Dette urbrand har ikke brug for brandambassadører. Urnøderne sværger nemlig allerede til det

DER ER KUN én ting, som er bedre for et urbrand end at have en kendt brandambassadør på lønningslisten. Det er ikke at have brug for at have en kendt brandambassadør på lønningslisten.

Bare spørg A. Lange & Söhne, der i 2002 kunne konstatere, at basketballstjernen og stilikonet Michael Jordan – også kendt som ’His Airness’ – på eget initiativ bar et første generation Lange Datograph i platin fra det dengang obskure tyske urmærke.

Verdens mest cool atlet sad på sidelinjen til en preseason kamp i NBA i et af sine legendariske power suits og med et ur, som man skulle være urnørd for at sætte pris på. Ja, Michael Jordans ur kostede over en halv million kroner, men det var ikke pointen: Jordan flashede ikke sin velstand så meget som sin udsøgte smag og viden om finere urmageri med det ur på håndleddet.

I dag er A. Lange & Söhne ikke længere et nichebrand, men det ville være synd at sige, at brandet er gået mainstream. Det er priserne (og et samlet produktionstal på kun 5-6.000 ure om året) med til at sikre.

Men som firmaets CEO Wilhelm Schmid tidligere i år udtalte til businessmagasinet Forbes:

”En af de ting, samlere elsker ved vores ure, er, at de kan bære et dyrt ur, eksempelvis et Lange 1 Tourbillon Perpetual Calendar til 300.000 euro, og ingen aner, hvad de har på, medmindre det er nogen, som deler den samme passion. Mit job er at øge det aftryk, for ellers uddør vi. Spørgsmålet er så, hvordan man deler hemmeligheden med flere mennesker og med de rigtige mennesker?”

Det overraskende er ikke Wilhelm Schmids spørgsmål, som de fleste luksus-urbrands nok stiller sig selv. Det overraskende er, at han er i stand til at stille det: Historien er nemlig ikke gået stille gennem Lange, der blev grundlagt i 1845 af Ferdinand Adolph Lange i Glashütte i delstaten Sachsen.

Familievirksomheden lavede lommeure i høj kvalitet, men sadlede om i det 20. århundrede, da efterspørgslen på armbåndsure tog til. Lange producerede fortsat eksklusive ure, men økonomisk afmatning og politisk krise i begyndelsen af 1900-tallet tvang virksomheden til at tænke nyt.

Under anden verdenskrig leverede Lange blandt andet piloture til Luftwaffe, og måske var det karma eller bare sort uheld, at fabrikken på krigens allersidste dag i Europa den 8. november 1945 blev bombet sønder og sammen af allierede bombefly. Efter krigen blev Sachsen besat af Sovjet og indlemmet i DDR, hvor efterspørgslen på luksusure lå på et lille sted. Lange forsvandt kort sagt bag jerntæppet, og familiens ejendomme blev konfiskeret af staten.

Det kunne have været enden på affæren, hvis ikke grundlæggerens oldebarn, Walter Lange, næsten 50 år senere, efter Murens fald, orkestrerede et spektakulært comeback: I december 1990, efter Tysklands genforening, genoprettede han virksomheden sammen med den tyske iværksætter Günter Blümlein med assistance fra schweiziske urproducenter som IWC og Jaeger-LeCoultre.

Det genetablerede Lange præsenterede sin første serie af ure i 1994 og har lige siden skabt sig et navn som en fornyer af faget med komplikationer og designs, der sætter barren højt. Rigtig højt: Blot fem år efter relanceringen præsenterede man Lange Datograph, en high-end kronograf med et urværk lavet helt fra bunden – uhørt i urbranchen på det tidspunkt, fordi det koster så absurd mange penge at udvikle og er så svært at lykkes med rent teknisk.

