Emil Simonsen bliver kaldt Orgi-E, fordi han mistede sin mødom som 14-årig i et gruppesamleje med en af sine venner og to veninder fra Galgebakken i Albertslund, hvor han voksede op.
Han har altid haft et behov for at sige det upassende. Det er, som om de forbudte tanker og fantasier, der bor inde i ham, bare må ud. Det går helt tilbage til børnehaven, hvor han tog paryk og læbestift på og løb rundt og råbte: ”Jeg er en luder, jeg er en luder, jeg er en luder,” mens han jagtede de andre børn rundt på gangene.
Han vidste ikke, hvad en luder var, han troede, det var sådan en, der fangede mænd. Senere, når de skulle på koloni i fritidsordningen, og alle forældrene var samlet, kunne han finde på at tegne hår på brystet med sprittusch og rive sin bluse op, mens han løb rundt og spillede guitar på en tennisketsjer eller stille sig op foran dem alle sammen og råbe: ”Se! Min pik ligger ovre i vindueskarmen!”
Emil Simonsen var ikke ligefrem fan af skolens autoriteter, som han følte undervurderede hans intellekt og aldrig rigtigt hørte ham, mens de til gengæld syntes, de måtte lægge ører til lige lovligt meget. De syntes, han var ”alt for freaky og langt ude” med sin evindelige grænsesøgende adfærd. Da han var 13 år gammel sagde en af hans lærere til ham: ”Du kommer aldrig til at kunne finde ud af andet end at udfylde tipskuponer.”
37-årige Emil Simonsen ser det som sin mission at protestere mod samfundets moralske overherredømme, der enten slet ikke ser folk fra hans eget ’Remouladestræde’ eller også ser ned på dem.
Han vil nedbryde alle slags tabuer. Beskidte fantasier, måden man snakker og lever på. Han hiver gerne handicappede i latex og med pisk ind på scenen til koncerter for at vise, at der ikke er noget underligt i at have muskelsvind. Emil Simonsen snakker om alt, også sin pik. Han har altid elsket kvinder, og kvinder har altid elsket ham.
Der var engang, hvor han kunne gå hen til en hvilken som helst kvinde til en koncert og sige: ”Vi skal kneppe”, og så gjorde de det. Det kan han nok stadig, men det siger ham ikke så meget mere. Han har også en kæreste. Hende er han helt skudt i. Emil Simonsen ved, han vil have børn med hende. Sådan har han aldrig haft det før.
Suspekt er mange gange blevet kritiseret for at være kvindediskriminerende, men Emil Simonsen siger, at Suspekt står for noget af det mest kvinde-frigørende i Danmark. Suspekt skaber et rum, hvor kvinderne kan gøre, hvad de har lyst til. De kan råbe og skrige og smide bh’en, hvis de vil. Hans egen drømmekvinde er Yvonne fra Olsen Banden, fordi hun formår at sætte rowdy mænd på plads.
Han har altid skullet forklare, om han rent faktisk mener, hvad han rapper om. Det skal han stadig. Der er næsten aldrig et interview, hvor han ikke må forklare, at jo, det tager altid udgangspunkt i ham selv, men nej, det er jo også bare en fantasi.
Og så ender han med at sige ting som: ”Når jeg rapper om at være vred på en tarvelig pige, er det jo ikke ensbetydende med, at jeg reelt kunne finde på at stikke et eller andet skarpt op i hende.”
Første gang Emil Simonsen tænkte på døden, var han fem år og sad og kiggede på sneglehuse, som hans forældre havde købt til husets akvarium. Han kunne se ind i hullerne, hvor der engang havde levet snegle. Der var helt tomt. Det gik op for ham, at han skulle dø.
”Mig, det er mig, der skal dø. Det er mig, der er inde i mig, og en dag er jeg væk.” Det er sådan, han husker det. Det satte sig i ham og fulgte ham. Meningen med tilværelsen blev et tilbagevendende tema for ham. Han nåede frem til den erkendelse, at den eneste mening med livet er at være til stede lige nu.
