Hvornår vidste du, at du ville være musiker?
”Det har nok altid ligget lidt i kortene. Jeg har spillet musik, siden jeg var helt lille. Jeg gik til klaver og guitar og begyndte også at optræde som sanger ret tidligt til skolefester. Men det var først på mit andet år på efterskolen, at det for alvor gik op for mig, at det var musikken, jeg ville satse på. Jeg havde ligesom oplevet alt det, som man kunne på efterskolen det første år, så jeg valgte at bruge meget af min tid oppe på værelset med guitaren.”
Hvilke overvejelser gjorde du dig omkring sammenligningen med din far?
”Jeg gjorde mig nogle overvejelser om, at hvis jeg blev musiker, så kom jeg også til at blive sammenlignet med ham. Men jeg har aldrig tænkt, at jeg ikke kunne vælge den karriere på grund af ham. Når musik er så naturligt for mig og betyder så meget i mit liv, kan jeg ikke bare droppe det, fordi jeg er bange for at blive sat op mod min egen far.
Jeg føler heller ikke, at jeg skal leve op til ham. Han har spillet i 30 år, mens jeg har haft lidt over et halvt år som professionel, så det vil ikke være fair. Han er meget mere garvet end mig.”
Overvejede du et andet kunstnernavn?
”Vi havde lange snakke på kontoret, om jeg bare skulle kalde mig for Hugo, for jeg ville gerne kendes som mig selv, ikke som sønnen. Men ret hurtigt fandt jeg ud af, at hvis jeg ikke brugte mit efternavn, ville folk tænke, at jeg ikke var stolt af min familie, og det er jeg jo. Meget. Det føles bare mere rigtigt og ægte at hedde Hugo Helmig.”
Din allerførste sang ’Please Don’t Lie’ blev et kæmpehit. Hvordan ændrede det din plan for fremtiden?
”Jeg havde regnet med, at jeg skulle bruge nogle år på stille og roligt at opbygge et navn. Men det fik jeg altså ikke lov til. Jeg blev selvfølgelig meget overvældet over modtagelsen. Nu går jeg efter at få noget mere musik ud, så folk bedre ved, hvordan jeg lyder.
Når de tager til mine koncerter i øjeblikket, kender de ikke så mange af sangene endnu. Jeg håber, at de nye numre får samme effekt som ’Please Don’t Lie’, men jeg presser ikke mig selv med, at jeg er nødt til at lave et lige så stort followup.”
Hvordan vil du ellers beskrive din musik?
”Jeg plejer at kalde det for pop med et twist. Det er jo popmusik, men jeg blander det med andre genrer. Numrenes udtryk svinger meget efter, hvilket humør jeg er i på dagen, når jeg skriver dem. Inspirationsmæssigt har jeg lyttet til The Weeknd, Justin Timberlake, John Mayer, men også til blues.”
Inspirerer din far dig?
”Hver dag. Vi jammer sammen, og han kommer med råd, hvis jeg er meget nervøs inden en koncert. Jeg vil helt vildt gerne være en god livemusiker. Jeg trives bedre og bedre med at være på scenen, men jeg mærker stadig en nervøsitet.
Min far er en dygtig perfomer. Han formår altid at inddrage publikum og få dem til at synge med, så de føler, at de er en del af det. Jeg har stået til hans koncerter blandt publikum og tænkt: ’Hold kæft, det er en fed stemning’.”
Hvordan bliver det at spille på SPOT Festival?
”Aarhus betyder vildt meget for mig. Det er den by, jeg er vokset op i. Det er her, jeg har mine venner og min kæreste. Aarhus er sgu min by og hjemmebane. Det vil altid være specielt for mig at spille i Aarhus. Der er bare en anden slags energi fra publikum, når man står på scenen i den by, man kommer fra. Jeg håber, at der kommer mange mennesker, og at nogle fra udlandet opdager mig, for det er også en branchefestival.”
Hvad drømmer du om?
”At blive popstjerne og spille store koncerter. Men i første omgang vil jeg bare ud at vise, at musik er noget, jeg kan, og at jeg er en musiker, der er kommet for at blive og ikke bare er kommet frem, fordi jeg er fars knægt.” ■
LÆS MERE: MTV relancerer det ikoniske hiphop-program ’Yo! MTV Raps’
LÆS MERE: 7 ting, Coachella lærte os om Eminems Roskilde-koncert