Det var ikke kun det ur, som Michael Jordan blev set med – det er også det ur, som den måske mest legendariske nulevende urmager Philippe Dufour (hvis ene ur forleden blev solgt til 35 millioner kroner på auktion i Geneve) har omtalt som det bedste seriefremstillede ur, der er blevet lavet. Dufour havde selv betalt for det og var uforbeholden i sin ros.

’Det, der gør uret så specielt,’ sagde han, ’er den merværdi, du ser i arkitekturen på urværket, efterbehandlingen og designet.’

EN AF DEM, som har nørdet Lange siden teenage-årene, er schweiziske Alperen Sever. Han stødte tilfældigt på brandet, da han ledte online efter et Rolex, men endte med at blive så fascineret af det tyske brand, at han i 2016 skabte @Langepedia, en encyklopædi på Instagram, som også er mundet ud i et website for køb og salg af Lange i samarbejde med urforhandleren WatchBox.

Alperen Sever, hvorfor har du lavet en encyklopædi over Lange?

”Jeg ville dele ’hemmeligheden’ med andre. Nogle sværger til Gucci, når de skal købe sko, andre går skridtet videre og finder en skomager, der er den bedste inden for sit felt. Der er ikke noget galt med Gucci, men den relation, man får til skomageren og det fællesskab, der er om de skræddersyede sko, gør oplevelsen mere meningsfuld. Sådan har jeg det med Lange, som mange stadig ikke kender.

Der er ikke nogen vej tilbage, når man har set urværket i en Lange Datograph. Så forstår man, hvad urmageri er. I årenes løb, ikke mindst takket være det fællesskab, der omgærder Lange, og forfatteren Reinhard Meis’ bøger, blev jeg opslugt af Lange.

Jeg oprettede en Langepedia Instagram-profil i 2016, mens jeg læste på universitetet. I starten var det bare en måde at holde kontakten til andre entusiaster, men da Covid-19 ramte, fik jeg mere tid og tænkte, at det var på tide at få sat mine opslag i system og skrive i dybden. Sådan opstod langepedia.com. Det er kun i kraft af håndværket, teknologien og historien, at man forstår et Lange. Det er ure, som kræver tilbundsgående artikler.”

Lange-brandet er som bekendt tysk. Hvordan adskiller det sig overordnet set fra schweizisk urmageri?

”Den største forskel er æstetisk. Hvis man ser på tysk urmageri fra Nomos til Junghans til dyrere brands som Moritz Grossmann eller Lange, så står det klart, at de deler et designsprog, som er forskelligt fra schweiziske mærker.

Du kan se det i den markante tyske kassekonstruktion og det funktionelle Bauhaus-inspirerede design, der giver urene et industrielt look. Det formsprog var afgørende for den tyske urindustris genfødsel i 1990’erne.

Et eksempel er Langes Big Date: Ja, det er inspireret af det ur, som kan ses i Semperoper i Dresden, men det er så meget mere. Det danner et hierarki af informationer, især for et ur med evighedskalender, hvor datoen er den funktion, som man først bør lægge mærke til. Alt andet er underlagt det forhold, hvilket er en funktionel måde at designe på, kombineret med en streng geometrisk æstetik.”

Hvorfor er det vigtigt?

”Günter Blümlein (medstifter af Lange, red.) vidste, at man skulle tilbyde noget anderledes, og det starter med udseendet, der tæller tredelte urkasser med loddede skuldre og custom typografi.

Tyskerne er berømte for deres ingeniørvidenskab, og urmagerfaget er ingen undtagelse. De tænker ud af boksen og kommer med løsninger, som aldrig er lavet før eller glemt. Fra introduktionen af Datograph i 1999, som tvang de schweiziske urmagere til at oppe sig, til Zeitwerk i 2009, har Lange været afgørende for at bringe noget til torvs, som skiller sig ud.

Hvem er bedst? Det er svært at sige. Vi lever i en tid med teknologiske landvindinger inden for urmagerfaget. Hvem kan sige noget grimt om Patek Philippes tynde og ultrakomplicerede ure eller Audemars Piguets ekspertise inden for Grand Complications og Sonneries? Jeg husker en Lange-reklame fra 90’erne, der bedst besvarer spørgsmålet: ’The Swiss make the world’s best watches (og viser IWC’s Da Vinci-ur), so do the Germans (og viser Lange 1-uret)’. Resten er et spørgsmål om smag.”

