Theis Ørntoft sidder med en kuglepen imellem fingrene. Det er egentlig ret umotiveret, eftersom han hverken har blok eller papir i nærheden, men pennen er god for den rastløse sjæl.
Her i lejligheden på Nørrebro i København skriver den 34-årige forfatter nærmest sine talte sætninger ud i luften under interviewet, mens tankerne kredser om hans første roman, ’Solar’. Tidligere har Ørntoft udgivet to digtsamlinger, hvor især den seneste, ’Digte 2014’, opnåede bred anerkendelse og blev hædret med fornemme litterære nomineringer og priser.
’Digte 2014’ var en klimakritisk sag, hvor digteren blandt andet konstaterede: ”For mig er samfundene døde.” Hans nye roman fortsætter i samme tone, men i et andet spor. ’Solar’ følger en ung digter, der starter med at vandre ned ad Hærvejen for senere at sumpe i en lejlighed med computerspillet GTA. Pludselig må han væk, rejse ud, forsvinde. Man fornemmer en overgangszone imellem autofiktion og reel fiktion.
Theis Ørntoft er nådesløs i sin kritik af den moderne mand, men samtidig er han hele tiden på jagt efter, hvad der er ved at ske med os alle sammen.
”Der er en voldsom vrede imellem kønnene i øjeblikket. Alle diskussioner er fyldt med misforståelser, forsimplinger og fordrejninger. Det er næsten ikke til at holde ud. For bare et par år siden talte alle om Vesten og islam som den store kulturkamp, men jeg får mere og mere på fornemmelsen, at det kan være kampen mellem den politiske korrekthed og den politiske ukorrekthed, der får Vesten til at sprænge i luften.”
Han lader stolebenene dumpe ned, så der igen er fodfæste på gulvet. Neil Young brummer roligt på anlægget bag os, mens det spirende forår pipper uden for vinduerne. Virkeligheden er altså i den grad til stede lige her, mens det i ’Solar’ bliver mere og mere tydeligt, hvordan den moderne mand undertrykker noget, som ligger og simrer indeni ham.
”I romanen er hovedpersonen på et tidspunkt til fodboldkamp på Brøndby Stadion. Et fodboldstadion er jo et godt sted at observere, hvordan urkræfterne hele tiden finder veje ind i vores kultiverede verden,” siger Theis Ørntoft og slår ud med pennen:
”På et fodboldstadion er folk klædt ud – lidt som oprindelige stammefolk – og nogle af dem vil rigtig gerne slås. Men de er på en eller anden måde blevet sat ind i en kastrerende kontekst, fordi de befinder sig i en civiliseret orden, som et fodboldstadion jo er. Vi lever altid inden for nogle rammer, men samtidig er der så nogen, som gerne vil finde ud af, hvordan de kan være aber inden for dem. Sådanne rum er der i alle dele af vores samfund. Den abeagtige civilisation viser sig over alt.”
Det er nemlig fuldstændig det samme, når voksne mænd sætter sig og begynder at meje modstandere ned i en gangsterverden, som den man finder i computerspillet GTA, mener Ørntoft:
”Når jeg sidder og morer mig med at skyde folk i GTA, lever jeg helt sikkert et eller andet ud. Men hvad er det for et behov? Der ligger et mørke i os, og det er denne sammenhæng mellem det indre mørke og det civiliserede ydre, min roman udforsker. Der er en dobbelthed af natur og kultur, hvor end man færdes, hvilket man kan også i den måde, parforholdsformen er i krise for tiden. Parforhold passer på mange måder ikke ind i vores globaliserede og superforbundne verden, og jeg oplever, at vi leder efter nye former, men også at vi ikke kan finde dem. Derfor går ting i opløsning. Køn og identiteter smuldrer over alt. Vi har bevæget os langt væk fra vores oprindelse og ind et hyperteknologisk rum, og det er da værd at tænke over, hvad der ville ske, hvis den teknologi pludselig brød sammen.”
På den måde er forfatteren næsten tilbage ved sit mantra fra ’Digte 2014’ om, at samfundene er døde.
”Det er en meget forvirrende tid, vi lever i. For mit eget vedkommende er de fleste af mine venner blevet forældre, og jeg kan godt se, at der er noget mirakuløst over at få børn, men der er altså også et eller andet med måden, det gøres på i dag, jeg slet ikke kan holde ud. Familieformen virker i hvert fald temmelig uforenelig med den globalisering, der ellers har grebet verden, og det forvirrer vores indre liv og drifter totalt,” siger Theis Ørntoft og lader kuglepennen hænge stille i luften et øjeblik. Så klikker forfatteren lidt på den igen, imens han siger:
”Det er måske det, der er energien i min bog. At alle er komplet forvirrede. Hold kæft, hvor har man mange snakke med sine venner om monogami og polygami! Og det udvikler sig virkelig ofte til en samtale om friheder og rettigheder. Vi er en generation, som er blevet pumpet fuld af ideen om rettigheder og frihed. Men man kunne også vende den om og sige, at hvad nu hvis det var det modsatte, vi havde brug for? Ansvar og forpligtelser? Igennem opløsningen af al fast identitet, sker der et skred. Vi er ved at grave os ind til en atombombe. Det er meget dystopisk.”
Ørntoft smiler skævt og strækker sig igen helt ud i stolen, så han snitter bogreolen.
Det kunne på mange måder lyde som om, at ’Solar’ er et kampskrift imod ordentligheden. Men det er romanen nu ikke, forsikrer forfatteren. Tværtimod er bogen en undersøgelse af den borgerlighed, der skyller ind over os for tiden.
”Alle diskussioner lige nu handler om grænser. Grænser imellem kønnene, grænser imellem kulturerne, grænser imellem os alle sammen. Vi er et sted, hvor alt er til genforhandling, og det er jo både interessant og skræmmende. For enten er der mulighed for at lave noget nyt, eller også kommer det til at gå helt ned. Og hvis vi ikke engagerer os og bare lader os drive af udviklingen, så kommer det uden tvivl til at gå nedad bakke,” siger Ørntoft og lægger kuglepennen på bordet.
’Solar’ kan købes over alt i landet fra 23. marts
LÆS OGSÅ: Krimiforfatter Steffen Jacobsen: Det er den værste scene jeg har skrevet
LÆS OGSÅ: Sara Frost om den nye Lara Croft-film: ”Det er ’Tomb Raider’-universets ’Batman Begins’”
LÆS OGSÅ: Michael Katz Krefeld: "Jeg troede ikke, at man kunne tjene så mange penge på at skrive bøger"
