Zuloo: ”Måden denne danske rapper artikulerer på, er helt uovertruffen”

Sidste år sad Zuloo på sit værelse i Hvidovre, købte et track på YouTube og indspillede sin vokal med en håndholdt mikrofon. Siden tog det fart, og i dag har han udgivet singler med kapaciteter som Artigeardit, Lamin og Lord Siva. Debutalbummet ’Motionboyz’ er netop udkommet, og det er bestemt ikke brygget sammen hjemme i kælderværelset. Her fortæller han om tre album, der har formet ham. 

Zuloo: ”Måden denne danske rapper artikulerer på, er helt uovertruffen”
Offentliggjort

Benny Jamz - ’1010’ (2020)

”Et voldsomt trap-album. Jeg var på det, lige da det kom ud. Det var første gang, jeg hørte rap på dansk, som virkelig overrumplede mig. Bennys flow og rim er så anderledes end alle andres. 

Måden han artikulerer på, er helt uovertruffen og gør, at hans muligheder for at lege med sproget bliver enorme. Han siger ordene på en anden måde, end de fleste andre ville gøre det. 

Sangen ’Fugazi’ var en stor inspirationskilde, da jeg begyndte at lave musik. Det var, som om den åbnede mine øjne for, hvordan man også kunne lægge et flow, når man rappede – et flow, der var mere legende og fløj hen over beatet.