”I en verden, der er designet til at løbe løbsk, er det nærmest en sensation at tage sig tid”

JEG RISIKERER AT lyde som en aldrende pladespiller, der er gået i hak, men ikke desto mindre: 

Det er ufatteligt, at der allerede er gået et kvart århundrede siden år 2000. 

Selvom det vist var en ret jævn nytårsaften, da årtusindskiftet indtraf, husker jeg begivenheden ret klart. Ville teknologien bryde sammen, fordi koden i vores computere ikke kunne håndtere så avanceret et datoskift? Hvordan ville verden mon tage sig ud i et helt nyt årtusinde? Tænk at opleve det, tænke jeg!

1990’ernes bekymringsfrie jubeloptimisme fik en brat afslutning med 9/11, hvor verden forandrede sig bestandigt. Med et blev det vigtigt at være allierede med de rigtige, og vi fik en fælles fjende i terrorstaterne. 

Men 00’erne var ikke kun krig og rædsler. Det var også teknologioptimisme, millenium-begejstring, globalisering, forbundethed. Internettet var for fedt og rummede langt flere muligheder end problemer. 

Samtidig løb økonomien i tiltagende grad amok, og som en alt for fuld polterabendgæst gik årtiet i brædderne allerede under finanskrisen i 2008, et par år før det egentlig sluttede. 

Pludselig begyndte verden at gå rigtig stærkt. Og nu er der gået 25 år. 

I dag lever vi i en verden, hvor alt kan lade sig gøre. Og fordi alt er tilgængeligt altid, stopper udbuddet af underholdning aldrig. 

Vi kan spise, hvad vi vil, når vi vil, se velproduceret underholdning på streamingtjenesterne og lytte til ny musik uden at skulle i en fysisk butik og købe en cd. 

Hvis vi vil orienteres om situationen i Mellemøsten eller Ukraine, er internationale korrespondenter kun et klik væk.

Og det går stærkt! Tiden kan ingen bremse, selvom mange drømmer om det. Nogle flytter på landet, andre får en dumb phone. Timerne og dagene har en tendens til at svinde mellem hænderne på os. Man blinker med øjnene og ser så sit børnehavebarn puste lyset ud i sin 18-års-fødselsdagskage. 

Jeg vil til evig tid plædere for en langsommere tilværelse med plads til at tænke og være. I en verden, der er designet til at løbe løbsk, er det nærmest en sensation at turde sanse og tage sig tid, uanset om det så er at læse et magasin, lege på gulvet med sin nevø eller gå en tur i skoven uden sin telefon. 

Man bliver klogere, når man husker at stoppe op og reflektere. 

I det nye nummer af Euroman, der er på gaden nu, har vi derfor løftet blikket fra den konstante nyhedsstrøm for at gøre en form for status. Vi ser tilbage på de begivenheder, der har været med til at definere det kvarte århundrede, vi nu lægger bag os. 

Formen er veloplagte dyk ned i populærkultur, storpolitik og teknologiske og videnskabelige landvindinger, og når jeg lige scanner overblikket, er det forbløffende, hvor meget vi har nået. Og en lille smule overvældende, hvor meget der uomtvisteligt vil komme til at ske de næste 25 år. 

Jeg glæder mig til dem. Og hvis du holder ved så længe, lover jeg, at vi gør en lignende status i Euroman i 2050.

Tak for at læse magasinet, og tak for at tage din rolle i verden alvorligt.