Hammershus på Bornholms nordspids er Nordeuropas største borgruin og en af Danmarks største turistattraktioner. Og det er virkelig et betagende syn, der møder en, når man kommer fra Allinge-Sandvig og ser det gamle fæstningsanlæg rejse sig i horisonten, på klipperne højt over Østersøen og på et af de naturmæssigt smukkeste og mest dramatiske i Danmark.

Selve besøgsfaciliteterne omkring borgen har dog været noget pauvre, lige indtil sidste år, hvor det 102,5 millioner kroner dyre nye besøgscenter åbnede efter en del forsinkelser.

Fra BobbaBella til Solveig

Ingen større turistattraktion med respekt for sig selv er rigtig velfungerende uden et sted at kunne tanke op med mad og drikke, og den opgave blev lagt i hænderne på holdet bag Kadeau. Det blev til familierestauranten BobbaBella, der bl.a. serverede burgere med et bornholmsk touch.

Udover at døje med diverse logiske problemer i det nye byggeri, så viste det koncept sig ikke at være svaret, så fra i år står den på smørrebrød, og stedet hedder nu Solveig.

Der er syv numre på den lille smørrebrødsseddel, som man krydser af på og afleverer til tjeneren. To stykker koster 149 kr., tre stykker står i 195 kr. et par af stykkerne giver mulighed for tilkøb, bl.a. rejer til den stegte fiskefilet.

andersbeier-8481.jpg

Gavmildt og klassisk

Jeg fik tre stykker: Mormors marinerede karrysild, en snapsemad og et stykke med roastbeef.  Snapsemaden var en fejl fra min side – jeg skrev forkert på sedlen og skulle egentlig have haft et stykke med laks. Men fejlen var bestemt til at leve med: Ruths kryddersild fra Christiansø på skiver af nye kartofler og garneret med kapers, løg og smilende æg. Også karrysilden var fin.

Roastbeefmaden var gavmild med okseinderlåret fra lokale Hallegaard og klassisk garneret med ristet løg, peberrod og pickles.

Generelt rigtig godt smørrebrød, gode råvarer og godt rugbrød, ikke for tykt og ikke for tyndt skåret. Eneste anke kunne være det lige lovligt gavmilde drys af friske krydderurter, der giver et lidt ’tjavset’ og græstot-agtigt udtryk, og det er heller ikke ubetinget nogen stor ’mundfornøjelse’.

Snapsevogn 

På drikkefronten er der et lille, men fornuftigt øludvalg, både fra fad og på flaske. Jeg fik en havtornspilsner fra Small Batch Brewery, det rønnebaserede bryggeri, der er Bornholms mindste. En fin frisk øl, men havde jeg skulle gætte på, hvad der var i af ’fremmedelementer’, så havde jeg næppe gættet på havtorn.

På forespørgslen efter snaps kom den unge pige ilende med en regulær snapsevogn med udvalget, som udgjordes dels af nogle velkendte ’fabriksklassikere’, dels af nogle lokalproducerede. Jeg valgte en hjemmelavet peberrodssnaps fra Solveig selv og en valnødsnaps fra Kadeau til roastbeefen.

andersbeier-8601.jpg

Kadeauske armbevægelser

Sam og Anker står for køkkenet, mens Theis Brydegaard har overopsynet med Solveig, og han minder om, at man ikke skal forvente en Kadeau-oplevelse på stedet:

”Vi har med smørrebrød og et par børneserveringer prøvet at ramme bredt for netop at imødekomme det meget brede publikum, der kommer på besøgscenteret. Vi har måttet begrænse de store kadeauske armbevægelser og bestræbelserne på store gastronomiske landvindinger og i stedet satse på det enkle, men ordentlige og med den brede appel.”

Det ligner i en rigtig god beslutning. Og nej, Solveig er ikke et Kadeau-køkken, men der er i den grad tale om smørrebrød langt over gennemsnittet, alene fordi råvarerne som udgangspunkt er fuldstændig i orden. Og tænk at satse på smørrebrød ved en af Danmarks største turistattraktioner frem for dødssyge sandwich, pølser og fastfood. Det er virkelig al ære værd.

Et udsigtstårn, der ligger ned

Besøgscenteret, der er tegnet af arkitekt Christoffer Harlang i samarbejde med Arkiterma Architects, kunne man, lidt drilagtigt, føje til rækken af voldsomt dyre restaurantbyggerier (Alchemist, Noma, Henne Kirkeby …) – mere end 100 millioner for en sommerfrokostrestaurant.

Spøg til side – besøgscenteret er ikke et restaurantbyggeri, selv om byggeriet ud over restauranten blot rummer en lille museumsbutik (der også sælger kaffe, sandwich etc.) og en endog meget overskuelig (mestendels) plancheudstilling om Hammershus. Besøgscenteret kan forekomme noget tomt i det, men man skal ret beset betragte det som et udsigtstårn, der ligger ned!

Det er især skabt til at give den besøgende et overblik og en overvældende udsigt til det store borganlæg. Og det gør det i en grad, der ikke tidligere var mulig. Og hvis ikke vinden driller, så kan man udendørs dårligt spise med en mere spektakulær udsigt noget andet sted i Danmark.

Og hvem er så denne Solveig? Tjaaa, ikke rigtig nogen. Theis Brydegaard fortæller, at det var en slags ’arbejdstitel’, han og Nicolai Nørregaard arbejdede med, og som så siden hang ved.