Lå lå lå: Northside tilføjer seks nye navne til plakaten
Bagmanden til den mest fortærskede festivalsang gæster Northside.
Efter år med blandede modtagelser af musikprogrammet, ligner det, at Northside er på rette kurs.
Sidste uge løftede aarhusianerne sløret for festivalens første hovednavn i 2026. Intet mindre end Danmarks mest hypede band, Aphaca. Blot en måned efter de spillede en pop up-koncert på Vesterbro i København.
Med den lancering er man jo fristet til at sige, de ikke behøver gøre mere. Northside har skudt papegøjen.
Men er du over 25 år, skal du ikke frygte. Northside har også noget til dig. Blandt tilføjelserne finder man nemlig både Jack White og Father John Misty.
Og er du imod al sandsynlighed ikke en blød rockfar, finder man også den britiske grime-legende Skepta på listen over navne.
Sidst men ikke mindst har Northside også annonceret Ashnikko, Baxter Dury og CMAT.
Northside 2026 afholdes 4.-6. juni i Eskelunden, Aarhus.