A. Matthesen: ”Hvordan det gode liv ser ud, er ikke op til dig selv. Det er op til mig”

Hvad er dit råd til dem, der synes, at deres hverdag ikke er inspirerende?

”Det synes jeg, man skal prøve at undgå. Der er mange, der har den der sovepude med bare at rulle rundt i hamsterhjulet. Men man når faktisk mere, når man ikke arbejder 9 til 5. Bevares, jeg har prøvet det, men jeg trives sgu ikke i det. Det er et spørgsmål om, at flere og flere skal vågne op og spørge sig selv om, hvordan de kan iscenesætte deres eget lille teaterstykke, så de spiller bedre i det. Hvordan gør man sin hobby til sin levevej? Der er masser af ting, man kan gøre. Man kan lave blogs, Youtube, podcasts. Man kan sælge noget af sit gamle mærketøj, man kan lave en hjemmeside. Man kan arrangere events. Der er masser af muligheder. Man behøver altså ikke at sidde ved kassen i Silvan.”

Hvordan ser din dag ud?

”Det er forskelligt. Jeg starter med at få afviklet børnene, så jeg kan starte på den rigtige dag, og så er det noget med lige at instagramme min morgenmad. Det virker inspirerende for mange af dem, der følger mig. Så finder jeg min træningsmåtte frem og tager lige en skraber, inden jeg måske skriver lidt.

Der er mange udefra, der siger, at mit arbejde ikke er et rigtigt arbejde. Min hustru siger også, at bare fordi jeg sidder i køkkenet og spiser lidt chips, så er det ikke et rigtigt arbejde. Men så kan hun jo kigge ud i indkørslen og se, at nogle penge er der da kommet ind. Haha.

Jeg får det til at se ud som en leg. Udefra set ville man kalde det en goofball-tilværelse, men for mig er det virkelig der, jeg samler næring til mine projekter. Og det er klart, at jeg i nogle perioder har travlt. Så tager jeg ud og holder foredrag på skoler og til virksomheder. Jeg bygger tømmerflåder med direktionen og finder ud af hvilket kæledyr, der bedst afspejler deres virksomhed.

Hvis man skal koge mit talent ned til én ting, så er jeg god til at tage det, der ligger lige foran mig og se, om det er rav eller almindelige småsten. Så lader jeg det ligge og finder nogle diamanter i stedet. Jeg plukker det, der er i forvejen. Det er ikke så nemt, som det lyder.”

Fortæl om din vej ind i coaching.

”Jeg har altid været et søgende menneske. Jeg har prøvet psykologer og andre coaches, men med tiden indså jeg, at de løsninger, jeg selv kom op med til mit eget liv, nok var bedre end dem, jeg modtog fra andre. Jeg er også altid blevet spurgt meget til råds, og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg var en ledertype på det punkt. En der kunne hjælpe andre. En mentor så at sige. Og så begyndte jeg at lave nogle sessions på nettet, især Instagram, hvor jeg coachede folk, og derfra kom der virkelig skred i tingene. Folk ville i mesterlære.

Men det ville tage for lang tid at hjælpe alle dem, der ville hjælpes, så jeg tænkte, at det var på tide at skrive en bog for at give lidt tilbage til samfundet. Give alt, hvad jeg ved og har erfaret og sætte det på et testamente, hvis nu jeg pludselig ikke skulle være her mere. Så ville der jo være meget visdom, som gik tabt. Det var vigtigt for mig. De tanker kom også under corona, hvor døden kom tæt på. Livet er jo ikke evigt. Så jeg skyndte mig at få skrevet det hele ned.”

Hvordan adskiller du dig fra andre coaches?

”Jeg skærer igennem og viser sandheden. Mange coaches mener jo bundseriøst, at sandheden kan være flere forskellige ting. Og det kan den jo ikke. Det er noget vrøvl. Jeg skærer ind til benet og siger: ’Det er sådan her, det er’. Rigtig mange ledertyper ved ikke, hvordan man skal lede og gå forrest. ’Vi prøver ikke at besvare nogle spørgsmål – vi prøver bare at stille dem’. Og det har danskerne fået nok af – så nu kommer svarene. Hvordan det gode liv ser ud for dig, er ikke op til dig selv. Det er op til mig. Jeg har lavet forarbejdet. Du behøver ikke genopfinde den dybe tallerken. Du kan bare læse her.”

Hvad motiverer dig?

”Det er klart folks glæde. Det er inspirerende for mig. Jeg hører jo folks reaktioner: ’Nøj, hvor er du et fantastisk menneske, og hvor er du bare nede på jorden, og hvor er du sød og imødekommende, men stadig med en vis karisma og stor autoritet, men med en uhyggelig ydmyghed. Hvor har det været en gave at møde dig’. Det er klart, det siger jeg tak for. Jeg kipper lige med hatten. Det redder sgu min dag. Folk giver tilbage til mig, og så får jeg lyst til at give mere til dem.”

Hvilken dyd er den vigtigste at besidde?

”Ydmyg og taknemmelighed. Ydmyghed er måske nok den vigtigste. Og det er også der, hvor jeg synes, jeg er bedst. Af alle de ydmyge folk, jeg kender, vil man sige, at jeg er den mest ydmyge. Jeg går virkelig meget op i at skubbe mit ego ned. Det er en god øvelse ikke hele tiden at se sig selv som hovedperson. Derefter kommer taknemmeligheden.

Og det behøver ikke at være store ting. Det kan være, at man er glad for at spise en frokost på en god restaurant eller dyrke lidt motorsport eller ride en dejlig tur i skoven. Sådan nogle småting, hvor man tænker: ’Det kunne da egentlig godt være slemmere. Jeg sover ikke på en landmine. Jeg sidder på Café Victor og får mig en jomfruhummer.’ Det er de små jævne ting. Man skal huske at flage og sige: ’Jeg har det da meget godt.’”

Vores statsminister var ude at sige, at man ikke behøver at elske sit job. Hvad er din holdning til det?

”Det er jeg ikke enig i. Det griber mig med rædsel at høre sådan noget. Det handler om at gøre livet til sin legeplads og finde et godt arbejde. Man skal leve af sin hobby. Medmindre ens hobby er at samle sukkerposer eller lignende. Jeg elsker mit arbejde. Og jeg ville også elske statsministerens arbejde. Uden at det skal lyde, som om jeg prøver at nasse mig ind fra højre, så har jeg fået en del opfordringer.”

Hvordan har du det med religion?

”Jeg tror på, at vi alle sammen har en guddommelig kraft inde i os. Jeg har trademarket det, så jeg kalder det en GK. Det handler om at fremelske sin GK. Buddha var også lidt inde på det med absolut sind og menneskets potentiale og så videre, men jeg synes, jeg har formuleret den lidt mere klart. Nogen har meget GK. De har Gud eller Jomfru Maria. Andre er mere nede i sådan noget Loke eller Heimdal, og nogle er helt nede i Snøvsen eller Karlsson på taget eller sådan nogle andre halvguder.

Vi kan ikke allesammen ligge helt deroppe og blive i paradisets have. Men det er nogle symboler på den åndelige udvikling, man kan gennemgå i sit liv. Man starter et sted og arbejder sig op. Man pudser det her spejl, indtil man kan se det hele klart nok. Hver dag skal man igennem pudseprocessen. Lytte til sig selv, opsøge stilheden og finde opmærksomheden.”

Hvad er dit bedste råd?

”’Lev i nuet – fra i morgen’, ’Smil dig smuk, dans dig ung’ og ’Bliv i virkeligheden – der er brug for dig.’”