Du cykler i al din stress og jag over Dronning Louises Bro, får øje på en flok turister, der gennem Ray-Ban-brillen fotograferer ud over de solskinsbelyste og algefyldte søer, og undrer dig: ”Hvad i alverden er værd at fotografere her? Det er jo bare Søerne”. Ellers slentrer du hårdt medtaget af tømmermænd i en regulær walk of shame gennem Latinerkvarteret i Aarhus, hvor et krydstogtskib har læsset en gruppe mennesker klædt i blomsterskjorter og solhatte af. De kunne have sejlet alle steder hen, og så vælger de Aarhus: Tosset, tænker du.
Og ja, ovenstående er eksempler fra mit eget liv. Men der er ingen grund til, at jeg har de tanker. Jeg har nemlig været enormt privilegeret at bo steder, som er værd at besøge – men som jeg selv har været alt for fremmedgjort for. Indtil jeg lærte at lege turist i min egen by.
Det lærte jeg, fordi jeg blev ramt af en følelse, som mange sikkert kan nikke genkendende til: Jeg blev udkørt. Hverdagene lignede hinanden, og når det endelig blev weekend, stod den på huslige gøremål, besøg hos svigerfamilien og andre pligtopgaver. Netop dét – altså weekenden – blev en større stressfaktor, end hverdagene var. Jeg forestiller mig, at den følelse kan være endnu stærkere hos forældre med hjemmeboende børn.
Selvom tiden eller økonomien ikke er til en forlænget weekend i en europæisk storby, så tag den ferie, du hungrer efter. Sluk arbejdsmailen, få børnene passet i et døgn, aflys dine aftaler, og drop dine hjemlige pligter og det ugentlige besøg i fitnesscenteret. Du skal ud i din hjemby.
Indrømmet, det er ikke nemt at lave den fulde afkobling i hjemlige rammer. Det kræver, at du gør noget, du ikke ville gøre en hvilken som helst lørdag, og det her step er vigtigt: at du kun er til stede i din ferie. Det er 24 timer, makker. Selvfølgelig kan du undværes på arbejdet, i gruppechatten og til den fødselsdag, du ikke rigtigt gider at komme til alligevel.
Af mange fordele er den største ved at lege turist i din hjemby dit kendskab til dos and don'ts – og det er endda uden at nævne den ikkeeksisterende transporttid. Du ved godt, at du skal holde dig fra de mest trafikerede turistmagneter. At du kan få et gedigent stykke smørrebrød i solskin på Frederiksberg Allé. Og at det er en fin idé at styre uden om Nyhavn, hvis du skal spise middag.
Jeg har planlagt min næste dag som turist i København. Det bliver på lørdag, forårets første weekend, hvor jeg får besøg af tre venner. Det bliver min første ferie i år, og planen er rimelig klar: Jeg undlader at åbne denne uges ’Ideer’ – tillæg fra Weekendavisen – og skyder en hvid pil efter forårets første løbetur. I stedet spiser vennerne og jeg en lang frokost med masser af tilhørende vin, inden vi sætter os på en bar og ser Mathieu van der Poel vinde cykelløbet Strade Bianche. Vi går selvfølgelig ikke hjem og ser det fra sofaen, fordi nu er vi turister, der udnytter ferien, så længe vi har den. Ingen grund til at spilde tiden på ’hotelværelset’. Derefter går vi på værtshus, drikker flere øl og skider hul i, om chefen eller kæresten har skrevet, og om vi egentlig var stoppet med at ryge cigaretter. Vi er jo stoppet igen på søndag. Eller senest mandag.
Konceptet skal naturligvis ikke udvandes ved at holde ferie i din hjemby hver eneste lørdag. Så bliver det også hverdag at spise fortovsfrokoster, drikke aperitif og at springe løbeturen over. Gør det i stedet, når du er ved at køre lidt sur i dit hamsterhjul. Din kæreste, dine kollegaer og alle andre omkring dig vil takke dig, når du møder mandagen med et fornyet overskud, som du indtil nu kun troede, en forlænget weekend i Paris kunne give dig. Og ja, selvfølgelig er det dumt at kalde sig turist et sted, hvor du ikke er på besøg. Det er jo bare noget, vi leger.
