Klassikertid: Derfor skal du læse Houellebecqs ’Elementarpartikler’

Hvis der er noget, de to hovedpersoner i ’Elementarpartikler’ er, så er det ensomme. Det er ikke nogen overraskelse, når nu romanens forfatter hedder Michel Houellebecq. Uanset om det er romandebuten ’Udvidelse af kampzonen’, sci-fi-rableriet ’Muligheden af en ø’, den vilde forestilling ’Underkastelse’ eller den selvmedicinerede og begsorte ’Serotonin’, driver ensomheden ned ad romansiderne.

Men i ’Elementarpartikler’, der kom på dansk i 2001, formår Houellebecq dog uhørt vellykket, at koble det enkelte menneskes ensomme tilværelse med historien om det kollektive selvrealiseringsprojekt og det sammenbrud, dette fører med sig. En roman om 68’ernes unger og en hel civilisations forfald.

Tag blot nogle af de allerførste sætninger i romanens prolog:

”Følelser som kærlighed, omsorg og menneskeligt broderskab var i det store og hele forsvundet; i deres indbyrdes forhold udviste hans samtidige oftest ligegyldighed, for ikke at sige grusomhed.”