Hvad er det bedste ved Lange?

”Deres iver efter at gøre tingene anderledes og deres fokus på urmagerfaget. Langes eneste chance for at blive anerkendt og klare sig på sigt var at skille sig ud, og det mindset ligger dybt i brandet. Anthony De Haas (chef for produktudvikling, red.) og teamet har båret fanen højt de sidste 15 år.

Hvis du ser brandets pressemeddelelser fra 1990’erne, så var det vildt tekniske forklaringer henvendt til urnørder og 3D-tegninger, der forklarede, hvordan hidtil ukendte urværker som Double Split virker. Det har ændret sig en smule i de senere år, men kernen er den samme.”

Og det værste?

”For mange modeller at vælge imellem!”

Hvad skal man vide om Lange, hvis man overvejer at købe et?

”Man skal kende brandets historie. Et af Blümleins vigtigste principper var forbindelsen til fortiden. Uden at forstå den får man ikke det bedste ud af at købe et Lange. Det handler om de bånd, man knytter til uret.

Samtidig skal man vide, at Lange har eksperimenteret en del og udviklet mange forskellige ure. Det skete i tråd med brandets udvikling, men betyder, at det på nogle områder tilbød mere eller mindre value sammenlignet med senere ure.

Man skal sætte sig ind i de forskellige modeller for at træffe det bedste valg. Et eksempel er den gamle Langematik Big Date vs. den nuværende Saxonia Outsize Date. Æstetik er et spørgsmål om smag, men værdien i håndværket, teknologien og historien er ikke. Og der tilbyder den gamle Langematik mere værdi for pengene, hvis du spørger mig.”

Er der noget, folk misforstår ved Lange?

”Ja. At de laver verdens bedste ure. Det er nærmest en filosofisk debat, for kan det overhovedet defineres? Hvis vi taler om præcision, så lavede schweizerne verdens bedste ure, dengang man gik op i kronometer-konkurrencer. Men hvis vi taler om teknologiske landvindinger, så lever vi i en tid, hvor uafhængige urmagere bidrager med fremskridt i forhold til komplikationer og tidtagning. Der er ikke længere ét brand, der styrer showet.

Lange laver nogle af de bedste ure, hvad angår innovation, craftmanship og design, men man skal ikke være brandfanatiker. Der findes mange andre fantastiske urmærker.

En anden ting er, at folk tror, at Lange er et ’traditionelt’ brand, som laver kedelige ure. Blümlein sagde, at referencen til fortiden var et af de grundlæggende principper, men det gjaldt også at forbedre den med meningsfulde nyskabelser. Uanset om det er komplikationer eller design, så er Lange en af de mest dristige urproducenter blandt de eksklusive brands i feltet. Det er også grunden til, at det engang fik tilnavnet ’The biggest independent.’ Hos Lange gør man tingene traditionelt, men de lever i nutiden og har et skarpt øje for fremtiden.”

Hvor ser du det?

”Bare se et ur som Zeitwerk.”

I urbranchen taler man ofte om Patek Philippe, Audemars Piguet og Vacheron Constantin som ’The Big Three’. Tror du, at Lange vil kunne rokke den båd?

”Det kommer an på, hvordan du definerer ’The Big Three.’ Hvis vi taler produktionstal og markedsandele, så nej. De ’tre store’ producerer mange flere ure end Lange, og jeg håber, at det forbliver sådan. Men hvis vi taler om håndværk, teknologi og design, så er det en anden historie.

Men det handler ikke kun om Lange. Bare se på de mange uafhængige urbrands, som laver utrolige ure og takket været internettet har gjort det muligt for samlere selv at vurdere. Er der overhovedet nogen båd tilbage?”