Kunsten at kede sig: Du keder dig helt forkert scroll-down

Kunsten at kede sig: Du keder dig helt forkert

Vi er nødt til at kede os mere, men på en anden måde. For det har et enormt potentiale, når vi ikke laver noget.

Af Sebastian Cordes
Foto: Getty Images
Livsstil Euroman

Jeg er på vej med toget til Provence. Første stop er Hamborg, så Frankfurt med overnatning, dagen efter forbi den sorte skov, Schwarzwald, hvor kedsomhedens filosof, Martin Heidegger, boede i en ensom hytte blandt fyrretræerne.

Heidegger filosoferede sig frem til, at den dybe kedsomhed skulle i samme bås som angsten. Kedsomheden kan give tankerne frit løb, rive os brutalt ud af hverdagen og forære os et radikalt nyt syn på de beslutninger, vi har taget, og få os til at tænke tanker, vi ikke har tænkt før.

I en spisevogn midt i Schweiz tager jeg et billede af min kæreste, der sidder og læser. Lægger det på Instagram. Omkring Basel har jeg gennemført internettet og ondt i ryggen, en rastløs kedsomhed slår ind og sætter sig som en lille bidende smerte i lænden, jeg ikke kan slippe.

Jeg har altid tænkt på toget som en kedsomhedskickstarter, en mulighed for at zoome lidt ud. Før dataroaming måtte jeg stirre ud ad vinduet eller læse. Nu har jeg min telefon.

Goethe kaldte kedsomheden for musernes moder, og lediggang er ikke roden til alt ondt, lediggang er roden til alt kunst, sagde Asger Jorn. Men i disse tider, hvor vi konstant bliver bedøvede af indtryk, har vi aflært os evnen til at kede os frugtbart.

Militærpsykologer påpeger det farlige i kedsomheden for soldater. I bogen ‘Jarhead’ skrevet af soldaten Anthony Swofford (og efterfølgende filmatiseret af Sam Mendes med Jake Gyllenhall i hovedrollen) er oplevelsen af Golfkrigens dræbende kedsomhed omdrejningspunktet.

Soldaterne tyr til forskellige former for tidsfordriv for at slå tiden ihjel i en krig, hvor bogstavelig talt intet sker. Én i delingen skyder lokalbefolkningens kameler, mens Swofford selv har Camus-bøger med i tasken, så tiden på grænsen mellem Saudi-Arabien og Kuwait bliver mere udholdelig.

Men soldaterne er ved at gå til af stilstanden. Og da bomber endelig regner ind over dem, begynder Swofford at græde af lykke, fordi der endelig sker noget. Hellere bomber end ørkenens uendelige kedsomhed. Swofford truer på et tidspunkt med at dræbe en underordnet, der er faldet i søvn og derfor ikke har fået vækket delingen. Den søvnige soldats forsvar:

“I was just sitting there, bored as fuck, thinking about home.”

Konsekvenserne ved at dræbe ham synes tilsyneladende ikke at være noget i sammenligning med tanken om at slippe væk fra kedsomheden. Swofford: “I'll be the fuck out of Saudi Arabia and the endless wating. And also, I'll finally know what it feels like to kill a man.”

Det moderne liv handler om at udrette noget, sætte projekter i søen, udkomme, udrette. Have travlt. Det er sjældent man står ved, at man ingenting har lavet, og det er næsten at betragte som en synd at kede sig. Men vi gør det alle sammen hele tiden.

I sidste ende er den masseepidemi af banal kedsomhed, vi oplever lige nu, en kedsomhed, der stammer fra overflod. For meget information, for meget stimuli, for meget input, en effektiviseret livsstil, hvor intet sekund spildes.

En artikel hos Forbes Magazine påpeger, at amerikanske kontorarbejdere i gennemsnit keder sig 10,5 timer om ugen på kontoret. Vi sidder i møder og telefonkøer, hvor kedsomheden siver ind i os, mens den eksistentielle – og dybe – kedsomhed er en mangelvare. Den, der tøer verden op og åbner den for os.

Karakteren Jeppe K. er en grovkornet satire over ejendomsmæglere skabt af Magnus Millang i komikergruppen Danish Dynamite. Jeppe K. har fart på, hælder folks champagne ud over gulvet i de huse, han skal sælge, og beskriver sig selv på denne måde: ‘Jeg kan godt lide tunge vine, dyr kunst og hurtige biler.’

Jeppe K. er et eksemplarisk billede på samfundets angst for stilstanden. I en scene venter han på en potentiel køber af en strandvejsvilla, og ventetiden forekommer ham nærmest umulig:

”Jeg kunne have været i Cannes og spise blåmuslinger, jeg kunne have ligget og sovet, eller kneppet. Det' ligemeget. Jeg kunne have lavet alt muligt. Jeg gider bare ikke sidde og vente.”

