Kristian Leth, du har skrevet en bog, der skal give de unge håb for fremtiden. Men ser det ikke ualmindeligt sort ud i verden i dag, klimakrisen og krigen i Europa taget i betragtning?

”At tro, at det her er den vigtigste tid, der nogensinde har været, er en bug i det menneskelige styresystem. Det har vi altid troet. ’It was the best and the worst of times’ som der står i ‘A Tale of Two Cities’. Det er bare sådan, det er. Der er udfordringer i dag, som vi bliver nødt til at tage alvorligt og løse, men det har der altid været. Da jeg var barn, var vi bange for huller i ozonlaget, syreregn, Barsebäck, atomkrig og AIDS, der dræbte mange flere, end corona har gjort. Siden da er folk over hele kloden blevet mindre fattige, de lever længere, de har det bedre, der er generelt set mindre vold, der er færre krige og så videre. Jeg tror ikke, at grunden til, at mange mennesker er angst for fremtiden, er, at vi lever i en specielt forfærdelig tid. Der er store reelle udfordringer i dag, men det betyder ikke, at vi ikke klarer den.”

Hvorfor er det sådan?

”Jeg tror, der er tre grunde til det. Helt neurologisk og almenmenneskeligt er vi primet til at identificere trusler. Det er pissevigtigt og nyttigt for vores overlevelse som art. Og vi bliver ekstra bange, når det er trusler, vi ikke forstår. En ting er en tiger, der kommer efter os. Så løber vi. En anden ting er en lyd, man aldrig har hørt før, hvis horisonten opfører sig anderledes end normalt, eller fraværet af fuglesang i regnskoven.

Den anden grund er den måde, vores medier fungerer på. Og især sociale medier. Sæt nu, der er blevet født et deformt dyr, eller der findes en sø, hvor alle fiskene pludselig dør. Hvis de historier dukker op i ens feed, så trykker man på dem. For de indeholder en potentiel fare, og det er mennesket interesseret i. Algoritmen fungerer jo således, at det sociale medie fodrer en med 50 historier magen til den, fordi den ser, at man kan lide den. Vi får et indtryk af, at verden er fyldt med sådanne slags historier, at alt er ved at falde fra hinanden.

Det tredje grund er vores kristne kultur. I kristendommen er der en indbygget idé om, at verden går under lige om lidt. Og den idé er blevet en del af vores måde at fortælle historier på. Så hver eneste generation i kristendommen har haft idéen om, at deres tid ville være den sidste på denne jord.”

Hvorfor begyndte du at skrive ’Fremtiden er der også i morgen’?

”I 2016 udgav jeg en bog, ’Håb – et forsvar for fremtiden’, som handlede om, hvorfor vi i vores kultur går rundt og er bange for, at verden er ved at gå under. Den holdt jeg mange foredrag om, og jeg oplevede, at de voksne reagerede ved at blive overrasket, ville diskutere eller lære noget. Men for de unge virkede den viden, jeg præsenterede, nærmest nødvendig. Som noget, de virkelig havde brug for at høre. Jeg har fået mange henvendelser for unge, som nærmest overvældende føler sig ængstelige og depressive over fremtiden. Og derfor fik jeg den idé at lave en bog specifikt til dem. Den idé gik jeg og legede med et par år, og derfra har det taget ret lang tid at skrive bogen.”

Hvordan adskiller ’Fremtiden er der også i morgen’ sig fra ’Håb – et forsvar for fremtiden’?

”Den første bog handlede meget om de tre grunde, jeg listede op før. Den nye bog handler om, hvordan vi kan forestille os fremtiden. Hvorfor vi kan tillade os at drømme, håbe og forestille os den verden, der endnu ikke findes. Da jeg var barn, talte man om det 21. århundrede som noget, man forestillede sig. I dag er der ingen, der taler om det 22. århundrede. Det håber jeg, at bogen kan være med til at lave om på.”