Det gør ikke noget, hvis du kommer med topkarakterer fra Harvard. Men det imponerer heller ikke rigtig nogen.

I hvert fald ikke hos en af verdens mest succesfulde arbejdsgivere, Google, hvor man lægger stadig mindre vægt på karaktergennemsnit og prestigiøse læreanstalter, når man ansætter nye medarbejdere. 

I nogle afdelinger IT-firmaet er der op til 14 procent af personalet, der slet ikke har gennemført en universitetsuddannelse.

“Når du kigger på folk, der ikke går i skole og alligevel klarer sig her i verden, så er det som regel exceptionelle mennesker. Og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at finde den slags personer,” siger Laszlo Bock, senior-vicepræsident for Googles rekrutteringsafdeling i et nyt interview med New York Times.

Og hvad så med alle de flittige dydsmønstre, der har fravalgt fest og ballade for at blive mønsterelever på de fineste skoler, kan de ikke også være det materiale, som exceptionelt gode ansatte bliver gjort af?

Kun sjældent ifølge Bock. For selvom det selvfølgelig er meget godt, hvis de ansatte kan regne og bruge en computer, vil han hellere have medarbejdere, der kan lede, tage ansvar, lære nye ting hurtigt og lytte til det bedste argument, end han vil have højtuddannede, men skråsikre eksperttyper.

Og de egenskaber modnes hurtigere i livets hårde skole end i læsesalens trygge sæde ifølge chefen for Googles ansættelsesafdeling. Han mener, at kvikke studerende, der altid har ligget i toppen af deres klasse og aldrig mødt modgang, har en tendens til arrogance, fordi de ikke har lært at håndtere fejltagelser.

I stedet opfatter de succesfulde, højtbegavede mennesker tingene på den måde, siger Laszlo Bock, at “hvis der sker noget, godt, så er det fordi jeg er et geni. Hvis der sker noget dårligt, så er det fordi, en anden er en idiot, eller fordi jeg ikke fik de rette ressourcer, eller fordi markedet rykkede sig.”

Han fortsætter:

”Vi har set, at de folk, der er de mest succesfulde her, og som vi ønsker at ansætte, de står stejlt på deres standpunkter. De argumenterer som død og helvede. De er optændte af deres synspunkter. Men så siger du ”her er nye fakta,” og så siger de, ”Nå, ja, det ændrer jo det hele; du har ret.”

Men måske ligger problemet ikke kun i de studerende og deres umodne livsindstilling, men i selve universitetsinstitutionen, fordi den ruster folk dårligt til voksenlivet, siger rekrutteringschefen:

”Alt for mange universiteter leverer ikke, hvad de lover. Du bygger tonsvis af gæld op. Du lærer ikke de ting, du har mest brug for i dit liv. Det er ikke andet end en forlænget teenagetilværelse.”

LÆS OGSÅ: Brandingekspert: "Det perfekte CV er blevet dødssygt"

LÆS OGSÅ: Alternativ jobansøgning: Silas vil rappe sig til nyt job

LÆS OGSÅ: 32-årige Henrik er hjertelæge og bacon-tester: "Jeg bliver betalt i bacon"