Artikel fra Euromans arkiv

HEN PÅ EFTERMIDDAGEN bipper en sms ind på mobiltelefonen. Det er mandag i Liverpool, og solen er lige ved at bryde gennem den grå himmel, der sammen med mågerne hænger lavt over Mersey-floden. På Church Street, lidt oppe i byen, afleverer en gademusikant med engageret mine sit Beatles-repertoire til de få handlende, der haster af sted, inden butikkerne lukker.

Sms’en er fra Per Steffensen - Daniel Aggers agent - der i flyveren mellem Kastrup og Manchester samme morgen lovede at kontakte os, når den 21-årige tidligere Brøndbyspiller var færdig med dagens træning og et møde med en investeringsrådgiver, som agenten var taget til Liverpool for at deltage i.

Taxachaufføren nikker, da han får den danske fodboldspillers adresse læst op fra mobiltelefonens display, sætter derefter kursen østpå mod Sexton Park. Udenfor veksler kulisserne mellem travle byggepladser og slidte række- huse, afløst af gadehjørner med blomstrende pub-facader og kiosker med kontante avisløbesedler foran på fortovet. Et par timer forinden havde en trind hotelportier, ganske uden opfordring og let svedende, udpeget det nye Beatles-museum på Albert Dock samt vejen til Liverpool F.C.’s hjemmebane, Anfield Road, på det kort over Liverpool, vi fik udleveret sam
men med plastickortene til vore værelser.



Efter blot en halv dag i byen er det da også
tydeligt, hvorfor man i Liverpool er stolt af
 de to fænomener. Den nordvestengelske havneby har oplevet en vis økonomisk opblomstring de seneste år, men uden sin berømte fodboldklub og Lennon/McCartneys musikalske talent, og den millionturisme disse er årsag til, er det tvivlsomt, om den havde overlevet krisen i 80erne og 90erne, hvor megen industri blev lukket, og havnearbejdere fyret i stribevis.

Det giver den lille taxachauffør os ret i og for at understrege, hvor tæt knyttet fodboldklubben er til byen, fortæller han om dengang i 1997, da Liverpool-angriberen Robbie Fowler scorede to mål mod det norske hold Brann Bergen i Europa Cuppen. Scoringerne blev fejret ved, at spilleren hev op i sin røde trøje og afslørede en T-shirt med ordene’støt de femhundrede fyrede havnearbejdere’. Billedet af Robbie Fowler – i øvrigt med c’et og k’et i ’dockers’ gengivet som et Calvin Klein-logo – gav havnearbejderne i Liverpool mere omtale, end de nogensinde kunne have drømt om. Handlingen gav også Fowler en bøde fra det europæiske fodboldforbund, fordi det ikke er tilladt at bære politiske slogans med sig på banen. Havnearbejderne insisterede på at betale den af deres strejkekasse.

FEM DAGE INDEN Euroman i selskab med Per Steffensen sætter kursen mod Liverpool, nærmere betegnet den 1. februar 2006, løber Gud, som Robbie Fowler i dag bliver kaldt af klubbens fans, ind på et propfyldt Anfield Road til sin første kamp for Liverpool, siden han i 2001 modvilligt blev solgt til Leeds. Han er endnu langt fra topformen og tager plads på bænken, mens en anden ny Liverpool-spiller løber ned i midterforsvaret ved siden af finske Sami Hyypiä for at tage kampen op mod Birmingham og to af den engelske ligas fysisk stærkeste angribere, Emile Heskey og Chris Sutton.

Daniel Agger sætter sit præg på kampen, der ender 1-1. I første halvleg afslutter den tidligere Brøndby-spiller et ryk over en halv banelængde med et skud tæt forbi mål, og i kampens overtid går han med op på et hjørnespark, som han header tæt forbi den ene opstander. Inden da – og i første halvleg – bliver Birminghams Damien Johnson i øvrigt udvist efter en grov tackling af Daniel Agger, hvilket danskeren først opfatter i pausen, hvor manager Rafael Benítez taler om at udnytte, at de er en mand i overtal.

Ingen synes overraskede over, at Daniel Agger slipper godt fra sin debut for Liverpool F.C. Hvad andet kunne man forvente sig af en spiller, der har kostet omkring 63 millio- ner kr. og ifølge flere pålidelige kilder tjener 350.000 kr. om ugen, synes stemningen at være blandt tilhængerne i byen.

