 2006 – der siden er filmatiseret – har han haft stjernestatus i Italien såvel som i udlandet. I ’Gomorra’ skrev han med navns nævnelse om nogle af Camorra-klanens mest kendte og frygtede mafiabosser.

Det førte til adskillige dødstrusler og blev samtidig skillelinien mellem hans gamle liv og det nye. For 2006 blev også året, hvor Saviano begyndte at leve et liv side om side med den håndfuld livvagter, som den italienske stat har stillet til rådighed for ham. I Italien har han af sikkerhedshensyn måttet skifte adresse adskillige gange, og til italiensk presse har han ikke lagt skjul på, at hans liv er temmelig besværligt.

”Hvis jeg skal spise på en restaurant, skal stedet undersøges med bombehunde forinden,” har han fortalt.

Jeg mødte Roberto Saviano første gang for flere år siden på forlaget Mondadoris sæde i Roms centrum efter udgivelsen af ’Gomorra’. Jeg sad og ventede på ham i et stort rum. Efter 10 minutter gik døren op, og et par væbnede sikkerhedsvagter kiggede indenfor. De så mig an et kort øjeblik og forsvandt så igen. Herefter dukkede Saviano selv op, hilste kort på mig lidt genert og satte sig ned.

Nogle år senere så jeg Saviano offentligt igen i Rom. Denne gang ved den årlige Massenzio-litteraturfestival, hvor han var blevet inviteret som æresgæst. Under hans oplæsning, der foregik på en udendørs scene i juni måned, stod der livvagter på begge sider af scenen, og da Saviano efter endt foredrag offentligt takkede sine livvagter for deres konstante beskyttelse, trådte de op på scenen for at omfavne ham. Det har formentligt været et stærkt emotionelt øjeblik for Saviano. Det var det i hvert fald for publikum, der kvitterede med flere minutters brusende klapsalver.

I dag siger han:

”Salman Rushdie spurgte meget til min situation, da vi første gang mødte hinanden. Han har jo modtaget dødstrusler fra ayatollah Khomeinis Iran, efter han havde skrevet ’De Sataniske Vers’. Han sagde til mig, at det ville være muligt at starte forfra, hvis jeg flyttede til USA, og det havde han ret i. USA har rent faktisk gjort det muligt for mig at starte et slags andet liv. Her er jeg mere anonym, og sikkerhedsforanstaltningerne er forskellige fra dem, jeg havde i Italien, selv om det stadig ikke er helt nemt.”

Udover at være forfatter skriver Roberto Saviano fast for Italiens største dagblad La Repubblica.

Desuden er han fast klummeskribent for blandt andre The New York Times, Die Zeit og The Times. Han er en ombejlet herre og er ikke helt nem at fange. Men nu sidder vi på en Skype-forbindelse – jeg i Rom, og Saviano i New York. Saviano er iført en lyseblå skjorte. Fra begge hans ører dingler et par hvide høretelefoner, og bag ham står en halvskæv bogreol. Selv om han har levet som en forfulgt mand i 14 år, holder han sig ikke tilbage med kontroversielle udtalelser om den italienske mafia:

”Mafiaen vil komme til at tjene fedt på coronavirus.”