Det er efterhånden lang tid siden, vi har fået en stor drama-serie som Mad Men eller Sopranos. I øjeblikket kommer der en masse fine, skæve nicheprægede serier, men det store svulstige drama, hvor der kæmpes om liv og død (eller milliarder af dollars) er der efterhånden et stykke tid imellem.
I den genre har Billions fra start været i sin egen liga, og den har fortjent at blive nævnt i sammenhæng med de helt store. Den er først og fremmest båret af stærke skuespilspræstationer i Paul Giamatti og Damian Lewis, og så har den et intelligent replikskifte, der ikke er set bedre siden West Wing.
Billions er egentlig en lidt gumpetung titel til en så sofistikeret serie, men det er altså, hvad det handler om. Milliarder af dollars. Og Magt. Og sex. Og hævn. Alle sammen gode remedier til en spændende serie, og Billions er netop det.
Den starter som en duel mellem den offentlige anklager, Chuck Rhoades, spillet af Paul Giamatti, der med ægte indignation og grumset personlige motiver jager hedge fund-ejeren Bobby Axelrod, som på mere eller mindre lovlig vis har investeret sig til en kæmpe formue. Deres duel er yderligere forplumret af, at Chucks hustru Wendy arbejder for rivalen.
Chuck Rhoades er som den offentlige anklager samfundets samvittighed, når han prøver at stille finansfyrsterne til regnskab, men han er bestemt ikke nogen pletfri helt. Han er ofte villig til at bøje paragrafferne, så det passer ind i hans dagsorden og personlige ambitioner.
Bobby Axelrod er på sin side den fordærvede forretningsmand, der kun lever for finanserne. Men han er selvskabt milliardær, der ikke helt har glemt sine irske rødder, hang til AC/DC og livets simplere glæder. Trods sin kompromisløshed er han på sin egen vis interesseret i at gøre det rigtige.
Seriens dilemmaer passer perfekt ned i samfundsdebatten, og den illustrerer fint det ufine spil, der foregår i toppen af finanspyramiden. Her flyttes fiktive værdier rundt i et spil, der kan true hele samfundsøkonomien, og som beriger en svimlende lille gruppe mennesker, der til gengæld er så velhavende, at det nærmer sig en vittighed.
I de første sæsoner var spændingen drevet af deres indædte kamp, men de har nu i den nye sæson med nye problemer fundet sammen i en form for fællesskab, hvis omfang ikke helt er klart endnu.
Det kan ofte være et problem for en serie, når den oprindelige konflikt eller spænding er udløst, men Billions formår stadig at virke veloplagt, og man kan kun glædes til de kommende afsnit, hvor de to gamle fjender kommer til at lave endnu flere løjer sammen. Det er to geniale hjerner, der virkelig kan udrette noget. Om det så er til det gode eller onde, vil sæsonen vise.