Også de lokale journalister er hoppet med på vognen af Daniel Agger-fans. I hvert fald er det den danske spiller, der pryder forsiden af februarnummeret af The Kop. Den populære fan-avis er godt nok trykt, inden rygterne om Robbie Fowlers genkomst blev ratificeret, men over et opslag på side 4 og 5 spares der ikke på superlativerne i præsentationen af danskeren, der af Rafael Benítez tildeles rollen som holdets midtstopper de næste 10 år. Desuden er Brøndbys talentcheftræner, Tom Køhlert, citeret for sige, at han ikke har set nogen spille bolden så præcist med sin venstre fod siden Franz Beckenbauer. Artiklen slutter med at konkludere, at ”Agger kan vise sig at blive århundredets røverkøb”.

Det officielle fanmagasin LFC har valgt Robbie Fowler som forside, men ikke glemt Daniel Agger på deres liste over ”10 grunde til, at vi haler ind på Chelsea”. På sjettepladsen optræder danskeren sammen med det andet januarkøb, den hollandske back Jan Kromkamp, og målmanden Pepe Reina under et afsnit, der hævder, at holdets forsvar er stærkere end Chelseas.

En af dem, der tilslutter sig koret af positive stemmer, er Jan Mølby. Den tidligere Liverpool- spiller og nuværende TV2-fodboldkommentator har fulgt Daniel Agger tæt i Brøndbys europæiske kampe og på ungdomslandsholdet, og er ikke i tvivl om, hvorfor en ung og relativ ukendt dansk spiller stjæler opmærksomheden i en stjernespækket klub, der netop har vundet Champions League-trofæet.

”Liverpool gjorde et rigtig godt stykke arbejde pr-mæssigt, hvor de overbeviste fansene om, at dette køb var det helt rigtige. Så da handelen var i hus, var der utrolig stor opbakning her i byen – folk gik rundt på gaden og talte om, at det her var det største forsvarstalent i Europa overhovedet. Selv om mange måske slet ikke kendte ham.”

Jan Mølby, der stadig bor i Liverpool, tilføjer, at han er overbevist om, at Daniel Agger med tiden vil markere sig i det stærke Liverpool-mandskab.

”Først og fremmest kan han læse spillet– det er han dygtig til, og det når du langt med på alle niveauer. Der er selvfølgelig nog- le ting, han skal blive bedre til, specielt skal han blive fysisk stærkere. Men jeg vil tro, at det er på plads, når næste sæson går i gang. Der er nok et par sæsoner tilbage i Hyypiä, og det er da ikke utænkeligt, at Carragher, klub- bens anden store midterforsvarer, kan klare fire-fem sæsoner mere. Men jeg tror, at der bliver plads til Agger næste sæson; han er trænerens mand. Rafa (Benítez, red.) har været efter Agger i 12 måneder, vil jeg tro, og i sidste ende måtte han vist også overbevise bestyrelsen om, at Agger er den rette mand, selv om han var dyr."



PÅ DEN ANDEN side af Mersey-floden er den blåbæltede færge fra Irland ved at lægge til kaj. Daniel Agger taler i mobiltelefon, mens en af hans venner fra Danmark leder efter en Liverpool-trøje i en butik, der sælger dem lidt billigere, end de gør i den officielle fanshop inde på torvet. Mågerne skriger ude over dokken, og fra byggepladsen på den anden side af gaden dunker en betonhammer monotont.

Mens vi venter, passeres vi af en lille håndfuld letpåklædte teenagepiger, der alle drejer ansigtet og hvisker ivrigt ved synet af Daniel Agger. Han lader som ingenting, bemærker, at det er underligt, at folk ikke klæder sig varmere på denne tid af året, og fortæller, at han for det meste kan færdes i byen uden at blive genkendt.

Avisen Liverpool Echo var dog ikke i tvivl, da de spottede danskeren i Liverpool. Torsdag den 12. januar skrev de, at DanielAgger var dukket op på det nye træningsanlæg, Melwood, for at gennemgå det obligatoriske lægetjek, inden – gættede de på – der ville være en endelig kontraktunderskrivelse. Dagen efter trænede Daniel Agger for første gang med Liverpools trup på Melwood, og derved var det forbi med et halvt års spekulationer om, hvor en af de mest omtalte yngre danske fodboldspillere skulle spille fremover.

”Det er svært at forklare, hvad man føler,” sagde Daniel Agger bl.a. ved pressemødet på Melwood foran både danske og engelske journalister. ”De overvejelser, jeg havde, handlede om det, man ikke kan se udefra; måden tingene fungerer på, træningen og den slags. Men både menneskene i klubben og forholdene er helt perfekte, og så vidste jeg, at det var det rette. At det var det her, jeg ville.

”Følelserne var gengældt, idet Liverpool F.C. heller ikke var i tvivl om, hvad de ville. I forbindelse med Super Cup-finalen i Monaco i august sidste år mellem CSKA Moskva og Liverpool, der blev overværet af Brøndbys direktør, Per Bjerregaard, kontaktede de Brøndby for at forhøre sig om Daniel Agger.

Forud var gået et hæsblæsende år for spilleren, der debuterede på Brøndbys førstehold i sommeren 2004, og da sæsonen var forbi i foråret 2005 havde optrådt på ungdomslandsholdet og vundet både pokalturneringen og mesterskabet med Brøndby. Kort efter debuterede han også på A-landsholdet, ligesom han den 17. august var med i landskampen mod England som Danmark vandt 4-1. I en situation fra den kamp pillede danskeren køligt bolden fra den engelske stjerne Wayne Rooney, hvorefter han behændigt undgik en vild tackling fra samme og stak i et lille smil, som akkurat blev fanget af kameraet på sidelinjen. Beskeden til Liverpool fra Per Bjerregaard var, at Daniel Agger ikke var til salg.

”På det tidspunkt havde Daniel på rekordtid etableret sig som en markant spiller i Danmark. Der var henvendelser fra flere klubber i udlandet. Men han havde ingen tanker om at tage til udlandet og ville gerne blive i Brøndby. Vi forhandlede derfor om en forlængelse af hans kontrakt med Brøndby,” fortæller Per Steffensen, der har været Daniel Aggers agent, siden spilleren i sommeren 2004 blev rykket op i Brøndby-træner Michael Laudrups A-trup og skulle forhandle sin første fuldtidskontrakt på plads.



I starten af september 2005 spillede Danmark to landskampe indenfor fire dage, og ifølge Per Steffensen var den periode hektisk, hvad interesse for Daniel Agger angik.”Danmark vandt 6-1 over Georgien. Daniel scorede og lagde op til et mål, og efter den kamp var der en præsident for en italiensk serie A-klub, som ringede og ville forhandle øjeblikkeligt. Han ville tage sit privatfly, komme til København, tale med Brøndbys bestyrelse og købe Daniel Agger prompte! Andre store klubber på niveau med Liverpool tog også kontakt, men det var stadig ikke aktuelt, for Daniel var mest af alt interesseret at forlænge med Brøndby, hvor han havde det godt både i klubben og privat.”

Samtidig fornemmede Per Steffensen, at Daniel Agger gradvist begyndte at spekulere i at komme til udlandet – ”sikkert fordi han nu pludselig var sammen med andre, der spille- de i udlandet, og opdagede, at han godt kunne spille med på deres niveau.”

På spørgsmålet om, hvorvidt det var succesen i de internationale kampe, der fik ham til at gå efter en kontrakt med en udenlandsk klub, svarer Daniel Agger selv: ”Nej, det tænkte jeg ikke over. Jeg tænker ikke så langt frem. Jeg tænker lige til i morgen, hvis det kan lade sig gøre. Normalt så tager jeg tinge- ne, som de kommer, jeg er ikke så god til at planlægge ud i fremtiden.”

Selv de mest velfunderede planer kunne da heller ikke havde taget højde for, hvad spille- ren kom ud for, blot fem dage efter sin succes- rige optræden i landskampen mod Georgien.

UNDER TRÆNINGEN I Brøndby rev Daniel Agger et ledbånd over i venstre knæ. Ifølge de fleste danske medier faldt den udenlandske interesse for spilleren støt ugerne og månederne efter. I virkeligheden skete der næsten det modsatte, siger Per Steffensen: ”Jeg blev ringet op af flere forskellige klubber, der godt ville forhandle, men på det tidspunkt valg-te vi stadigvæk ikke at ytre den store interesse, fordi der var hele det her usikkerhedsmoment omkring Daniels skade.”

Var du omkring Daniel Agger med alle tilbudene?
”Jeg fik ingen bud, men henvendelser. Brøndby havde jo transferrettighederne, og dermed retten til at sælge Daniel Agger. Men hvis henvendelserne var tilstrækkeligt seriøse, så talte jeg med Daniel og hans far om dem. På et tidspunkt i sensommeren varAjax Amsterdam meget interesseret, og udfra et sportsligt perspektiv mente både jegog Daniel, at det nok ville være det bedstefor ham. Her ville han komme til en klub, hvor han ville spille hver uge under nogle for- hold, der ville dygtiggøre ham. Men vi ind-så ret hurtigt, at et klubskifte var en umulig- hed, fordi det prisskilt Brøndby ville sætte på Daniel, ville Ajax ikke kunne leve op til.”

I slutningen af september blev agenten kontaktet af Liverpool, der bad om hans opfattel- se af Daniels Aggers skadesituation.

”De ville tydeligvis begynde et forløb, der skulle føre til køb af Daniel. Der blev på det tidspunkt sagt og skrevet en masse om, at Daniel skulle have sagt nej til Brøndbys til- bud, men det er faktisk ikke rigtigt – der var nogle ting, der gjorde, at det blev trukket i langdrag, men det var ikke besluttet, at det ikke ville blive Brøndby. Men for mig var der ingen tvivl om, at blandt de mange klubber, der blev nævnt og reelt var inde i billedet, så lyste Liverpool klarest i Daniels tanker.”

Måtte Liverpool godt henvende sig til dig, når Daniel Agger var på kontrakt i Brøndby?
”Reglerne siger, at en klub ikke må sætte sig til møde med en spiller, der har en kontrakt med en anden klub, der ikke udløber inden for de følgende seks måneder. Og sådan var det jo i Daniels tilfælde. Hans kontrakt ville udløbe i slutningen af 2007. Men jeg følte, at det var legitimt nok at tage en snak med Liverpool, idet jeg vidste, at de to klubber – Brøndby og Liverpool – skulle snakke sammen senere på året. Så på det tidspunkt påbegyndte jeg mit research-arbejde.”

Hvad bestod det i?
”Jeg blev inviteret til Liverpool for at se en Champions League-kamp, hvor jeg også mødtes med Rafael Benítez. Det var vigtigt for mig at få et indtryk af ham, af hans arbejdsmetoder og høre om hans iver efter at få Daniel og om hans planer med ham. Vi havde en god snak og nogle gode dage, hvor jeg også fortalte ærligt om Daniel som spiller og menneske. På det tidspunkt havde Benítez faktisk ikke set Daniel spille live. Han havde set en masse videobånd, og så har Liverpool jo deres enorme scoutnet, så der var mange i klubben, der havde set ham bl.a. sagde deres chief-scout, at Daniel i løbet af få år ville være lige så stor som Steven Gerrard og Michael Owen. De dage med Benítez overbeviste mig om, at det her kunne være det rigtige for Daniel, bl.a. fordi Benítez er dygtig til at arbejde med unge mennesker.”

Hvad spurgte Benítez dig om?
”Han spurgte mig meget ud om Daniels indlæringsevne, og om hvorvidt han er én, der kan indgå i en gruppe. Når man spiller i en af verdens største klubber, er der ingen, der har partoutkort til startopstillingen, og Benítez kan godt lide at rotere mellem sine spillere, da klubben nu spiller 60-70 kampe om året. Alt, hvad vi talte om, pegede i den samme retning, og derefter kunne jeg også mærke, at Benítez blev roligere; det bekræftede ham i, at Daniel var den rette mand for klubben. Og fra da af var køreplanen faktisk klar.”

IFØLGE PER STEFFENSEN var det ikke før midt i det december – da han gav Brøndby besked om, at Daniel Agger ikke var interesseret i at forlænge sin kontrakt med klubben her og nu – at Per Bjerregaard for alvor kom ind i billedet. Agenten forklarede over for Brøndby-direktøren, at han med sikkerhed vidste, at Liverpool ville komme med et rigtig godt tilbud til januar, når transfervinduet igen åbnede, og der kunne handles fodboldspillere.

”På det tidspunkt var det så op til Brøndby, om de ønskede at sælge ham, inden hans kontrakt udløb, og i så fald til hvilken pris. Hen over julen etableredes der igen kontakt mellem Liverpool og Brøndby på ledelsesniveau, og der blev arrangeret et møde i starten af januar,” siger Per Steffensen.

Han varetog Daniel Aggers personlige krav i forhandlingerne med Liverpool, mens Brøndbys økonomiske krav blev forhandlet mellem Liverpools direktør, Rich Parry, og Per Bjerregaard. Sidstnævnte ønsker ikke at gå i detaljer omkring forhandlingerne 
mellem de to klubber, endsige kommentere, hvorvidt Ajax Amsterdam henvendte sig for at høre om prisen på Daniel Agger. Han siger dog, at han ikke var overrasket over, at Per Steffensen havde været i kontakt med Liverpool hen over efteråret – ”nej, det er jo hans job” – og understreger, at han er overbevist om, at alle har fået det optimale ud af Daniel Aggers klubskifte.

”Min opgave er bl.a. at sørge for, at talenterne bliver udviklet, og de største af dem skal jo til udlandet på et tidspunkt. Det handler så bare om at finde det rigtige tidspunkt set både fra spillerens og vores side. Og det passede mig fint, at Daniel kom og sagde til mig, at han ville til Liverpool, for det er en af de klubber, jeg har mest respekt for,” siger Brøndby-direktøren, der med jævne mellemrum, siden den engelske klub forsøgte at købe Michael Laudrup i 1983, har været i kontakt med Liverpool, bl.a. da Brøndby i 1995 vandt på Anfield Road og gik videre i Europa Cuppen, hvorefter englænderne selv slæbte en kasse øl ind i Brøndbys omklædningsrum.

Også i Per Steffensens øjne forløb forhandlingerne overraskende gnidningsløst.

”Mange gange i den slags situationer smides alle de interesserede klubber på bordet, og man går efter det sted, hvor pengene er størst. Her greb vi det anderledes an. Det stod ret hurtigt klart for alle, at Liverpool var førstevalg. Det var en tryghed for Liverpool, men jeg sagde til dem, at i det øjeblik, vi følte, at det blev brugt imod Daniel fx i lønforhandlinger, så ville vi skifte hest. Vi gav dem den sikkerhed, at såfremt tingene ellers faldt på plads, så var der ikke andre inde i billedet. Det var Liverpool naturligvis meget tilfredse med, og de udnyttede det ikke og har også gengældt vores respekt og tillid.”



Hvordan?
”De kontraktlige forhold kan jeg jo ikke røbe, men så stor en klub som Liverpool har ansat folk, der udelukkende skal assistere spillere, når der er spørgsmål eller problemer. Og de har gjort alt, hvad der står i deres magt for, at Daniel skal føle sig som en del af klubben. Vist ham rundt i byen, inden han valgte bolig, og den slags.”

Hvad med det fodboldmæssige? Har Rafael Benítez levet op til det, han sagde om planerne med Daniel Agger?
”Ja, det har jo været et noget specielt for- løb. Folk har haft travlt med at sige, at nu spiller Daniel ikke igen. Men pga. af sin skade, var han ude i tre måneder, spillede så 25 minutter mod Palermo i Brøndbys UEFA Cup- kamp, tog derefter direkte på ferie og har altså været væk i over fire måneder. I mine øjne kom hans debut før beregnet. Havde han været fuldstændig fit fra starten af, og havde det været lagt sådan til rette, at han havde stået i klubben 1. januar, så havde han spil- let flere kampe på nuværende tidspunkt. Nu vil resten af foråret blive brugt til, at Daniel forbedrer sin fysiske form, og så er jeg sikker på, at Benítez vil lade ham spille nogle kam- pe her og der, når han finder det belejligt.”

Er Daniel Agger tålmodig af natur?
”Nej, det vil jeg ikke sige. Daniel har en jeg- skal-vise-dig-mentalitet. Da vi lavede hans første fuldtidsprofessionelle kontrakt i Brøndby, bestod midterforsvaret af Per Nielsen og den svenske landsholdspiller Andreas Jakobsson, der havde gjort det godt i klubben. Jeg forberedte Daniel på, at han nok skulle udvise lidt tålmodighed, for det var jo ikke ligefrem de nemmeste at slå af holdet. Men det blev faktisk en motivationsfaktor for ham, har han fortalt mig. Han skulle nok vise mig, at det ville gå hurtigere, end jeg havde regnet med. Det er et meget godt eksempel på, hvordan han er skruet sammen – han klør på og har en sund tro på sig selv. Han har jo også været vant til at kæmpe for tingene i sin fodboldkarriere. Han har ikke fået noget forærende som ungdomsspiller.”

DANIEL AGGERS LOD er, at han er en delaf den måske mest talentfulde generationaf fodboldspillere i Brøndby I.F. nogensinde. I ungdomsårene spillede han på hold med bl.a. Dennis Cagara (Dynamo Dresden), Niki Zimling (Esbjerg), Kasper Lorenzen (Brøndby) og Henrik Kildentoft (Brøndby), der alle i selskab med Daniel Agger er i betragtning til det danske U21-landshold, der deltager ved EM denne sommer.

”Han spillede på et tidspunkt i ynglingeårene på andetholdet,” husker Tom Køhlert. ”Og da han kom til os som lilleputspiller fra Rosenhøj var der jo ingen, der kunne se, at det skulle udvikle sig sådan her. Men det gik langsomt fremad, og jeg husker tydeligt, da han kom på ynglingeførsteholdet og afgjorde, om ikke en decideret finale, så i hvert fald bragte os i en fordelagtig position til Danmarksmesterskabet, da han scorede begge mål oppe i Aalborg. Det var på to hjørnespark, som han rendte med frem til og headede ind.”

