Den er blevet et hit blandt elbilkøbere, og prisen på den nye model er ganske fornuftig

Skoda Enyaq har fået en gevaldig opdatering og fremstår – nærmest – som en helt ny og forbedret bil.

Skoda Enyaq i olivengrøn
Skoda Enyaq er blevet et hit blandt elbilkøbere. Den nye model tilbyder en god køreoplevelse til en fornuftig pris.
Offentliggjort

SKODA, DET TJEKKISKE BILMÆRKE, er lysår væk fra det, det var engang. I dag er det et kvalitetsmærke med et udvalg, der tilbyder noget for enhver smag og pengepung. 

Den nyligt opdaterede Skoda Enyaq er blandt de mest populære valg hos bilkøberne, og det forstår man godt. Den er både velkørende og et økonomisk fornuftigt bud. Samtidig har den mere personlighed end en del af sine artsfæller og vil formentlig give mere respekt på gadeplan end dem. 

Materialevalgene og designbeslutningerne i den ’nye’ Skoda gør også, at Enyaq skiller sig ud. Tag bare de orange sikkerhedsseler, der er en del af Lodge-pakken, som omfatter en række komfort- og teknologifunktioner: Lækkert, unikt og godt tænkt.

I det hele taget er det generelle udtryk i kabinen — i mangel af et bedre ord — behageligt. Her er ingen større visuelle opdateringer bortset fra rattet, hvor logoet er blevet erstattet med teksten Skoda.