Tidligere poker-stjerne Peter Eastgate

Poker-stjernen Peter Eastgate: ”Jeg har vundet penge nok til resten af mit liv, men jeg vil hellere have et arbejde, der giver mening”

For syv år siden hang Peter Eastgate ud på de dyre natklubber i Las Vegas. Han brugte penge og gjorde ting, som de fleste danske drenge kun kan drømme om. Nu tager han en skolelæreruddannelse, og han spår ikke pokerbranchen nogen stor fremtid.

Du vinder World Series of Poker i 2008 og 9,1 million dollars. Nu er du startet på lærerseminariet. Hvorfor det?

”Jeg kan sagtens leve af min formue resten af livet, men det, som driver mig i lærergerningen, er mit videbegær og min lyst til at lære fra mig. Forhåbentligt bliver både jeg og børnene klogere.

Min lillebror og far er også uddannede lærere, så det ligger lidt til familien. Jeg overvejede faktisk at blive revisor, men jeg skønnede, det ville være sjovere og lettere for mig at lære børn matematik end at hjælpe folk med deres selvangivelser.”

Men hvorfor tage en uddannelse, når man har vundet millioner?

”Jeg tror, du kan sammenligne min situation med fodboldspillernes, der også har dygtiggjort sig i en snæver branche. Når man stopper, opstår der er et tomrum, for hvad skal man nu lave?”



Hvordan vil du beskrive det tomrum?

”Jeg vil ikke sige, at jeg har mistrivedes efter 2008, men jeg har sommetider kedet mig. Forestil dig, at alle dine dage er en søndag. Sådan blev mit liv. Jeg vil gerne have en struktureret hverdag, og nogle håndgribelige udfordringer, der giver mening.”

Du kunne vel bare fyre den af?  

”Ja, men det er et kæmpemæssigt privilegium at komme til så mange penge som mig, og det vil jeg ikke sætte over styr. Jeg har erfaret, at jeg ikke behøver spise dyrt og flyve på første klasse, for at have det godt. Selvfølgelig kan jeg leve mere beskedent, når alle andre også kan.”

Du vil leve mere beskedent. Hvad vil det sige?

”Jeg har lagt mit liv om. Min personlighed er af den kedsommelige, forsigtige, passive slags. Jeg danderer den, og jeg lever gerne sparsommeligt af pizzasnegle, Prima Donna-ost og kanelgifler fra Netto.

I de første år efter den store gevinst lå mit privatforbrug omkring 1,2 millioner kroner årligt, men nu ligger det på cirka 200.000 kroner. Jeg vil så tilføje, at for nogle år siden lagde jeg alt for meget energi i de små besparelser ved for eksempel at mindske mit madspild.

I dag har jeg besluttet, at udgifter under 100 kroner grundlæggende ikke er værd at gøre sig anstrengelser for at minimere.”



Hvad er så den væsentligste forskel på dit liv før og i dag?

”For syv år siden rejste jeg til Las Vegas tre gange om året. Når jeg ikke deltog i de store pokerevents, hang jeg ud med min venner i branchen. Vi spiste på fine steakhouses eller sushirestauranter nærmest hver aften.

Oftest festede vi bagefter på natklubber, hvor vi brugte summer, som mine medstuderende aldrig ville have råd til. Jeg nyder stadig i fulde drag at hænge ud med mine venner fra pokerbranchen - selvom jeg ser dem sjældnere - men uden det skal lyde for sukkersødt, så er det udelukkende deres behagelige og stimulerende selskab, der tiltaler mig.

Jeg har fået en decideret aversion imod ekstravagante omgivelser. I dag handler mit liv hovedsageligt om læreruddannelsen, en smule træning og en masse ligegyldig, tilfældig browsing på internettet.”

Forventer dine medstuderende fra seminariet så, at du giver lidt mere, når I er ude?

”Nej. Det pres har jeg heldigvis ikke oplevet. De lever jo selv super sparsommeligt med hjemmesmurte leverpostejsmadder og billig øl, så det er nærmest umuligt at være flamboyant med dem.”

Hvorfor stopper du egentlig karrieren tilbage i 2010?

”Det kommer sig af, at jeg taber 11 millioner kroner på at sportsbette under VM i fodbold. Mine gennemsnitlige væddemål under slutrunden er cirka 700.000 kroner, og så skal der ikke gå meget galt, før man taber store beløber.

Jeg mister for eksempel en halv million dollars, da Spanien vinder VM, og ganske upatriotisk vædder jeg 200.000 dollars på, at Cameroun slår Danmark. Da Dennis Rommedahl scorer til 2-1, og hele landet jubler, sidder jeg og bander ham langt væk.”



Men hvilken betydning får det for dit pokerstop?

”Jeg blev træt af, at min lykkefølelse var bundet op omkring, om jeg tabte eller vandt noget. Jeg blev følelsesmæssigt forankret i gamblingverdenen, og nederlagene tærede mere på mig psykisk, end sejrene varmede. Derfor opsagde jeg min sponsoraftale med PokerStars.com.”

Og nu forsøger du så at leve et gennemsnitligt liv.  Har du været bange for, at rigdommen ville stige dig til hovedet?

”Nej, ikke i den forstand, at jeg har følt mig som et bedre menneske. Jeg ved godt, at jeg har været heldig - pengene har hverken gjort mig kvikkere og smukkere. Men jeg troede, at jeg kunne overføre mit pokerheld til sportbetting. Når jeg kunne opnå succes med poker, så kunne jeg måske også gætte rigtigt på sportsresultaterne. Så selve succesen steg mig nok lidt til hovedet.”



Du kalder dig selv for heldig. Er det ikke en anelse… beskedent?   

”Jeg har været enormt heldig med timingen. Hvis jeg var født ti år senere, var jeg ikke blevet professionel pokerspiller. Online-pokeren var i sin spæde begyndelse, da jeg startede for alvor omkring 2005, og det generelle niveau var langt lavere. Derfor var det også lettere at tjene mange penge.”

Hvorfor er det blevet sværere at være professionel pokerspiller i dag, mener du?

”Jeg mærker, at konkurrencen spidser til i mine sidste år af karrieren. Gennemsnitsspilleren er blevet meget skrappere, måske på grund af træningssiderne på internettet, hvor dygtige pokerspillere instruerer folk i at blive bedre.

Derudover peaker pokerøkonomien mellem 2005 og 2009, hvor jeg er aktiv, men lovgivningen skærpes i USA i april 2011. Der bliver lukket ned for amerikanernes adgang til online gambling, og pokerøkonomien bliver aftagende, hvilket skader de professionelles forventede årlige indtjening. De lader til, at PokerStars i dag er blevet en altdominerende pokerplatform i en efterhånden svindende industri.”



Hvilken fremtid spår du så pokerbranchen?

”Jeg tror ikke på, at vi vil se en opblomstring igen. Live poker vil formentlig altid eksistere i større eller mindre udstrækning, men jeg har en dommedagsopfattelse af online poker. Vi lever i en tidsalder, hvor alt er i hastig forandring, og jeg tror, at poker - ligesom backgammon - vil blive overtaget af digitale superrobotter.

 De vil suge pengene ud af folk, og det vil gøre det umuligt at sælge drømmen om, at man kan slå spillet. Jeg tror pokerboomet tilhørte en unik tidsalder, som jeg var heldig at være en del af.”

Betyder det, at du aldrig vil komme til at spille igen?

”Jeg har affundet mig med, at jeg fremover kun skal spille sporadisk og for sjov. Konkurrencen er for længst løbet fra mig. Jeg skulle lægge absurd mange timer i det for at blive dygtig nok til at vinde de store penge, og det ville ikke være timelønnen værd. Selvom det er en spændende udfordring at løfte mit niveau og tage et tigerspring i pokeren, vil jeg langt hellere give mig i kast med andre og nye eventyr.”
 
LÆS OGSÅ: Michaels liv skulle have været med i De Unge Mødre: Nu satser han på et stort iværksætter-eventyr

LÆS OGSÅ: Branding-ekspert: ”Det perfekte cv er blevet dødsygt, fremtidens arbejdsgiver kræver personligheder”

LÆS OGSÅ: Bjarne rengør toiletterne på Hovedbanegården: "Unge piger i dag sviner lige så meget som mændene"