Kvalitet i glasset
Ifølge bartender Daniel Dam har de seneste år budt på tre klare tendenser
1. Gin & Tonic er hottere end nogensinde før.
2. Kunderne efterspørger i højere grad kvalitetsgin.
3. Kunderne efterspørger i højere grad kvalitetstonic.
Noget tyder altså på, at vi gerne investerer i den gode smag. Ikke alene er vi villige til at betale mere for gin, vi betaler også gerne for tonic af god kvalitet. Måske fordi det virker helt forkert at toppe en dyr feinschmecker-gin med tonicvand til fem kroner literen. Men er det nødvendigt med kvalitetstonic? Daniel Dam mener ikke, at det er prisen på tonic, der er det vigtigste, men derimod smagen.
”Der er ikke noget, der er rigtigt og forkert. Det er en smagssag, der kommer an på, om du kan lide en tør tonic, en sød tonic eller én med smag. En Fever-Tree er fx en klassisk variant uden for meget sukker, så den originale kinin-smag træder frem, hvorimod Schweppes er lidt mere sodavandsagtig,” forklarer Daniel Dam.
Han råder til, at man går efter den tonic, man bedst kan lide, uanset om den er billig, dyr eller kommer fra et nichebrand.
”Det er op til dig selv at bestemme,hvad en god tonic er. Man kan sagtens lave en fin G&T med billige varianter, hvis det er det, man kan lide.”
Fra lægemiddel til longdrink
Tonicvand blev til i kolonitidens Indien, hvor briter i hobetal slog sig ned for at søge lykken langt fra deres kolde hjemland.
Det eneste, der kunne slukke deres imperialistiske drømme, var aggressive, tropiske sygdomme. Særligt døjede kolonisterne med malaria, og den eneste måde man dengang kunne forebygge de livsfarlige malariainfektioner, var ved at spise kinin-pulver fra kinabark. Det smagte så bittert, at briterne begyndte at blande pulveret op med vand, soda og sukker for at få det ned. Det var stadig ingen videre appetitlig smagsoplevelse, men trods alt tolerabel. Således blev verdens første tonicvand opfundet af rent medicinske hensyn.
Efterhånden fandt briterne ud af, at de kunne blande deres tonicvand med gin og lime og få et resultat, der ikke bare var udholdeligt, men nærmest velsmagende. Der skulle gå lang tid, før resten af verden fik øjnene op for fænomenet Gin & Tonic, men da det endelig skete, viste det sig at være en af drinkverdenens mest ikoniske sammensætninger.
I 1858 introducerede iværksætteren Erasmus Bond tonicvand som et kommercielt produkt for første gang, og 12 år senere fulgte Schweppes’ ’Indian Quinine Tonic’. I tiden omkring første verdenskrig var tonic allerede en ganske populær drik i Storbritannien, men det var i efterkrigstidens USA, at tonic – særligt i kombination med gin – fik sit endelige gennembrud.
Kan tonic kurere malaria?
Svaret er desværre nej – ikke nu til dags. Smagsoplevelsen af tonicvand er i dag markant anderledes fra dengang, kolonisterne drak det. Forskellige aromaer har raffineret drikken, og så indeholder det moderne produkt langt mindre kinin end tidligere, så du kan desværre ikke bytte malariapillerne ud med G&Ts – selv om det lyder fristende.
De bedste tonics ifølge Daniel Dam
”Mine tre favoritter er Thomas Henry, Fever-Tree og Fentymans. Det er tre klassiske tonics, hvor den lidt bitre kinin-smag træder tydeligt frem, og så er de heller ikke for søde. Alle varianter er præcis efter forskrifterne, og det er sådan, jeg synes, en tonic skal smage. Miks dem med en London Dry Gin som fx Gordons eller Tanqueray og top med en limeskive. Så har du en god klassisk G&T.”
Vermouth & Tonic
Et highball-glas fyldt med is
5 cl. Vermouth
Top op med tonic
Appelsin-eller citronskive til pynt
Andre drinks med tonic
Akvavit & Tonic - Den fordanskede udgave af G&T.
Vodka & Tonic - Det lette valg.
Gin Fizz & tonic - En klassiker med et twist.
