Kunsten at være vært

’Huset har altid godt af en fest,’ sagde min mormor altid. Både før selve festen: Man gør rent, får ryddet op og stillet an. Men også bagefter mærker man en besjæling af rummene, som bare ikke kommer ved dagligdagens trummerum.

Kunsten at være vært
Offentliggjort

I gamle dage inviterede man til housewarming af den meget bogstavelige grund, at man ikke havde centralvarme og derfor bød gæster indenfor til at varme rummene op – ikke bare med deres tilstedeværelse, men også med brænde, som de medbragte som gave og anvendte til at fyre op med i boligens ildsteder.

Godt nok har alle hjem i dag gode varmekilder, men der er stadig masser af grunde til at kalde til selskab. Vi ser hinanden for lidt, vi har noget at fejre, bare fordi.

Det er en fornøjelse at blive inviteret ud, og det bør være en lige så stor fornøjelse at være den, der inviterer. Og med en håndfuld tricks i drejebogen vil man dagen derpå synke tilfreds ned i sofaen, mens opvaskemaskinen summer fredeligt, og de gode minder om aftenen før melder sig i takt med, at rødvinstågerne fortager sig.

Allerede ved invitationen sender du et tydeligt signal om det humør, gæsterne skal ankomme i: Inviterer du til havefest, forventer gæsterne hørskjorter og svalende drinks. Til middag om vinteren er sindelaget et andet, så tilpas mad og drikke – og dine egne forventninger – derefter. Hvis din drøm er, at der skal gå Patrick Swayze i den, så sig det på forhånd og sørg for, at både musik og anlæg er klar til affyring.

At sammensætte et godt mix af gæster er en kunst. Rygraden i selskabet kan nemt bestå af gamle venner, men hvis du vil undgå den forudsigelige snak om de sjove fester fra gymnasietiden, I altid har, er det godt at kaste et par nye bekendtskaber ind fra højre. Det skaber god dynamik og er i øvrigt en god tilkendegivelse om, at du sætter pris på jeres nyfundne venskab.

Det skal ikke være tilfældigt, hvor folk sidder. Og det er kun til guldbryllupper i Jylland, at man sidder ved siden af sin partner. Split folk op, tænk over delte interesser og kemi mellem gæsterne, og få det til at gå op. Er den ene ende af bordet ved at gå død, er det ingen katastrofe. Allerede efter hovedretten er det fint med frit spil.

Forbered så meget du kan på forhånd: Hav masser af is, få styr på musikken, forbered din mise-en-place, hvis du er i køkkenet, stryg skjorten i god tid, dæk bordet og få ryddet op. Kan du få hjælp udefra til madlavning, afrydning eller drinks, er det en luksus, der er sin vægt værd i guld. Hvis det ikke er din stil, skal du bare være god til at planlægge: Overvej også menuen nøje, så du undgår a la carte-serveringer og pincetmad til 24 gæster.

Det allervigtigste er, at du selv er til stede og ikke kæmper mod en sovs, der skiller, eller en playliste med elevatormusik, hvis stemningen udvikler sig til dans på bordene. Hvis dine gæster er velopdragne, tager de ikke blomster med, som skal skæres og sættes i vand midt i det hele. Deres ankomst er på mange måder finalen i din forberedelse, og den bør ikke forpurres af velmenende, men forstyrrende værtsbuketter.

Og husk så at nyde det. Intet er så tilfredsstillende som et selskab, hvor gæsterne selv finder musikken og løfter stemningen uden din direkte indvirken. Læn dig tilbage, tag et glas, for du fortjener det. God fest.