Der er en ting, der i tiltagende grad går op for mig: Livet handler om at befinde sig i godt selskab. Godt selskab er både, når tingene er lyse, og tilværelsen er bekymringsfri.
I Sydeuropa har man en talemåde, der lyder noget i retning af: ”Ved et godt bord med gode mennesker stjæler vi en dag fra døden.”
Det er en meget besnærende måde at fylde de levede dage ud. Længden af livet er summen af oplevelser. Og jeg har lært, at det er sjovest at dele dem med andre.
”Happiness is only real when shared,” erkendte den moderne eskapist Christopher McCandless på den hårdeste måde, lige inden en giftig plante tog ham af dage i den bus, han havde indrettet sig i i den dybeste ødemark i Alaska.
Jon Krakauers bog ’Into the Wild’ skildrer McCandless’ forsøg på at finde den ægte sandhed langt fra det ellers privilegerede liv, der var ham givet af velstående forældre.
Men først da han havde lagt alt bag sig og ledt så grundigt efter lykken ved at være alene og fjernt fra civilisationen, gik det op for ham, at tilværelsen er bedst, når den bliver oplevet i fællesskab.
Mit eskapistiske yngre jeg slugte bogen og filmatiseringen råt – en udlængsel voksede i mig i mine formative år, men det kom dog aldrig så vidt som Alaska. Jeg var bedre til at rejse ud for at møde mennesker, ikke for at være alene.
Det er vigtigt at befinde sig i godt selskab, når stemningen er høj.
Men det er mindst lige så vigtigt at være omgivet af gode relationer, når tingene ikke går som planlagt.
Livet består af curveballs, der gør alt for at skubbe dig ud af kurs, og hvis man ikke har mennesker at støtte sig op ad, risikerer man at vælte.
For nogle år siden turnerede forfatteren Knud Romer med et bonmot om, at hjælpen er nærmest, når nøden er størst. Hans forklaring var, at når nøden er størst, så beder man om hjælp, og når man beder om hjælp, så får man det.
Men gør man virkelig det? Altså beder om hjælp?
SF-politikeren Jacob Mark fik ikke sagt ordentligt fra i tide, før han gik ned med stress med så markant et brag, at han næsten mistede synet.
Han var ellers ved at opbygge en strålende politisk karriere, men indeni var han ved at gå i opløsning, og han endte med at blive totalt drænet af det, der burde nære ham.
Jacob Mark er definitionen på en ultrapopulær stemmesluger: Han er ikke i front for sit parti, men får alligevel flere stemmer end Pia Olsen Dyhr.
Efter en langtidssygemelding meldte han sig igen klar til efterårets folketingsvalg og blev katapulteret ind på en femteplads over de mest populære politikere med 31.235 personlige stemmer. Jacob Mark har set mørket, og nu lysner det igen.
Det er rart at vide, at Jacob Mark er landet på sine ben og nu kan møde op til en nogenlunde normal arbejdsdag på Christiansborg.
Men i vores interview med ham (kan læses i magasinet eller på euroman.dk på lørdag, red.) er der alligevel en undertone af en risiko at spore mellem linjerne: Er han stærk nok til at sige fra over for det politiske system, han er forfalden til at lade sig opsluge af?
Og endnu mere vigtigt: Er der nok mennesker omkring Jacob Mark, der griber ham – ikke bare hvis han falder igen, men lang tid før?
At omringe sig med gode mennesker har Jonatan Spang været ekstraordinært dygtig til.
Gennem hele sit arbejdsliv har han spillet bold op ad nogle af landets skarpeste komikere. Han er født med en særlig evne til at stå på en scene, men det var først, da han fik færten af den politiske satire, at han for alvor fandt hjem – endda foranlediget af ingen andre end Pia Kjærsgaard.
I dag er Jonatan Spang på 10. sæson ankermand på ’Tæt på sandheden’, noget så sjældent som et dansk tv-program, der med vid og humor vrider armene om på politikerne.
Spang lykkes af flere grunde, men en af de tungtvejende er, at han har samlet et hold af de bedste satireskrivere herhjemme, der uge efter uge rammer plet med at udstille absurditeterne i den offentlige debat.
Vi stjæler en dag fra døden – og holder dårligdomme fra døren – når vi bruger tid med gode mennesker.
Find dem, der både griber dig, når du falder, og løfter dig op, når du skal flyve.
Tak, fordi du læser med.
Kristoffer Dahy Ernst
Chefredaktør
