SOM DISSE ORD TASTES ind, sidder jeg ved spisebordet i mit midtjyske barndomshjem. Mit lille værelse i Valby har jeg forladt. Her sidder jeg i fred og ro, min mor er på arbejde, det samme er min stedfar, og min teenagelillebror giver ikke meget lyd fra sig nede for enden ad gangen.

Jeg sidder med andre ord under gunstige arbejdsforhold. Andre er naturligvis mere tyngede af coronakarantænens præmisser. Tag bare min redaktør, som trods privilegiet af et sommerhus har haft to børn rendende om sine ører, samtidig med at arbejdet har skullet passes.

Men lige meget hvordan og hvorledes, det har taget sig ud for den enkelte, har virussen sendte mange af os hjem. Og noget kunne tyde på, at det har givet blod på tanden hos en del.

I hvert fald svarer 46 procent i en undersøgelse af YouGov for If Skadesforsikring, at de i fremtiden gerne vil arbejde mere hjemme, og hele 85 procent siger sågar, at de ligefrem har trivedes under karantænen.

I USA, hvor store dele af landets arbejdsstyrke – ligesom her til lands – er sendt hjem for at bremse spredningen af covid-19, viser samme smag sig for hjemmearbejde – eller remote work, som det i engelsksprogede fagtermer kaldes.

59 procent af de adspurgte amerikanere svarer i en Gallup-undersøgelse, at de, når pandemien engang er forbi, gerne vil fortsætte med at arbejde hjemme så meget som muligt.

ER MAN ÉN AF dem, der rundt omkring i verden gør sig forhåbninger om mere hjemmearbejde, kan man godt begynde at glæde sig, siger lektor og forsker på Copenhagen Business School Peter Holdt Christensen.

”Det vil blive mere naturligt at arbejde hjemme,” siger han. ”I forskningen har vi igen og igen kunnet se, at des mere man har vist sig på arbejdspladsen, des mere ambitiøs er man blevet betragtet. Det vil der blive vendt op og ned på.”

I 2014 stod Stanford University-professor Nicholas Bloom i spidsen for et forskningsprojekt, hvor man i et stort kinesisk rejsebureau sammenlignede dem, der arbejdede hjemme, med dem, der sad på kontoret: Konklusionen lød, at de hjemmearbejdende var 13 procent mere effektive.

”Vi har i årevis diskuteret herhjemme og alle mulige andre steder. Hvorfor får vi ikke distancearbejde sat på dagsordenen? Det skulle der så åbenbart en coronakrise til at kickstarte,” siger Peter Holdt Christensen.

Det er ikke bare tilbøjeligheden til hjemmearbejde, coronakrisen vil ændre. Også inde på arbejdspladserne vil der ske forandringer.

Karantænen har simpelthen været en så massiv og langvarig forandring i folks dagligdag, at det vil afføde ændringer i måden, vi indretter os på, når vi vender tilbage til kontorerne, siger Peter Holdt Christensen.

”Indtil før corona var vores ide om arbejdslivet, at det kun kunne lade sig gøre at arbejde, hvis vi også sad tæt med hinanden. Det kommer af en klassisk industriopfattelse af afstand. Den, tror jeg, vil blive gradbøjet, når vi vender tilbage,” siger Peter Holdt Christensen.

Et amerikansk studie gentog sidste år, hvad der i en del år blevet sagt: De ældre generation foretrækker tre-firemandskontor, hvis ikke enkeltmandskontorer, mens de yngre generationer – de såkaldte Millennials, Gen Z og Y – foretrækker de store, åbne kontorer.

Men selv om der nu – ifølge Peter Holdt Christensen – formentlig kommer lidt mere afstand på kontorerne, skal man ikke tolke det som begyndelsen på storrumskontorernes død, siger han og tilføjer, at danske ’storrumskontorer’ i de fleste tilfælde er langt fra dem, man ser i USA, hvor der ofte sidder flere hundrede mennesker på en enkelt kontoretage.

Men Peter Holdt Christensen tror til gengæld, at vi alle – fra Boomers til Gen Z – vil komme tilbage fra krisen med en øget rummelighed for hinanden.

”Vi har fundet ud af, at vi har hudsult, et grundlæggende behov for et socialt fællesskab. Det kan betyde, at vi bliver mere rummelige overfor hinanden,” siger Peter Holdt Christensen.

Det er ikke bare forandrede præferencer hos os mennesker, der vil sætte spor i fremtidens arbejdsliv, understreger Peter Holdt Christensen. Også de rent sundhedsfaglige hensyn vil ændre mange ting.


Jeg skriver til virolog Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet, om han har tid til – ud fra et virologisk funderet synspunkt – at fortælle, hvad denne pandemi vil betyde for måden, vi indretter os på i arbejdsregi.

Han sender et skriftligt svar på mail:

”Med hensyn til storrumskontorer tror jeg, man kommer til at arbejde i en eller anden form for holdsystem – og ellers hjemme – indtil en vaccine kommer,” svarer Allan Randrup Thomsen, der i disse dage har umådeligt travlt med at agere ekspert under coronakrisen, og fortsætter:

”Når vaccinen kommer, har vi forhåbentligt lært alt om bagsiden ved store kontorer, så de går af mode – det er især et arkitektkoncept, som jeg ser det. Smittemæssigt er de ikke gode, og mange arbejder bedre i fred og ro,” afslutter Allan Randrup Thomsen.