DET RØDE STØV giver hovedstaden Juba et rustent skær, og den fugtige afrikanske varme tvinger mine hastige skridt ned i lokalt tempo. Selvom byen virker nedslidt og sløv, får jeg at vide, at her skal man altid være på vagt. ”Toronto Boys are everywhere,” fortæller Emmanuel, der er lokal, men arbejder for en international NGO. Han beder mig om at stikke mobilen i lommen. Sikkerhedsstyrkerne er også over det hele, og de bliver fuldstændig hysteriske, hvis man tager billeder af dem. Om natten er det endnu farligere, og når lyset i gaderne bliver slukket, strejfer de såkaldte nigars (en lokal udgave af N-ordet) rundt med macheter og leder efter forsvarsløse ofre. 

Velkommen til Sydsudan. Jeg er rejst hertil for at hjælpe lokale NGO-arbejdere med at håndtere sikkerheden. I Sydsudan er vold, korruption og kriminalitet en livsbetingelse, men som med så meget andet bliver selv det til hverdag.

I Sydsudan er man stolt af at være verdens yngste land. Landet blev grundlagt i 2011, da det rev sig fri fra Sudan. Når man spørger til landets alder, et af de få nationale adelsmærker, lokalbefolkningen kan pryde sig af, stivner smilet dog en anelse. Titlen som verdens yngste er land nemlig truet af den lille Stillehavs-ø Bougainville, der er på vej til at opnå uafhængighed fra Papua Ny Guinea inden for et par år. Mister Sydsudan denne titel, hvad har man så?