Kunsten at være vært

’Huset har altid godt af en fest,’ sagde min mormor altid. Både før selve festen: Man gør rent, får ryddet op og stillet an. Men også bagefter mærker man en besjæling af rummene, som bare ikke kommer ved dagligdagens trummerum.

Kunsten at være vært
Offentliggjort

I gamle dage inviterede man til housewarming af den meget bogstavelige grund, at man ikke havde centralvarme og derfor bød gæster indenfor til at varme rummene op – ikke bare med deres tilstedeværelse, men også med brænde, som de medbragte som gave og anvendte til at fyre op med i boligens ildsteder.

Godt nok har alle hjem i dag gode varmekilder, men der er stadig masser af grunde til at kalde til selskab. Vi ser hinanden for lidt, vi har noget at fejre, bare fordi.

Det er en fornøjelse at blive inviteret ud, og det bør være en lige så stor fornøjelse at være den, der inviterer. Og med en håndfuld tricks i drejebogen vil man dagen derpå synke tilfreds ned i sofaen, mens opvaskemaskinen summer fredeligt, og de gode minder om aftenen før melder sig i takt med, at rødvinstågerne fortager sig.

Allerede ved invitationen sender du et tydeligt signal om det humør, gæsterne skal ankomme i: Inviterer du til havefest, forventer gæsterne hørskjorter og svalende drinks. Til middag om vinteren er sindelaget et andet, så tilpas mad og drikke – og dine egne forventninger – derefter. Hvis din drøm er, at der skal gå Patrick Swayze i den, så sig det på forhånd og sørg for, at både musik og anlæg er klar til affyring.