Hvordan fik du ideen til at gøre grød til en forretning?

”Det er ikke sådan, at jeg har siddet og kigget efter huller i markedet eller studeret på CBS og lært om forretning. Det her er et meget passionsdrevet projekt. Jeg opdagede, hvor lækker grød kan være, og så blev jeg træt af, at folk omkring mig ikke delte min begejstring. Mine venner syntes bare, jeg var mærkelig. Det provokerede mig. Så tænkte jeg: ’Jeg skal fandeme vise jer, at grød er lækkert.’”

Er det ikke skørt at lave et spisested kun med grød?

”Jo, bestemt. Jeg var både ung og naiv, da jeg åbnede min første grødbar, men havde jeg ikke været det, var det nok heller ikke blevet til noget. For det er jo skørt. Men jeg tror helt oprigtigt på, at grød kan være med til at forandre verden. Det er sundt, og det er skidegodt for miljøet. Hvis ’GRØD’ havde lige så mange daglige kunder i Danmark som McDonald’s, ville vi være meget sundere.”

Hvorfor er det, tror du, at vi er så vilde med grød?

”Jamen, det har jo været et grundlæggende element i vores kost gennem flere tusinde år. Vores forældre kan huske dengang, man havde ’grøddage’ og vores bedsteforældre kan huske, at man fik grød, før der kom kød på bordet. Vi er på vej tilbage til grøden, fordi vi har fundet ud af, at det er billigt, og at det er super enkelt at tilberede. Og allervigtigst er jo, at det smager godt, hvis det er lavet ordentligt.”

Hvad er hemmeligheden bag den gode havregrød?

”Først og fremmest skal den laves på grovvalsede havregryn og en blanding af vand og mælk, så den får en cremet tekstur. Så er det vigtigt at huske salt. Det er der alt for mange, der glemmer, og det er helt latterligt, for det gør jo, at grøden ikke smager af noget. Sidst, men ikke mindst: Masser af toppings. Du kan sagtens lave en genial havregrød, men det bliver noget endimensionelt, hvis ikke du topper den med noget godt. Min favorit er saltet karamel, æble og ristede mandler, men mere simple sager kan også gøre det.”

Hvilken plads har havregrøden i vores samfund om 10 år?

”Vi ved jo, at vores mad skal være mere plantebaseret, mindre CO2-udledende og lokalt forankret i fremtiden. Grød opfylder alle tre kriterier. Med mindre der sker et eller andet helt forrykt, kan jeg ikke se, hvad der skulle forhindre, at grød bliver en større del af vores kost.”