Fynske ord og vendinger
Foto: Getty Images

Fynske ord og vendinger

Mølle og 24 andre fynske vendinger, som alle burde bruge meget mere

Nu forstår jeg bedre, hvad svigerfamilien fra Assens siger. Her er dialekt-guiden til Fyn.

Hvem er denne Jette, som åbenbart er så klog? Hvorfor er jeg ‘utidig’ at høre på? Og hvad gør min svigermor eller kæreste, når de ’lemper sig’?

Jeg har lige tilbragt juleferien i Assens på Fyn, hvor min svigerfamilie bor. Jeg har efterhånden lært, at de ikke kender til bogstavet ’d’, at ’Fyn er fiiin’ og at de er stolte over deres ’brånnere’.

Alligevel forstår jeg ikke altid, hvad de siger til mig. Flere fynske ord er ikke kommet over hverken Store- eller Lillebælt, og det er en skam, for den syngende dialekt gemmer på flere gode og sjove udtryk.

Derfor har jeg med min svigerfamilies hjælp lavet en lille ordbog med 25 fynske vendinger, så jeg ikke ’klotter’ i det næste gang, jeg kommer på besøg, og som du kan bruge, når du rejser rundt på øen i midten af Danmark.

1. Utidig

Den fynske dialekt er ofte blevet brugt for sjov i reklamefilm – for eksempel i ’Polle fra Snave’. Her hadede Polle ’de utidige dukker’. Når du er ‘utidig’, er du fjollet eller drillende at høre på, fordi du er i en tilstand, hvor du ofte er overtræt eller bagstiv.

2. Mølle

Hvis du nu er utidig, kan fynboer finde på at true dig med at få smæk i ‘møllen’ eller bede dig om at sætte dig på den. På fynsk betyder mølle nemlig numse.

Foto: ALLOVER PRESS

3. Hjulbar

Når min svigerfar snakker om at hente ’hjulbaren’, mener han desværre ikke noget med alkohol. Nej, en hjulbar er en trillebør.

4. Ra’nok

’Det er ra’nok en stor bil, du har fået’. Det betyder ’rigtig nok’ og bruges, når du er imponeret over noget.

5. Sule

At blive ‘sulet’ om vinteren er de små børns skræk i skolegården. Mens det andre steder i landet går under betegnelsen at få en ’vasker’, er det ’sul', du får, når du bliver væltet omkuld og klasket i ansigtet med sne.

Foto: Getty Images

6. Futte

Og nu, hvor vi er ved sne, så fyger den ikke på Fyn, men ’futter’.

7. En rånner me’ brånner

En særlig specialitet. Rundstykke, smør og brunsviger i en stor pærevælling. Velbekomme.

8. Hakket

På Fyn går man ikke i træningscentret for at blive pumpet. Nej, man gør det for at blive ’hakket’.

9. Tilvitte

Og hvis du er hakket, er der også en risiko for, at du er en ’tilvitte’. Et gammelt fynsk udtryk om en Karl Smart, der fører sig for meget frem.

10. Dee vee Jette

Den klogeste person på Fyn må være Jette, for hun ved ALT. Hun bliver tit nævnt, når du stiller et spørgsmål. ’Hvad er klokken?’. ’Dee vee Jette’. Der menes selvfølgelig: ’Det ved jeg ikke’.

11. Leifig

Er du også træt af ordet ’nice’? Så brug i stedet den fynske version. Når noget er ’leifig’, er det godt, rart eller fint. 'Ej, hvor leifig'!

12. Klotte

Hvis du ’klotter’ i det, har du båret dig klodset ad eller har kludret i det.

13. Fallebab og 14. Askefis

Her slår vi to udtryk sammen i en sætning:

’Sikke noget fallebab, din askefis’. Sådan sagde de dengang, hvor fynboer virkelig talte klingende fynsk, så det sang. ’Fallebab’ betyder ’sludder’ og ’vrøvl’, mens ’askefis’ er en efternøler.

15. Pærer rundt

’Pærer du lige rundt i sovsen’? Et stort ansvar, hvor du bestemt ikke skal blande pærer i sovsen. Du skal røre rundt i den.

16. Æblefis

Og mens vi er ved frugt. ’Æblefis’ er skroget på æblet.

17. Vog

Når du ringer til chefen og melder dig syg, så sig: ’Jeg er blevet vog’. Det udtales ’våv’.

18. Lempe sig

Når min kæreste eller svigermor har spærret toilettet og siger, at jeg skal vente, fordi de ’lemper sig’, mener de, at de pynter sig eller gør sig i stand.

19. Hunni i skovi

Fynboerne er glade for at slutte ord af med bogstavet ’i’. ’Hunni i skovi’ er, når du lufter hunden i skoven.

20. Et lille kojn

’Har du et lille kojn?’. Vi andre siger: ’Har du et øjeblik’?

21. Aller

Når en fynbo siger ‘aller', mener han ikke noget med islam. Men i stedet ’aldrig’.

22. G

Hvilket dyr staves kun med ét bogstav? Det gør en ged selvfølgelig.

Foto: Getty Images

23. Ik’osda

I Jylland bruger de ’iggå’, i København ’ikk’, men på Fyn ’ik’osda’.

24. Spæt eller smæt

’Det går ’smæt’ fint nok’. Betyder såmænd ikke. Du kan både bruge 'smæt' eller 'spæt'.

25. Farveller

Vi ses!