I Tom Køhlerts øjne trådte Daniel Agger i karakter som et stort fodboldtalent, da han var på grænsen mellem ynglinge- og seniorspiller, altså 18-19 år.

”Man kunne måske ikke se en kommende Liverpool-spiller, men da først Daniel havde etableret sig i U20-truppen, så blev han meget, meget dominerende, og det plejer at være et tegn på, at spilleren når langt. I sin tid som ungdomsspiller var han sådan set ikke rigtig fremtrædende. Samtidig har han haft svært ved at styre sit temperament. Han fik masser af gule og røde kort, og var jo også en ekstremt dårlig taber. Til sidst blev det sådan, at vi som klub var ved at være godt trætte af ham for at sige det lige ud, og så fik han at vide, at nu måtte han ændre sig, eller også måtte han forlade Brøndby. Derefter begyndte han helt klart at fokusere på det talent, der åbenlyst var der. Han er jo en fighter for herren, har en meget stærk psyke og lader sig ikke imponere af noget som helst, og den stærke mentalitet skulle bare kanaliseres ud i fodboldspillet.”

Selv mener Daniel Agger ikke, at der skal lægges så meget i den advarsel, han fik af Brøndby.

”Så slemt var det jo heller ikke. Jeg vil da godt indrømme, at jeg fik klar besked, og det var selvfølgelig ikke uden grund, at Tom hev mig ind til en samtale og gav mig en sidste chance ... eller sidste chance? Det ved jeg ikke, om det var. Men altså, jeg har altid villet vinde, og jeg har altid arbejdet hårdt, og jeg har altid gået til den, og engang imellem koger det jo over. Det gør det for alle, men måske gjorde det det lidt mere for mig.”

Den tidligere holdkammerat Dennis Cagara husker også, at der blev gået til den til træning.”Der var da mange på holdet, der havde stor respekt for Daniel. Han holdt sig ikke tilbage, og folk var bange for at gå i nærkamp med ham. Men bagefter var vi lige gode vennerfor det. Der var aldrig sure miner, men derimod en god stemning på holdet. Vi gik i byen sammen, og vi mødtes ret ofte 20 minutter før træning og begyndte at spille for os selv, inden træneren dukkede op. Jeg husker det, som at vi havde det ekstremt sjovt.”

Som alle andre, der har mødt Daniel Agger, karakteriserer Dennis Cagara ham som en, der har det godt med at gå og passe sig selv.”Men selv om han ikke er den frembrusende type, har han altid været blandt de populære på holdet, måske ikke i forreste række, men blandt dem, der blev lyttet til og på en eller anden måde var med til at præge stemningen.”I godt og vel et helt år var situationen imidlertid ganske anderledes. I den periode spillede Daniel Agger nemlig slet ikke fodbold.

”DEN FØRSTE MELDING, jeg fik fra lægen på Hvidovre Hospital, var, at jeg aldrig nogensinde kom til at spille fodbold igen,” siger Daniel Agger om den alvorlige knæskade, han fik som drengespiller.

”Da var jeg selvfølgelig lidt nede, men jeg følte også, at jeg sgu nok skulle vise dem, at det var forkert. At jeg ikke var færdig. Altså, jeg kan godt lide at få kritik eller få at vide, at det kan jeg ikke. Så får jeg det sådan, at jeg nok skal vise dem, at de tager fejl. Det har jeg det rigtig godt med.”

Den dag, hvor Daniel Agger igen dukkede op til træning efter et års ufrivillig pause, står tydeligt i Dennis Cagaras hukommelse.

”Det så ikke så godt ud. Vi talte jo alle sammen om, at vi gerne ville blive til noget, og hvor vi ville spille og den slags. Men da Daniel kom tilbage, var der ingen, der troede, at han ville blive til noget. Han var ekstremt tynd. Han havde ingen kræfter og skulle bygge musklerne omkring sit knæ op, og havde selvfølgelig også mistet hurtigheden.”

I dag fremhæver Dennis Cagara den mentale ro og overblikket på banen, som Daniel Aggers forcer.

”Jeg misunder ham, at han kan være så rolig i pressede situationer. Og jeg tager virkelig hatten af for den måde, han udviklede sig på, lige inden han kom i Superliga-truppen, hvor han fik vendt sin aggressivitet til nærmest det modsatte, altså en ekstrem ro.”

Tom Køhlert er heller ikke i tvivl om, hvad han skal pege på, når han bliver bedt om at karakterisere fodboldspilleren Daniel Agger.

