En ny Superliga-sæson er på vej. Der har været heftig aktivitet i sommerens transfervindue, der som bekendt endnu ikke er lukket. Det har resulteret i, at flere af ligaens største profiler er blevet hentet til større klubber i udlandet. Især Premier League har haft snøren godt ude. Cornelius, Helenius og Okore er alle røget den vej. Til henholdsvis Cardiff og Aston Villa, og held og lykke til dem. Det vil være så fedt for dansk fodbold, hvis de alle tre kan få fast spilletid og på den måde udvikle sig og berige dansk landsholdsfodbold.
Men når jeg nu har nævnt afgangen af disse tre stortalenter, vil jeg komme ind på noget af det, der virkeligt fylder i fodboldfolkets bevidsthed: Brøndby IF. Nogen vil måske skyde mig i skoene, at det er fordi, jeg er gammel Brøndby spiller, at jeg vælger at fokusere på netop dem. Men nej. Brøndby er en gigant i dansk fodbold og har været det i årtier. Den deroute, vi har set ude på Vestegnen, har været vild. Da jeg startede som Superliga-træner tilbage i 2004 i FCM, var det en kæmpe oplevelse at komme ind og spille på Brøndby Stadion. Michael Laudrup var træner og klubben havde stjernespillere som Daniel Agger, Thomas Kahlenberg, Per Nielsen og Johan Elmander. På de gode dage kunne de smadre alle. Også fordi fansene kunne skabe en sand heksekeddel, der skræmte alle modstandere.
Jeg husker stadig tydeligt en af vores egne kampe med FCM tilbage i 2005, hvor vi blev blæst ud af Brøndby Stadion med et 0-5-nederlag af et sprudlende Brøndby-mandskab, der spillede nærmest magisk fodbold. Og går man endnu længere tilbage, til 1980'erne og 1990'erne, så var Brøndby holdet, der kunne samle Fodbolddanmark med flotte resultater også i europæisk sammenhæng.
Det er denne historik, der gjorde, at næsten alle fodboldinteresserede danskere holdt vejret i spænding, da Brøndby sidste sæson balancerede på kanten af afgrunden og først reddede sig i sidste spillerunde. På Canal9, hvor jeg er fodboldkommentator, havde vi klart højest seertal, når vi dækkede Brøndbys kampe. Selv når Brøndby spillede bundkamp, slog de meget ofte FCK på seertallene.
Men hvad skal der ske med Brøndby i den nye sæson? Efter min overbevisning ser det bedre ud end længe. Lad mig lige ridse de vigtigste punkter op:
1. Magten ligger ikke længere hos Per Bjerregård og hans tro støtter i moderklubben. En forhåbentlig kompetent bestyrelse med den nuværende rigmand og tidligere FCK-mand Aldo Petersen i spidsen skal tegne klubben fremover. Det bliver helt sikkert en gevinst, da Per Bjerregårds herredømme i klubben burde have sluttet nogle år tidligere. Den nye struktur kommer til at betyde meget for arbejdsroen i klubben.
2. Man har skiftet cheftræner og sportschef. Ole Bjur og Auri Skarbalius er røget ud, hvilket jeg synes er det rigtige. De var ikke i stand til at skabe harmoni og arbejdsro i spillertruppen. Overordnet set var spillertruppen ikke så ringe i sidste sæson, at de først skulle redde sig i sidste spillerunde, og det falder tilbage på Ole Bjur og Auri. Thomas Frank og Per Rud er hentet ind som henholdsvis cheftræner og sportschef, og det virker som gode valg. Især har jeg store forventninger til Thomas Frank, der virker både visionær og menneskelig. Han har helt sikkert kompetencerne. Eneste usikkerhedsmoment er, hvordan han vil agere i modvind. Det er her, han skal vise sit værd for at optjene den nødvendige respekt fra spillertruppen.
3. Man er i gang med at trimme truppen, hvilket er en absolut nødvendighed. Rutinerede og løntunge spillere som Goodson, Jan Kristiansen og Rommedal forlader klubben sammen med den yngre og mere talentfulde Jens Stryger Larsen. De tre førstnævnte vil ikke efterlade et savn. Snarere tværtimod. Goodson var for langsom og blev aldrig den defensive styrmand, han var udset til at være. Rommedal var bare dårlig i lange perioder og trådte først i karakter i den sidste måned, hvad der ikke er godt nok, når man har spillet over 100 landskampe. Jan Kristiansen var hårdt arbejdende og en god holdspiller, men som en af de højest betalte spillere i Superligaen var det ikke nok. Eneste savn bliver Jens Stryger, men omvendt scorede han ikke nok i forhold til, at han spillede de fleste af sine kampe som midtbanekant. Kun seks mål i 91 superliga kampe. Ikke skræmmende...
Derimod ser godt ud med nyindkøbene. Hradecky var sidste sæsons bedste målmand i Superligaen. Ørnskov er en klog og teknisk stærk central midtbanespiller med både ro og visioner i sit spil. Svenske Michael Almebäck ligner en klar forstærkning i midterforsvaret, hvor Brøndby ikke har set alt for stærke ud i de seneste sæsoner.
Summa summarum: Jeg vil gerne garantere, at Brøndby ikke kommer til at slås om overlevelse i den nye sæson. Der vil være mere ro på både de indre og på de udvendige linjer. Min tidligere chef på Canal9, Anders Bay, er ansat som presseansvarlig/direktør, og han vil med garanti sørge for en fælles kurs på det område - hvilket man ikke skal underkende betydningen af.
Eneste faldgrube kan være omverdenens forventninger og det dertilhørende pres. Jeg så for nylig en undersøgelse lavet af onside.dk, hvor fodboldinteresserede havde svaret på, hvem de troede ville vinde det danske mesterskab i den nye sæson. 27% havde Brøndby som favorit (efter FCK med 38%). Det vidner om kæmpe forventninger til klubben på Vestegnen, som Brøndby skal håndtere som et team.
Alt andet lige er jeg ret sikker i min vurdering: Brøndby kommer ikke i nedrykningsfare igen. De skal nok slutte i den bedste halvdel af tabellen.
