Nikolaj fra Svaneborg Kardyb: ”Efter Tiny Desk har vi modtaget videoer fra folk i Puerto Rico, der har lavet covers af vores numre” scroll-down

Nikolaj fra Svaneborg Kardyb: ”Efter Tiny Desk har vi modtaget videoer fra folk i Puerto Rico, der har lavet covers af vores numre”

Nikolaj Svaneborg og Jonas Kardyb danner jazzduoen Svaneborg Kardyb, der siden deres første album ’Knob’ i 2019 på rekordtid er blevet en etableret del af den danske jazzscene. For nyligt deltog duoen i en livekoncert på den verdenskendte musikplatform Tiny Desk. Vi har talt med dem om, hvordan kontakten til Tiny Desk opstod, hvordan de navngiver deres sange, og hvad de håber på at opnå med Svaneborg Kardyb.

Af Marcus Højgaard
Foto: Michell Smedegaard Boysen
Kultur Euroman

I har udgivet numre, der fx hedder ’Terrassedør’, ’Omvejen’ og ’Haven’. Hvordan navngiver I jeres sange?

Nikolaj: ”Vi går meget op i titlerne, og hvad de signalerer. Nogle gange er det en historie, der skaber musikken, og andre gange lægger musikken sig op ad historien. ’Haven’, som vores andet album hedder, blev albumtitlen, fordi Jonas købte et hus, som havde en helt fantastisk have, som vi begge nød at tilbringe tid i. Alle sangtitlerne på det album kredser om steder, vi godt kan lide at være.”

Jonas: ”Når man laver instrumentalmusik, er der ikke så mange ord, men musikken lever af stemninger. På ’Haven’ er der også et nummer, der hedder ’Dæmning’, der er opkaldt efter den vej, jeg bor på. På nummeret ’Dialekt’ er begge vores bedsteforældre med. Nikolaj er fra Nordjylland, og jeg er fra Sønderjylland, og derfor forbinder vi også dialekterne med et særligt sted eller stemning, som vi har forsøgt at inkorporere på det nummer. Der findes også ord, der bare lyder godt, og det gør sig fx gældende med et ord som ’Knob’, der er titlen på vores første plade.”

Nikolaj: ”Sangen ’Terrassedør’ skrev jeg en sommerdag, hvor det var for varmt til at være udenfor, og derfor satte jeg mig indenfor. Jeg havde glemt at lukke terrassedøren, og optagelsen, kunne man høre fuglene og haven. Da jeg spillede nummeret for Jonas, sad vi i hans stue, hvor terrassedøren også var åben, og så begyndte vi at tale om, vi kunne kalde nummeret for ’Terrassedør’. Det, der var tipping point for os, var, at Jonas blev gift i huset på den terrasse, hvor døren havde stået åbent, da han hørte nummeret første gang. Og så var vi ikke tvivl om, hvad nummeret skulle hedde.”

Jonas: ”Vi er nu på et engelsk pladeselskab, og med den nye plade, der udkommer til november, har vi forsøgt at fastholde følelsen af, at det skal være nogle gode og personlige ord, der danner titlerne på vores numre. Det skal dog heller ikke blive alt for mærkeligt, hvis man fx er englænder, og derfor har vi forsøgt undgå ord, der fx indeholder bogstaverne æ og ø.”

Nikolaj: ”Vi kan også godt lide, at titlerne er nede på jorden, selvom der er tradition for det modsatte i jazzverden. Det passer bedre med den musik, vi laver, hvis titlerne er så konkrete som overhovedet muligt.”

Hvordan opstod I som band?

Jonas: ”Vi mødte hinanden på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg i 2013, hvor vi begge startede som studerende. Gennem vores studietid spillede vi sammen i forskellige bands og projekter, men vi oplevede begge at det hele gik en anelse for stærkt, lidt for mange forskellige bands, at ville for meget på en gang og mange forskellige genre at forholde sig til”.

Da vi var ved at være færdige på konservatoriet, havde vi derfor begge en stor lyst til at lave noget, der var helt simpelt. Vi aftalte at mødes for at jamme nogle enkelte formiddage, uden at nogen af os havde overvejet, at det skulle føre til noget mere. Tanken var, at vi ville lade musik være musik.”

Nikolaj: ”Først havde vi egentlig tænkt, at vi ville optage det på en Zoom-recorder, så vi selv havde de numre, der kom ud af de mange formiddage, vi brugte sammen.

Jonas’ trommelærer på konservatoriet, syntes, at vi skulle gøre det ordentligt, hvis vi havde tænkt os at indspille det. Han havde en kammerat, der var enormt dygtig til at indspille lyd, og vi tog derfor hjem til kammeraten, Anders Ørbæk, for at indspille musikken.”

Jonas: ”Imens jeg gik på konservatoriet, spillede jeg af og til den musik, jeg havde lavet, for min kæreste, venner og andre bekendte, og dem der står én nær er jo altid søde til at bakke op om de projekter, man har kørende. Jeg bed dog mærke i, at når jeg spillede musikken, som Nikolaj og jeg havde lavet, var reaktionen noget anderledes, end den plejede at være. Folk brød sig virkelig om det, og det overraskede mig også, at dem der normalvis ikke lytter til jazz, kunne lide det. Det gav mig også en forstærket tro på projektet, og, det vi havde lavet, kunne måske noget ekstraordinært målt op mod mine andre musikalske udfoldelser.”

Bliv medlem, og få fuld adgang til
hele EUROMAN.dk fra 29 kr. om måneden
Prøv 14 dage gratis uden binding
Kom igang her Allerede medlem? Log ind her Euroman Premium
Opret dig gratis her
Se, hvad vi ellers skriver om: Musik og YouTube