Det er ikke et bestemt arrangement, han misser, bare det at lave noget andet ville være federe. 10 minutters ventetid er ulidelig for ham. Vi er alle slaver af at skulle effektivisere vores tid.

Den internationale fodboldunion FIFA indførte i 1997 et loft for hvor lang tid, målmanden må holde på bolden, inden han skal få den tilbage i spil: seks sekunder. For alt i verden må han ikke trække tiden ud, så vi risikerer at kede os.

Jeppe K. er en slags opdatering af Søren Kierkegaards satiriske tekst ’Vexeldriften’, der siger, at vi skal undgå kedsomheden for alt i verden. Det er en ironisk litterær leg, Kierkegaard udfører.

Meget forskningslitteratur om kedsomhed på arbejdspladsen, i skolen og på alverdens selvhjælpssider citerer i ramme alvor Kierkegaard for at mene, at kedsomheden er noget, der skal undgås. Måske er det sværere at se ironien i det i dag – for det er sådan, vi lever nu.

”Jeg antager at det er menneskets bestemmelse at more sig,” som Kierkegaards pseudonym skriver som en 1800-tallets Jeppe K.

Måske vil Jeppe K. blive citeret i ramme alvor om et par hundrede år.

Selv undgår jeg kedsomheden ved konstant at opleve det nye. Ind i internettets uudtømmelige muligheder for distraktion. En telefon er ikke et kommunikationsmiddel mere. I sin essens er mobiltelefonen et løfte. Et løfte om, at du aldrig kommer til at kede dig igen. Den er et redskab til at undgå kedsomheden i det daglige. Et løfte om forandringens grænseløse uendelighed.

Men uendeligheden bliver træg. Jeg er ikke blevet bedre til at finde på noget at tage mig til i stedet. Jeg keder mig – bare hurtigere. Den lille gave, som swiping er, bliver repetitiv. Det er samme bevægelse, ansigterne på skærmen ligner hinanden, og jeg kan efterhånden ikke poste flere togbilleder på Instagram.

Psykologen Sandi Mann har forsket sig frem til, at kedelige opgaver rent faktisk kan fordre kreativitet. Sætter hun folk til at farveopdele M&M’s, bliver de mere kreative i de opgaver, de får efterfølgende. Det samme sker efter en monoton opgave som at skrive navne ned fra en telefonbog.

Efterfølgende fik hendes testpersoner en række papkrus og skulle finde på alternative måder at bruge dem på. Først fandt de på at bruge dem til simple ting, fx en blomsterpotte, og da hun udviklede eksperimentet, så opgaverne med at farvesortere chokoladeknapper og afskrive telefonbøger tog længere tid og dermed skabte mere rum for kedsomheden, tog kreativiteten fart. Her fandt testpersonerne på at bruge krusene på radikalt nye måder, som gik ud over koppen-som-beholder.

Et af forslagene var at lave et kostume a la Madonnas kendte spidse brystkostume. Er det revolutionerende? Nej. Men det er et eksempel på, at kedsomheden kan være kickstarter – ikke kun for kunstnere – men for alle mennesker.

At kedelige opgaver sætter gang i kreativiteten bliver underbygget af neurologien. Neurologen Jonathan Smallwood, der har studeret dagdrømme i 20 år, afviser at det at lave ingenting er inaktivt:

”When you're given nothing to do, your thoughts don’t stop.”

Hjerneforskningen har ofte fokuseret på, hvad der sker, når vi ser på gyserfilm eller forelskede par, der kysser. Meget få kræfter er blevet brugt på at undersøge, hvad der sker, når vi ikke laver noget, når vi keder os. Men det viser sig, at der kan findes lige så meget hjerneaktivitet, når vi ikke laver noget – omend en anden af slagsen – som når vi laver noget. Det minder mere om drømmenes flimren rundt i sindets afkroge.

I kedsomheden begynder man at lytte til det, der overhøres. Du kender det sikkert: Det er i det sidste helle, badet, at de mærkelige tanker får plads til at vandre. Den situation, der pludselig får dig til at overveje at sige op, eller bryde med din kæreste. Men også den der giver dig løsningen på det problem, du har prøvet at få ordnet i lang tid. Her lytter du til dig selv.

Medmindre du har installeret en Sonos på badeværelset, så du kan høre Arbejdstitel, mens du står under bruseren.

For du skulle vel nødig kede dig?

Se, hvad vi ellers skriver om: Bøger