Kommunalvalget er højsæson for politisk højtråberi, der skal kapre spalteplads i de tætbefolkede medier.
Desværre er det ikke altid velfunderede forslag, der får mest opmærksomhed.
I et udspil frem mod valget i november har Mikkel Bjørn (DF), der er spidskandidat i København, foreslået at stille sprogkrav til serveringen på københavnske restauranter.
Udspillet skal, siger han, underbygge hans kamp for, at København ”vedbliver at være en dansk by” og ”ikke bare en turist-zone uden dansk sprog.” Det kunne Berlingske i oktober berette.
Mere konkret skal der ifølge Mikkel Bjørn være dansk menukort og mindst én dansktalende tjener på alle restauranter i København.
Det er, for at sige det meget enkelt, en rigtig dårlig idé, der desværre vidner om mangel på indsigt.
For det handler ikke om frit valg mellem dansk og engelsk for restauranter og caféer. Det handler om liv eller død for det enkelte sted, der i mange år har skreget på arbejdskraft – uanset national og sproglig oprindelse. Uden international arbejdskraft vil vi slet ikke have så rig og mangfoldig en restaurantscene, som vi har i dag.
Omtrent en tredjedel af byens ansatte i restaurationsbranchen kommer fra udlandet. De bringer erfaring fra køkkener i hele verden, nye idéer til menuer og et niveau af service, der gør, at København kan matche de bedste kulinariske byer i Europa.
Uden dem ville vi have et mindre mangfoldigt og rigt udbud af restauranter, fordi der ganske enkelt ikke ville være personale til at holde dem kørende. I stedet bugner det med steder, som københavnere kan være stolte af, og som turister rejser hertil for at opleve.
Et ’mere dansk’ menukort ændrer ikke på det faktum, at udenlandske hænder er fundamentet i branchen. Det vidner om en provinsmentalitet, at man stadig tror, vi kan hegne os inde og vedblive at være attraktive for omverdenen.
De største metropoler i verdenshistorien er heller ikke bygget indefra, men er skabt af tilrejsende arbejdere, krydsende handelsruter og internationalt udsyn.
Københavns status som en af verdens bedste madbyer er ikke kommet af sig selv, men er skabt af hårdt arbejde. At begrænse adgangen til udenlandsk arbejdskraft er ikke kulturbevarelse.
Det er en trussel mod en branche, der både giver byen puls og sikrer vækst og arbejdspladser.
Og forslaget vil gøre Danmark fattigere på smag i mere end en forstand.
