Har det været svært at bevæge sig op i rækkerne som kvindelig dommer?
”Jeg har aldrig oplevet forskelsbehandling i dommermiljøet. Og kun meget lidt fra spillerne. Selvfølgelig kan der blive talt anderledes om mig i omklædningsrummet – det ved jeg da godt. Men jeg oplever så meget ligestilling, at det ikke fylder hos mig.”
Hvad med tilskuere?
”Det er meget blandet. Ofte hører jeg slet ikke noget, fordi jeg er så fokuseret på alt det, der sker indenfor kridtstregerne. Men jeg hører nogle gange fra mine linjedommere, at det sker – og jeg tror da også, at det er mere normalt at komme med en kommentar som tilskuer.”
Hvorfor er der ikke nogen kvindelig dommer højere end 2. division?
”Først og fremmest er vi kvinder startet lidt sent med hele dommergerningen, og for at blive den bedste kræver det enormt meget tid. For mange kvinder betyder det, at det bliver svært at satse på, når familielivet begynder. Mit indtryk er, at det er mere accepteret for mænd at kombinere familien med den seriøse hobby.”
Hvordan vil du sammenligne at dømme en herrekamp med en kvindekamp?
”Intensiteten og temperamentet er ofte højere i herrefodbold. Men jeg mærker ikke kommentarer direkte rettet mod mit køn. Sidst jeg oplevede det, var for seks år siden, hvor en U14-spiller kaldte mig en ’kælling’, efter jeg havde givet ham rødt kort. Men jeg synes, at fodboldspillere – trods temperament – er gode til at holde sig rimelig saglige og ikke fokusere på mit køn.”
Tror du måske, kvinder har nemmere ved at få mænd til at styre sig på en fodboldbane?
”Ja – jeg tror, der er en adfærdsforskel. Vi oplever nogle gange, at de spillere, der er meget udadreagerende, opfører sig anderledes overfor for os kvinder end vores mandlige kolleger. Omvendt oplever vi også, at des flere gange vi har haft de samme spillere, des mere bliver opførslen den samme.”
Hvad drømmer du om at opnå som dommer?
”Superligaen. Men nu må vi se. Det kræver, at jeg kan holde mig skadesfri.”
