På en gåtur ned gennem det evigt feststemte campområde ’Clean Out Loud’, spiller de medbragte Soundbokse om kap. Den ene hidsige basrytme afløser den anden hos de forskellige camps, hvor en dåseøl efterhånden er en lige så integreret del af hånden som lillefingeren.

Men det er noget andet, der fanger vores blik, da vi bagte og rødmossede af solen, slentrer gennem teltalléerne.

For under en hvid teltpavillon på et af græsgadehjørnerne, står et enormt lykkehjul og stråler. Bagved hjulet hænger en kæmpe planche, hvor der står ting som ’Drik noget vand’, ’Oliver bunder’ og ’Tag et stykke tøj af’.

På lykkehjulet står der også tal, der kunne indikere, at der er en sammenhæng mellem konsekvenserne på tavlen og spin på hjulet. Og ganske rigtigt. Et par gutter i midten af 20’erne fanger vores interesse for lykkehjulet og kommer over og præsenterer os for konceptet. Drejer du hjulet, skal du gøre det, der står ud for nummeret.

Drengene fortæller, at det er med til at kickstarte dagen og hjælper lejrens gæster med at finde ud af, hvad dagens benspænd skal være. De skal også finde ud af, hvilken hånd de skal drikke deres øl med. Og netop det er en af dagens allervigtigste afgørelser.

For lejren hedder ’Camp Ambidekstral’ og er en hyldest til dem, der er lige gode med begge hænder. Ordet ambidekstral dækker nemlig over at være lige god med både højre og venstre hånd. Det var tilfældet for en af campens medlemmer.

Først udfoldede den ambidekstrale hyldest sig ved, at folk skulle gøre lejren rent med begge hænder i stedet for kun at bruge favorithånden. Sidenhen udviklede det sig, og nu starter lejrens medlemmer eksempelvis ud med at finde dagens drikkehånd og dagens bundehånd. De har sågar lavet deres egen sang over Kidd-hittet ’Buongiorno’, der handler om at bunde med begge hænder.

To kvinder foreslår, at vi skal spinde hjulet, hvilket samstemmeligt bliver vedtaget i campen.

”Lykkehjulet er en nem måde at skabe kontakt med fremmede folk på, der ellers ikke ved, hvordan de skal gå op til os. Forestil dig, at du er en lille smule genert, og så ser du hjulet.”

Ordene falder fra 26-årige aalborgenser Oliver Sander, der er en af bagmændene bag den håndhyldende camp. Han læser psykologi i København. Det gør resten af lejren også, og selvom det ikke er alle campens medlemmer, der kendte hinanden på forhånd, har det betydet meget for lejrens dynamik at have et fælles fodslag omkring faget.

Og det er da også med psykologien for øje, at det interessevækkende lykkehjul er blevet skabt.

”Da hjulet er stort og farverigt, bliver folk nudget til at komme forbi. Vi lavede hjulet og ’Camp Ambidekstral’ for første gang til festivalen i 2019, og nu er der bare kommet flere til. Det er en god måde at blive rystet sammen på, uden at det hele handler om psykologi,” siger Oliver Sander.

billede 3.jpg
Simon drejer lykkehjulet.

Og ja, man må sige, at det virkede. Jeg er den første, der putter min skæbne i hjulets rotation. Lettere bekymret og med en spæd frygt for at lande på en af de mere hidsige kategorier, giver jeg det et ordentligt ryk. Den lander på ’30. Giv et kram’ og kort efter samles vi alle i et kærligt gruppekram med hænder solidt plantet på hinandens svedige rygge.

Min kollega Marcus spinner som den næste, og han slipper desværre ikke så billigt. Han lander på ’61. Bom tjikke bom’ til stor glæde for campens øvrige medlemmer.

Kaj og Andreas salsaagtige børnesang ’Bom Tjikke Bom’ bliver sat anlægget, Marcus bliver tildelt i en øl og folk stiller op i en cirkel. Nu handler det om, at gøre som Kaj siger. Når Kaj siger ”Bom Tjikke Bom”, drikker man, når han siger stop, stopper man. Og når Kaj siger, at man skal strække sine arme mod loftet, så gør man det, og så fremdeles.

billede 2.jpg

Denne nærmest rituelle seance i Camp Ambidekstral fortsætter i tre minutters tid, inden quizprogrammet Kahoots titelsang bliver sat på. Den bliver afløst af et technoremix af en melodi fra konsolspillet ’Wii Sports Resort’.

”Vi har fundet ud af, at folk, der kommer forbi, virkelig griber den, hvis vi spiller musik fra populære videospil som for eksempel 'Wii Sports Resort'. Så lever vi lidt på de forbipasserendes energi, og mange nyder, at det er ikke ’Mucki Bar’, som nærmest spilles alle andre steder,” siger Oliver Sander, mens han lettere hæs råber om kap med Kahoot-melodien.

Men musikken er noget, som deler vandene blandt de fastboende teltnaboer. Nogle finder det forfriskende, andre har det mildest talt presset med at vågne op til ’Bom Tjikke Bom’ eller Wii-musik.

billede 1.jpg
Iført hvid t-shirt er Marcus i fuld gang med at danse til ’Bom Tjikke Bom’.

Oliver Sander anerkender, at den medbragte Soundboks er på overarbejde med det farverige musikvalg. Han fortæller, at de allerede har måttet genoplade Soundboksen syv gange på fem dage.

”Det siger noget om, hvor meget vi er i campen. Men det skyldes nok også, at musikprogrammet er lidt sløvt i år,” siger Oliver Sander. Dog understreger han, at han glæder sig til se Joyce.

Derudover er det gode selskab og den funky musik egentlig også fint.