KURT THYBOE TROEDE, at han stod til en bonus efter næsten ti års tjeneste i spidsen for Ugens Rapport, da han en dag i 1981 blev kaldt ind til Aller-chefen Poul Holdt Hansens kontor. I stedet ventede der ham en fyreseddel. Han var blevet for gammel, lød grunden angiveligt. Thyboe var dog kun 41. Og inden han forlod bygningen, sendte han en kommentar tilbage mod Holdt Hansen, der sikrede, at Thyboe fik det sidste ord:
'Jeg er glad for, at jeg er så ung, at jeg kommer til at pisse på din grav,' kom højrekrogen fra den fyrede chefredaktør.
Kurt Thyboe smed aldrig sin fyreseddel fra Ugens Rapport ud. Seancen på Holdt Hansens kontor er blandt andet med i en ny forestilling på Det Kongelige Teaters store scene, der også har fået titlen ’Ugens Rapport’, og som fortæller historien om den vilde tid på det kulørte blad og Thyboes utraditionelle og festlige ledelsesstil. En ledelsesstil, som nok i virkeligheden var den egentlige årsag til hans fyring.
Kurt Thyboe døde 3. november 2021, 81 år gammel, og fyresedlen havde datteren Charlie med, da hun i forbindelse med forarbejdet på teaterforestillingen mødtes med holdet bag.
”Vi taler her på sættet lidt om ham som en Uffe Elbæk-karakter,” fortæller skuespiller Mads Rømer Brolin-Tani, der har fået opgaven at portrættere den selvudnævnte ’champ’.
”Han var venner med alle, også selvom han var chefen. Han fik aldrig sin vilje, når han skulle diskutere løn og honorarer med journalisterne. På den måde var han faktisk ret konfliktsky.”
KURT THYBOE SKREV MAILS, som han fortalte historier. Der var drøn på. De bestod af versaler, korte sætninger, engelske udtryk, store følelser, lidt namedropping, og selvfølgelig masser af punktummer. Han forestillede sig uden tvivl, at han skrev dem på en ’ældgammel typewriter’, fordi han hadede computere.
Jeg sletter mails hver eneste dag, men jeg kommer aldrig til at slette den mail, som jeg modtog fra Kurt Thyboe, efter jeg havde interviewet ham om sit lange liv til Euroman i efteråret 2019, og han havde fået teksten tilsendt:
‘...HI TEIS....PRETTY DAMN COOL..
...THOSE ARE FLASHES FROM IMPORTANT PARTS OF MY LIFE...YOU GAVE SENTIMENTAL.....AND ROTTEN TIMES....
....AND GAVE SENTIMENTAL COLOURS ....TO WHAT CONSTRUCTED MY PERSONALITY....
....FROM MY HEART...TANX...BUDDY...
....TU COMPADRE....EL CABALLERO...KURT’
Jeg griner altid, når jeg genlæser mailen. Og jeg er sikker på, at han også morede sig, da han skrev den. Kurt Thyboe var en storyteller. Han havde altid en anekdote eller floskel klar i ærmet til enhver situation. Og så var han på fornavn med Muhammad Ali.
’I’m street’, skattede han at sige om sig selv. Man kan vel også kalde ham for en white trash Jørgen Leth. Begge berejste aarhusianere og passionerede sportsformidlere. Leth har cykelsporten, Thyboe havde boksningen, Leth slog sig ned på Haiti, Thyboe i Catalonien. Leth forguder jazzmusikeren Charlie Parker, Thyboe crashede backstage, når hippiebandet Dr. Hook tog på tour.
scroll-down
