Til ønskelisten: Mere spændvidde i garderoben

Her er to ting, journalist Emil Helweg Foget vil anskaffe sig i november.

Til ønskelisten: Mere spændvidde i garderoben
Offentliggjort

Oversavet

I mange år har jeg afholdt mig fra bælter. Årsagen er simpel. Jeg er fra en tid, hvor bælter var grænseløst gakkede. I en periode bar alle designerbælter, hvor monogrammer som J. Lindebergs ’JL’ eller Guccis ’GG’ konstant voksede og voksede, så de til sidst havde mammutstørrelser. 

Værre var perioden i skolegården, hvor folk gik rundt med LED-bæltespænder. Simpelthen små skærme med selvmodsigende tekster som ’cool’ eller ’chic’. Pris dig lykkelig, hvis du ikke kan huske dem. 

Nu har jeg dog besluttet mig for at komme mig over mit ’traume’ og har investeret i denne fine sag fra danske Mfpen, for et bælte kan jo meget mere end bare at være et statement piece. Det kan også tilføre nye proportioner eller en ny silhuet til et outfit.