”Hans lille svaghed er hans manglende hurtighed, men det kompenserer han så rigeligt for med sin placeringsevne, og så er han joen spillende forsvarsspiller, dvs. meget stærk med bolden, både i pasningsspillet og til de lange afleveringer. Og han er fantastisk på hovedet i dødboldsituationer, selv om han jo nok lige skal vænne sig til at spille i den engelske liga, hvor alle kan heade.”



Fra sit halve år som ynglingetræner i Brøndby mindes den tidligere landsholdsanfører Lars Olsen, der i dag er cheftræner i Randers F.C., Daniel Agger som en ret speciel fodboldspiller.

”Han var back en periode, og da jeg havde ham, var han midterforsvarer, men hvis vi var bagud, stillede vi ham frem i angrebet, og så var han utrolig målfarlig. Han er en fantastisk allroundspiller at have. Samtidig er han frygtløs. Det var både hans svaghed og hans styrke at han går kompromisløst ind i nærkampene. Nu er han jo blevet bedre til at time sine tacklinger, og det har gjort ham utrolig stærk i nærkampene. Derudover har han et glimrende blik for spillet og for at gå med frem, når han har bolden. Han er det, man kalder en spillende forsvarspiller.”

PÅ TEATERET LIVERPOOL Playhouse, der har til huse skråt overfor den store Liverpool F.C.-shop midt i byen, sættes ’Billy Liar’ op hele februar. Dramatiseringen bygger på Keith Waterhouses roman fra 1959 om en indbildsk ung mand, der i et forsøg på at blive berømt lyver både for sig selv og sine omgivelser, står som et efterhånden klassisk manifest over den tristesse, der prægede det grå og middelmådige England efter krigen. Handlingen er ikke mindre aktuel disse år, hvor de færreste unge mennesker er blege for at stille op til snart sagt hvad som helst, selv om de ikke ejer skyggen af talent for noget som helst.

”Det handler ikke om at holde begge ben på jorden, frk. Duxbury. Nogen af os hører til blandt stjernerne,” som Billy udbryder, inden han flygter til London, fordi virkelighedeni hjembyen i Yorkshire truer med at få hans drømmeverden til at krakelere.

Daniel Agger sidder med ryggen til The Playhouse’s store kulørte facade på en flad betonbænk, da vi tirsdag middag atter mødes med ham. I en beskeden tone, der veksler mellem ungdommelig skyhed og åbenlys undren over mediernes interesse for ham, forsøger han at sætte ord på, hvad der er hændt ham på så kort tid, og hvordan han har oplevet den første måned i en klub, der tæller stjerner som bl.a. Steven Gerrard og Robbie Fowler, franske Djibril Sisse, Momo Sissoko fra Mali, førnævnte Hyypiä fra Finland, norske John Arne Riise, hollandske Bodo Zenden, tyske Ditmar Hamann samt spanierne Fernando Morientes, Raul Garcia, Pepe Reina og Xavi Alonso.

”Det har aldrig været en drøm for mig at komme til at leve af at spille fodbold. Men efterhånden som det er gået fremad for mig, så ... og jo, den engelske liga er et af de bedste steder at spille,” fortæller han.

Blev du drevet af, at mange af dine jævnaldrende kom på udvalgt hold før dig?
”Nej, det gjorde jeg ikke. Jeg var glad for det på deres vegne, men for mig handlede det slet ikke om at skulle drive det til noget. Ikke på det tidspunkt. Det var for min egen skyld, at jeg spillede fodbold, jeg hyggede mig med det og havde gode kammerater. Seriøsiteten kom først, da jeg blev lidt ældre.”

Er det rigtigt, at du overvejede at blive jægerpilot, da du blev skadet som dreng?
”Ja, 100 %. Det vil jeg godt stadig være, haha.”

Du overvejede ikke at spille golf? Det har jeg hørt, at du var god til.
”Så god var jeg heller ikke. Men nej, jeg føl- te, at jeg var god til fodbold og har altid elsket at spille fodbold. Sådan har det altid været.”
Hvad er dit golfhandikap?
”8.”

Hvordan hilste du på dine medspillere den første dag til træning i Liverpool?
”Nogle af dem trykkede jeg i hånden. Det var lidt forskelligt. Andre sagde jeg lige hej til, så blev der taget et billede af os alle sammen, og så gik vi i gang med at træne.”

Hvordan forløber den?
”Træningen? Det er næsten som i Brøndby.”

Er der slet ingen forskel?
”Jo, hvis der ikke var nogen forskel, så kunne jeg lige så godt have ladet være med at skifte. Niveauet er højere, selvfølgelig, det er jo klassespillere alle sammen ... Men det er svært at forklare, hvori forskellen ellers ligger.”

