Cecilie Lassen: "Jeg har regnet ud, at jeg har tilbragt mere end 38.000 timer på Det Kongelige Teater"

Da jeg var 19 år, blev jeg udvalgt til at lave en forsideskydning for det hedengangne mandeblad ’M!’. De havde lavet et samarbejde med Det Kongelige Teater, hvor de måtte udvælge en danserinde og gerne en af dem, som havde en stor rolle, og jeg havde netop fået min første hovedrolle i balletten Onegin som Olga. Dengang var jeg kendt som ’Frøken Nej’, der knapt havde kysset med fyre, men det vidste de jo ikke, og de valgte mig. Jeg havde ravnesort hår, fik lagt en heftig, sort øjenmake-up og blev iklædt en sort corsage med lædersnore til det røde forsidebillede. På de øvrige billeder var jeg blandt andet iført en lille blondetrusse med kig til lidt kønsbehåring, en tanktop og balletsko. Der var også et billede, hvor jeg havde bare bryster og et tylskørt på. Det var så langt fra, hvem jeg var. Da bladet kom ud, ville de mandlige dansere lave sjov med mig, så de sprøjtede bodylotion på siderne og lagde det ud foran træningssalen, som om nogen havde gokket ned i bladet. Men det kickstartede da min modelkarriere.

Jeg så min første ballet, da jeg var fire år gammel. Min mors veninde var blevet syg, og hun stod med to dyre billetter til ’Svanesøen’, så hun tog mig med. Og så blev jeg bidt. Jeg begyndte at gå til ballet på den lokale balletskole og blev hurtigt rykket op i graderne, selvom jeg kun var fire år. I krogene havde jeg hørt, at der var et sted, hvor man kunne danse hver dag og optræde på scenen, så jeg tiggede mine forældre om at få lov til at komme til optagelsesprøven på Det Kongelige Teater. Først afslog de, men efter jeg havde plaget i et helt år, og de fandt ud af, at der kun var 10 procents chance for at komme ind, gav de mig lov.

Bluse Amalie Roege Hove til 2.450 kr.

Jeg startede på balletskolen som syvårig og var fra begyndelsen ret godt seedet. Allerede fra jeg var 18-19 år, fik jeg en del hovedroller, og i 2005 modtog jeg Reumerts Talentpris. Jeg knoklede derudaf, som fx en aften hvor jeg havde 10 forskellige roller i ’Svanesøen’. Jeg forblev korpsdanser og blev aldrig forfremmet til solist eller solodanser, fordi jeg var lidt for meget min egen kat og var plaget af skader i perioder. Der var en politisk kabale på det kongelige, hvor man skulle passe ind, men jeg har aldrig kunnet finde ud af at spille med, selvom min drøm var at blive solodanser. Nu har jeg sluttet fred med min egen rejse, fordi jeg har beholdt min egenrådighed til trods for stor kærlighed til huset.

Jeg har regnet ud, at jeg har tilbragt mere end 38.000 timer på Det Kongelige Teater. Selvom det var hårdt, var balletskolen det helt rigtige for mig. Dengang var miljøet, som man tror, det er: Kæft, trit og retning. Mantraet lød, ’hold ud, og hold kæft’, men siden har skolen måtte følge med tiden og er blevet reformeret, så meget af det foregår ikke længere. Det er ærgerligt, at mange ofte tænker en masse negativt om balletskolen og glemmer at se på alle de gode ting. Jeg lærte at tage en rolle på mig, fortælle en historie og fik lov til at optræde rundt omkring i verden. Der var en stolthed i at løfte en national kulturarv. Jeg ser mine tidligere balletkollegaer som mine soldaterkammerater, for vi har stået nogle virkelig hårde tider og ting igennem, men i sidste ende er der kommet stor kunst ud af det.

