scroll-down

Reportage fra Transnistrien: Sådan er livet i landet, der ikke findes

I Transnistrien drømmer de unge sportsudøvere om at stille op ved internationale konkurrencer. Men Transnistrien er ikke anerkendt som nation, så derfor må atleterne dyste under et andet lands faner. Samtidig håber politikerne i den lille udbryderstat på, at de transnistriske sportspræstationer kan være med til at sætte nationen på verdenskortet, som det eksempelvis skete, da hovedstadsklubben Sheriff Tiraspol slog Real Madrid i Champions League.

Af Anders Holst & Brage Borup
Foto: Anders Holst & Brage Borup
Samfund Euroman

I den disede eftermiddagssol på Dinamo Stadion i Transnistriens næststørste by, Bender, varmer Anastasia Senchiv op. Iklædt mørkt træningstøj og stram knold i nakken begynder hun og de andre atleter dagens træning under skarp ledelse af deres træner. Anastasia Senchiv er længde- og trespringer og har deltaget i flere internationale konkurrencer for Moldova. Det til trods for, at hun er født og opvokset i Transnistrien og har været en del af nationens statsstyrede sportssystem, siden hun var lille.

”Fra begyndelsen af min karriere vidste jeg, at den eneste mulighed, jeg havde for at komme med til internationale konkurrencer, var at stille op for Moldovas nationale hold. Jeg elsker Pridnestrovie, men vi har ingen muligheder her,” fortæller Anastasia Senchiv.

Konflikten mellem Moldova og Transnistrien, eller Pridnestrovie, som de lokale selv kalder landet, opstod i 1990.

Efter at Moldova havde erklæret sin uafhængighed og løsrev sig fra Sovjetunionen, ændrede man her officielt sprog til moldovisk, en pendant til rumænsk, med latinske bogstaver. Dette fik særligt det russisktalende flertal nordøst for Dniester-floden i Moldova til at frygte diskrimination og udelukkelse.

Fra 1990 til 1992 brød en borgerkrig ud mellem Moldovas militær, bakket op af Rumænien, og russiskstøttede militser fra den anden side af floden. Krigen splittede landet i to: Moldova og Transnistrien, som betyder ‘efter Dniester’, hvilket er navnet på den flod, der skiller de to stater. Siden da har situationen været fastlåst.

I dag fungerer Transnistrien stort set som en selvstændig nation, med alt hvad det indebærer; egen valuta og regering, egne nummerplader og hær. Alt sammen på et areal, der ikke er meget større end Fyn.

På trods af den umiddelbare selvstændighed er Transnistrien dog ikke anerkendt af FN-landene. Selv ikke Rusland, som den lille udbryderstat er dybt økonomisk afhængig af – og hvorfra man får sin gas – har anerkendt Transnistrien som selvstændigt land. Hvis man er transnistrisk sportsudøver og drømmer om metal ved internationale konkurrencer, er man derfor nødt til at stille op under et andet lands fane.

Det gælder alt lige fra landshold og individuelle atleter til Transnistriens store stolthed, fodboldklubben Sheriff Tiraspol (der officielt stiller op for Moldova), som i slutningen af september 2021 sensationelt besejrede Real Madrid i en Champions League-kamp. På udebane.

Se, hvad vi ellers skriver om: