Dette interview blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev Morgenpost, der hver fredag morgen udkommer med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. Veloplagt, velskrevet og altid med en ambition om, at man skal gå opløftet ind i weekenden, når Morgenpost er læst til ende. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.
Caroline Sillesen er arkitekt og driver sammen med sin kompagnon Rose Hermansen virksomheden Atelier Axo, som formgiver både rum, møbler og lamper. Som et ægte renæssancemenneske spiller Caroline selvfølgelig på flere strenge, så hun driver også smykkevirksomheden Corali, der er et oplagt sted at kigge hen, næste gang du skal begave dine kære. Caroline er en af dem, der får alt til at se både nemt og smukt ud, og det skal man bestemt ikke kimse ad i en verden, hvor meget er besværligt og uskønt. En stor fornøjelse at byde velkommen til Caroline herunder.
Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?
”At have cykelhjelm på. Jeg ved godt, der er nogle, der formår at gøre det smart med cykelhjelm, men der er altså langt imellem. Og ofte er det folk, som er smarte på en anden måde i forvejen. Jeg er ikke selv en af dem med cykelhjelm, og jeg har heller ikke en Hövding, selvom jeg synes, det er sejt, når folk cykler med cykelhjelm. Det er jo det eneste rigtige, egentlig. Burde man ikke få det hypet en gang for alle? Kan Euroman ikke gøre noget? Slå et slag for cykelhjelmen!”
Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?
”I virkeligheden nok ret mange ting. Jeg er lidt af en samler. En af de ting, der overrasker, når jeg fortæller om det, er mit oppustelige badekar med kopholder og memoryfoam-bund. En utvivlsomt god investering til københavnerlejligheden, der kun har brusebad. At gå i karbad – om det er hjemme, på en lokal badeanstalt eller i spa, er noget af det mest krops- og sindsberoligende, jeg ved. Jeg holder af de forskellige ritualer forbundet med det at bade, den tvungne tilstedeværelse i egen krop.”
Hvad har du senest brugt 1.000 kr. på?
”En middag på Silberbauers på Jægersborggade. Jeg elsker, at de har dagligt skiftende menu, der skrives i hånden på en sort tavle. Der er noget enkelt og poetisk ved, at den nomadiske tavle skal rejse rundt i restauranten til alle bordene og viskes ren, når aftenen er ovre.”
Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til?
”Norditalien. Det bliver ved med at give. Faste ture til Venedig til Biennalen (kunstfestival, red.) og Salone del Mobile (verdens største møbelmesse, red.) i Milano, men ellers er det skiftevis i forskellige områder for at opleve eksempelvis madscenen i Bologna, arkitekturen omkring Verona eller naturen ved Como.”
Hvornår vidste du, at du var god?
”Det ved jeg ikke, om jeg er. Eller sagt på en anden måde: Jeg vil i hvert fald gerne blive meget bedre. Arkitektfaget er et langsomt fag, og det tager mange år at blive god. Men jeg er arbejdsom, og jeg kan godt lide at gøre mig umage. For nogle uger siden fandt jeg nogle af mine første arkitekturskitser, fra da jeg var kun otte år gammel. En lille serie af tegninger, hvor jeg har tegnet den samme klynge af huse et landligt sted i Italien. Der er brugt forskellige tegneteknikker, farver og indramninger, men samme perspektiv. Det var sjovt at se nøjsomheden, og hvordan jeg studerede de små huse allerede dengang. Måske jeg øvede mig på at blive god.”
Følg Caroline her.