Lærer du finter og tæmninger og den slags?
”Tja, altså, det er svært at forklare. Manageren siger, hvad vi skal gøre, og så gør vi det.”

Folk, der har forstand på det, siger, du skal forbedre din fysik. Er du enig?”
Ja, men det er ikke kun det, jeg skal forbedre. Jeg skal forbedre mig over hele linjen. Jeg skal bare blive bedre, ikke til en eller to ting, men til alle tingene.”

Træner du ved siden af?
”Ja, jeg løber og styrketræner en masse.”

Hvor meget styrketræner du?
”Hver anden dag.”

Alene eller med resten af holdet?
”Alene. Eller med en træner, der fortæller, hvad jeg skal gøre. Der er selvfølgelig også andre spillere, der styrketræner, men vi har hver vores program, vi skal gennemføre.” Hvem har imponeret dig mest til træning?
”Gerrard! Jeg synes, han er god – ligesom alle andre synes. Men som jeg sagde, så er det jo klassespillere alle sammen.”

Hvad er han god til? Boldbehandling, overblik, tæmninger, af leveringer?
”Til det hele. Han er bare en god fodboldspiller.”

Spiller I kant (fem mand skal holde bolden i spil, uden at de to i midten rører den, red.)?
”Ja, det gør man vist i alle fodboldklubber.”

Hvem står mest i midten?
”Uha ... hvem står mest i midten? Det må du sgu nok spørge om.”

Står du meget i midten?
”Nej, jeg starter i midten. Fordi jeg er yngst.”

Skal du så også hjælpe med at slæbe mål og bolde?
”Nej, alt står klart, når vi kommer ud på banen. De første par dage tog jeg altid tingene med ud og ind, det er jeg vant til fra Brøndby, hvor jeg var en af de yngste. Men så fik jeg at vide, at ’nej det skal du ikke gøre, det har vi folk til’. Og når jeg så prøver at samle boldene sammen alligevel, så er det lige før, de, der skal gøre det, bliver sure på mig.”

Der er mange nationaliteter i klubben, og dem fra Liverpool taler lidt hurtigt. Forstår du, hvad der bliver sagt?
”Det kan være svært indimellem, men vi snakker jo mest om fodbold, og uanset om du er spanier, englænder eller dansker, så taler vi nogenlunde samme sprog, når det handler om fodbold. Det er lidt sværere ude i byen. Selv om jeg var nogenlunde til engelsk i skolen, kan det godt knibe, når de begynder på deres dialekt.”

Har der været nogen misforståelser på træningsbanen?
”Nej, det tror jeg ikke. Det kan jeg i hvert fald ikke huske.”

Hvem sidder du ved siden af i omklædningsrummet?
”Mellem Hyypiä og John Arne Riise.”

Hvad taler du med dem om?
”Det, der sker i løbet af ugen – til kampe og til træning. Lige som man gør på alle andre arbejdspladser. Vi er sgu ikke så forskellige fra alle andre.”

Kan du nævne noget konkret, du har lært af træneren eller af Hyypiä eller Gerrard?
”Nej, jeg kan ikke forklare i detaljer, hvad jeg lærer. Den slags forstår man nok kun, hvis man selv prøver det. Men ligesom på enhver anden arbejdsplads, handler det om, at man kan lære af dem, der har været der længere end én selv.”



EN LILLE MÅNED efter Daniel Aggers debut for Liverpool bipper der en sms ind på mobilen. Den er fra Per Steffensen. Daniel Aggerer er atter udtaget til Liverpools førstehold, skriver han – akkurat som aftalt, at han skulle, når det ville ske. Modstanderen er Manchester City, som Robbie Fowler netop er blevet solgt fra. En gentlemanaftale mellem de to klubber indebærer, at Fowler ikke spiller kampen. I stedet følger Gud sine holdkammerater fra tilskuerpladserne, hvilket tv-kameraerne ikke undgår at bemærke. I Liverpools 1-0 sejr bliver der også lagt mærke til Daniel Agger, i hvert fald af en af ekspertkommentatorerne på tv- stationen Sky Sport, der efterfølgende udtager ham som den eneste Liverpool-spiller til ugens hold i Premier League.

Da Euroman fanger Daniel Agger over mobiltelefonen et par dage efter, hvor han er i Danmark, giver han atter engang udtryk for sin tvivl på, om historien om ham kan fylde en hel artikel. Som da vi mødtes første gangi Liverpool understreger han, at han jo altså er et helt almindeligt menneske, der blot har valgt at spille fodbold.”Men jeg håber da, artiklen bliver god,” siger han stilfærdigt, inden vi afbryder forbindelsen.