Da jeg var 31, stoppede jeg min karriere, fordi min krop var helt slidt ned, og jeg stod over for en stor hofteoperation, som gjorde, at jeg ikke kunne danse efterfølgende. Der gik ikke lang tid, før min telefon begyndte at ringe, og noget af det første, jeg lavede, var at deltage i panelet hos ’Smagsdommerne’ på DR2. Senere arbejdede jeg lidt som art director for nogle fotografer og underviste voksne begyndere i ballet. En dag ringede et produktionsselskab, som skulle lave et program for TV 2, og så blev jeg dommer i ’Danmark har talent’.

Kjole Cecilie Bahnsen hos Mads Nørgaard til 5.300 kr. Handsker Marine Serre hos Mytheresa.com til 1.645 kr.

Jeg har altid gerne ville være hende, der kom og gjorde det hele meget bedre, især når det gjaldt forhold. En del af de fyre, som jeg har været sammen med, var forhutlede og skulle på en eller anden måde reddes. En af mine ekskærester knuste mit hjerte ved at være mig utro, og det ændrede mig. Tidligere ejede jeg ikke jalousi og var altid rummelig med mine kærester. Det var ikke inden for min referenceramme, at man kunne røvrende nogen på den måde, men det blev jeg. Derfra blev jeg mere jaloux og aggressiv og så faresignaler mange steder. Nogle gange berettiget, andre gange ikke. Heldigvis fandt jeg ud af, at jeg i virkeligheden havde jeg brug for det stik modsatte af det, jeg troede, jeg ville have. Og det er det, jeg har nu. Min mand (musikeren Silas Bjerregaard, red.) er ikke den testosterondrevne, fodboldheppende type, men er mere mand end mange af de mænd, jeg har kendt gennem tiden.

Først troede jeg, at jeg ville 'kede' mig sammen med Silas, for han er roen selv, men det gør jeg ikke, for jeg leverer selv dramaet. Han er evig god og et ægte, godt menneske. Han er meget grundig med at sætte sig ind i mig og dem, han elsker. Han skriver sig bag øret, hvad der er vigtigt for den pågældende, og så tager han vare på det. Han er en god trampolin at have i livet, fordi han griber mig blødt og sender mig blødt afsted igen. Og så er han jo et vildt dygtigt menneske, og de fleste kvinder vil nok synes, det er tiltrækkende ved en mand.

Kjole Cecilie Bahnsen hos Mads Nørgaard til 5.300 kr. Handsker Marine Serre hos Mytheresa.com til 1.645 kr.

Da jeg var gravid med vores søn Alvin Tao, fik jeg en særlig form for seneskedebetændelse og en treleds bækkenløsning, så jeg sad i kørestol og kunne ikke bruge mine hænder, før min søn var næsten et år gammel. Min graviditetssygdom og de efterfølgende skavanker har været som en tsunami for vores forhold. Silas skulle både være far og mor for vores søn, mens jeg skulle finde mig til rette i ikke at kunne tage mig af mit barn. Det har været den hårdeste rejse, jeg nogensinde har været på. Igennem hele forløbet har Silas været den allerbedste far og mand, men han har også fået helt vildt meget ros. Meget mere end en mor nogensinde ville få for at gøre det samme stykke arbejde. Hvorfor skal det være så unikt, at manden tager sig af sit barn?

Jeg tror på, at man i et forhold skal være modig med sine følelser og tanker. Og stole på, at man som udgangspunkt bliver forstået og ikke misforstået. Udgangspunktet i en kærlig relation er jo, at man gerne vil forstå hinanden. Min erfaring er, at hvis en mand ikke siger noget og tumler med sine følelser selv, bliver han en træmand og skaber kaos på den anden banehalvdel, fordi kvinden begynder at gætte ud fra tidligere forholds erfaringer. Så kan manden ende med at stå på mål for kvindens tidligere oplevelser. Begge parter skal melde sig selv på banen. Vi kvinder er ikke tankelæsere.

De bedste mænd har venner, som er kvinder. Der er noget i den venskabelige relation mellem en mand og en kvinde, som er unikt. Jeg har selv lært meget om mænds sjælelige liv og psyke gennem mine mandevenner, og det er værdifuldt, når man indgår i en kæresterelation. Så mand, få dig en kvindeven.

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview