Som så mange andre fra min generation har jeg ofte svært ved at lade stå til. Jeg er vokset op i en verden, hvor ingenting var særligt langt væk, og hvor kedsomheden øjeblikkeligt blev slået ned af en form for letfordøjelig underholdning. Når jeg ikke var i skole, spillede jeg fodbold med vennerne, hoppede på kasser med Crash Bandicoot eller så Ed, Edd og Eddy lave narrestreger. Der var aldrig mulighed for, at mit utålmodige barnesind kunne kedes.

Og i dag, i en alder af 27 år, har jeg akkurat lige så svært ved at lade en tanke rodfæste sig og lade stilheden herske. Jeg har gang i fem-seks forskellige podcasts, jeg hører konstant musik, og hvis jeg er hjemme alene, ser jeg serier eller film. Jeg er hele tiden på udkig efter sanseindtryk, og det føles nogle gange som om, jeg hopper hvileløst rundt i tilværelsen i jagten på det næste skud endorfiner. Jeg vil ikke sige, at jeg har stress, men jeg ser klare tendenser hos mig selv på en tilstand af stress.

Det må der gøres noget ved.

Vågen og til stede

Mindfulness er en træningsform, hvor man gennem meditation, yoga og andre opmærksomhedsøvelser, herunder bodyscan, træner hjernen til at give slip på umiddelbare tanker og vurderinger for i stedet at fokusere på det øjeblik, man er i. Der findes mange forskellige typer mindfulness, der kan hjælpe på mange forskellige slags tilstande, men fælles for de fleste er, at man træner sin opmærksomhed og sin evne til at identificere sine tanker. På den måde kan man blive bedre til at agere i stedet for at reagere på sine følelser. Der er altså ikke noget hokus-pokus i det. Det er ikke sådan, at man får masseret sin lilletå, og så kommer man over sit ødipuskompleks. Man træner sit fokus i håbet om at være mindre distræt. Enkelt og simpelt.

For at gå professionelt til værks allierer jeg mig med Lone Overby Fjorback, der er leder af Center for Mindfulness, der er et forskningscenter på Aarhus Universitet. Vi planlægger et forløb, hvor jeg hver dag i et kvarter ad gangen skal dyrke enten meditation eller bodyscan.

Meditation kender de fleste til. Man sidder stille, gerne i skrædderstilling, og så handler det om at fokusere på intet andet end sin vejrtrækning. Bodyscan går ud på, at man, helst liggende ned, flytter sin opmærksomhed rundt til ens forskellige kropsdele. Fælles for dem begge er, at man i videst muligt omfang fokuserer på noget kropsligt og konkret og derved holder mere abstrakte tanker, der ikke har noget med øjeblikket at gøre, ude.

Jeg får tilsendt nogle lydfiler, hvor Lone selv guider gennem begge former for meditation, og derudover skal jeg skrive dagbog efter hver session. Med fagligheden på plads og motivationen stor kaster jeg mig ud i en måned med fokus på mit sind.