Per Møller har en gløggopskrift fra 1954 i sit pengeskab: ”Vi sælger over 100.000 glas gløgg om året”

VI HAR BRUGT den samme opskrift på gløgg siden 1954. Gamle Werner Hansens opskrift, der ligger i pengeskabet på mit kontor. Jeg kan ikke afsløre den hemmelige ingrediens. Men det er sådan set simpelt, hvad der gør den særlig: Der er krudt i.

Vores gløggmester, Muhammed, er meget dygtig og har lavet den for os de sidste 15 år. Han begynder i maj. Jeg smager altid gløggen til, men når vi først når julemånederne, går det stærkt, og så går det ikke, at man drikker af gløggen.

Faktisk er gløggen begyndt at vokse os lidt over hovedet. Da vi overtog i 1982, solgte vi 15.000 glas gløgg fra den 11. november til nytår. I dag sælger vi over 100.000 glas i samme periode.

HVIIDS VINSTUE ER en klenodie. I 1700-tallet begyndte to franskmænd at drive ulovlig vinhandel og smugkro ud af kælderlokalerne på hjørnet af Lille Kongensgade og Kongens Nytorv, hvor vi ligger i dag.

Byens øvrige restauratører beklagede sig, men i 1723 endte det med, at de fik en officiel tilladelse. Stedet kørte under forskellig ledelse, indtil Ernst Hviid overtog i 1884 og omdøbte det Hviids Vinstue.

DET VAR EN gammel familieejet forretning indtil 1982. Ingelise Rasmussen, som var ud af den gamle Hviid-familie, ejede det med højesteretssagfører Erik Sandager og restauratøren Werner Hansen.

På det tidspunkt havde min daværende partner, Simon Døngart, og jeg natklubberne Tordenskiold, som lå lige ovenover, og Annabels, der lå lige ved siden af på Lille Kongensgade. Vi havde planer om at åbne et sommerdiskotek i Hornbæk, men da de røg i vasken, foreslog jeg for sjov, at vi købte Hviids Vinstue i stedet. Min kompagnon gloede på mig og sagde: ’Det gør vi!’

FORHANDLINGERNE FOREGIK PÅ højesteretssagfører Erik Sandagers kontor med mahognibord og det hele. Inden vi gik derop, aftalte vi et beløb, vi ville give. Min kompagnon sagde: ’Du er god til det med tal, så bare sig nogle.’

Jeg sagde, at vi ville give fire millioner, hvortil højesteretssagføreren rejste sig og sagde: ’Vi ligger i hvert flad på det dobbelte!’

’Top,’ sagde jeg: ’Lad os få papirerne på bordet.’

Det var prisen, vi havde aftalt forinden.

EFTER KØBET VAR vi kommet til at skylde en masse penge væk. Så vi satte prisen på bajerne op fra 8,5 krone til 9,5 krone. Vi fik ingen kommentarer fra gæsterne. Men personalet anså os for at være et par diskoteks-skidesprællere.

Hurtigt fandt de dog ud af, at vi ikke ville ændre noget. Vi måtte sådan set godt. Men det havde været snotdumt. Den har ligget her i 302 år og fungeret. Der har været åbent hver evig eneste dag, med undtagelse af to dage under Anden Verdenskrig: Tyskerne smed en granat igennem ruden, fordi de troede, der sad modstandsfolk herinde. Og så har vi haft lukket under corona. Men det kunne vi jo ikke gøre for.

VI HAR ALTID haft en blandet flok herinde. Alt fra håndværkere og herrer til studerende. Inde i den gamle stue sad for eksempel sagfører Sindballe. Han havde ikke noget kontor, så klienterne kom simpelthen herind og ordnede sagerne med ham over en øl.

Vi har også haft mange kendte herinde. En dag kom en tjener ud og sagde, at der sad en mand, han kendte, men ikke kunne placere. Jeg gik ind og kiggede, og sagde: ’Det dér, det er sgu da James Bond!’

Pierce Brosnan overnattede på D’Angleterre og havde spurgt, hvor han kunne få en bajer. Så sendte de ham herover. Den dag havde Ekstra Bladet en helsidesartikel med et billede af ham på en kampvogn. Vi rev siden ud af avisen og fik ham til at skrive sin autograf. Den hænger stadig indrammet herinde.

Per Møller

(f. 1949) i Aalborg. Efter sin tid som shippingelev hos DFDS, blev han dj på Jomfru Ane Gades første natklub, Gaslight, i 1969. Sammen med tre kolleger blev han i 1971 hyret af byggematadoren Torkild Kristensen til at arbejde på Tordenskiold i Aalborg.

I 1975 gad Torkild Kristensen ikke længere drive Tordenskiold, og Per Møller fik tilbudt at overtage driften med en af natklubberne. Han flyttede til København og overtog Tordenskiold, der lå oven på Hviids Vinstue.

Per Møller og hans daværende kompagnon, Simon Døngart, åbnede i 1979 natklubben Annabels i sidegaden, Lille Kongensgade. I 1982 købte de Hviids Vinstue, der stadig var delvist ejet af den gamle Hviid-familie.

I 2022 overtog Per Møllers søn, Kenneth, driften af Hviids Vinstue.

NÆSTE ÅR FYLDER jeg fylder 77. Og man ved aldrig, jeg kan falde på et fortov, og så er festen slut. Men jeg håber, jeg kan fortsætte lidt endnu. Det holder mig frisk at arbejde, og jeg gider ikke bare sidde derhjemme og se fjernsyn.

Jeg er jo ikke 35 år mere, så på et tidspunkt måtte jeg beslutte, om jeg ville sælge ud, eller lade det blive i familien. I 2022 overtog min søn, Kenneth.

Jeg arbejder stadig lidt som freelance konsulent, kan man sige. Kenneth er god til at spørge mig til råds, og så tager jeg nogle formiddags- eller aftenvagter. Ikke for pengene, men fordi jeg elsker stedet.

NU VIL JEG ikke tale dårligt om andres gløgg. Men meget af det, man får, det er sådan noget rødvinssjask. Vores er der krummer i, og det kan folk åbenbart lide. Vi fik den testet i Steins Laboratorium (der laver analyser af drikke- og fødevarer, red.), og alkoholprocenten ligger på 21 procent.

HVERT ÅR SENDER vi syv liter gløgg til Grønland, som går til Siriuspatruljen. Én femliters dunk og én på to, som dumpes ned til de to mennesker, der sidder ude på indlandsisen. Og så mødes gamle veteraner fra Siriuspatruljen her hvert år den 12. december klokken 12 og drikker gløgg. Det samme gør Den Kongelige Ballet hver lillejuleaften.