Lad mig starte med at spørge: Hvilke dyder kræver det at være tennispublikum?
”For det første skal man være interesseret i sporten. Man skal være tennisentusiast. Og det, der også er vigtigt, når man tager til en turnering, er, at man har nogle spillere, man kan spejle sig i, og som man godt kan lide at følge. Det kan være det spillemæssige eller mere på personligheden. Og den slags spillere, der har noget menneskeligt at byde på, er der jo rigeligt af på ATP-touren efterhånden.
Vores egen Holger Rune og en som Nick Kyrgios. Der er virkelig mange, som har en evne til at involvere og engagere tilskuerne. Ligesom i de gode gamle dage med John McEnroe, Jimmy Connors og Björn Borg. Det er altid godt, når modsætninger mødes.
Det skaber en inspirerende ramme for både spillerne og tilskuerne. Sådan en som Holger Rune er jo en spiller, som tilskuerne gerne vil se, når de ankommer til en turnering. Fordi han er en boldvirtuos, men også på grund af hans personlighed.”
Har kulturen forandret sig de seneste år på lægterne?
”Ja, det synes jeg. Da Roger Federer, Rafael Nadal og Novak Djokovic alle sammen var på toppen, var især Federer og Nadal skoleeksempler på den sublime tennisspiller og på tennis som en gentlemansport.
Her har Djokovic været den mere karismatiske af de tre. Også fordi han nogle gange har spillet lidt skuespil, hvilket somme tider har delt publikum. Men tennis i dag – netop i kraft af folk som Rune og Kyrgios, ja, og en mand som Alexander Zverev – har flere personligheder, der træder i kraft på banen. Det er blevet mere ekstrovert. Jeg synes, det er meget befordrende for sporten. Det bringer også nye seere til.”
Det er en spændende tid, synes du?
”Ja, rigtig spændende!”
Er der tendenser på lægterne, du ikke bryder dig om?
”Tja, vi er jo så forskellige. Nogle ting irriterer mig, andre ting går dig på. Sådan er vi jo som mennesker. Men jeg synes, at spillerne er blevet mere tro over for dem selv, og det kan jeg rigtig godt lide.”
