I januar fik den danske urhandler Stig Andersen lov at prøve et ur til over 4 millioner kroner.

Det foregik på den eksklusive urmesse SIHH, Salon International de la Haute Horlogerie, der i år bragte ur-indkøbere og aficionados fra hele verden til Genève for 26. gang. Stig Andersen sad inde i et lille, eksklusivt præsentationsværelse, hvor uret blev vist frem for ham på en bakke i schweiziske Audemars Piguets stand på messen. Han fik lov at røre, veje og prøve uret på.

Det smøg sig omkring håndleddet, sad godt til, vejede ikke for meget og blandt mange imponerende features havde det en tourbillon indbygget, der korrigerer for den påvirkning, tyngdekraften har på et urs balancefjeder. 

Stig Andersen, der er administrerende direktør i den danske ur- og smykkeforretning Klarlund, bestilte et eksemplar af uret med hjem, selvom han ikke er sikker på, at producenten kan imødekomme ordren. Der er nemlig mange om buddet, selvom urene koster det samme som huse.

I alt prøvede Stig Andersen flere hundrede ure på de fem dage, messen varer, inden han besluttede sig for, hvilke han ville købe med hjem til de danske kunder.

Det er de fineste urmærker, der lancerer nye modeller på SIHH, hvor priserne starter omkring de 20.000 kroner for lynhurtigt at passere 100.000.

”Det er i det prisleje, at de fleste urmærker har deres forcer,” siger Stig Andersen.

Piccoloer med runde hatte stod langs den røde løber for at tage imod de 15.000 inviterede branchefolk, og restauranter lavede al mad, de måtte have lyst til, for at skabe de bedste og mest eksklusive betingelser for store ordrer.

Stig Andersen har valgt fem favoritter blandt de nye eksklusive ure.

Panerai 662 (og 663). Cirkapris: 65.000 kroner

Panerai 662 (Radiomir) og Panerai 663 (Ludomir)

”Det sweiziske urmærke Panerai har lavet en ny model. Pan 662 kalder vi den populært, eller Egiziano Piccolo, den lille egypter. Den nye model er baseret på et ur, som Panerai lavede i 1954 til det egyptiske søværn. Det var det første dykkerur, der blev lavet til militært brug. I dag er det et af de mest efterspurgte ure på vintagemarkedet overhovedet.”

”Panerai-samlere, eller paneristi, som de kalder sig, er helt oppe og køre over den nye model, der er inspireret af de første ure, hvor Panerai puttede selvlysende radium på viserne og urets index og tal, så dykkerne under vandet kunne se, hvad klokken var. Med tiden falmede det, og det look har man prøvet at genskabe i den nye model, der har en grålig, falmet skivefarve. Det gør, at alle samlere tænker ’Woooow, det har vi ikke set før!’”

”Hos Klarlund har vi fået lovning på to ure, men vi har allerede 50, der gerne vil have et.”

Panerai: Lo Scienziato. Cirkapris: 1,1 millioner kroner

”Det her ur er årets nyhed inden for ny teknologianvendelse. Det er fuldstændig freaket med det her ur; urkassen er lavet i titanium, der er et meget, meget let materiale, hvilket ikke er så revolutionerende, men det helt nye er, at man har brugt en proces, der minder om en 3d-printer, til at bygge den op med. Indvendigt i konstruktionen er kassen udhulet, der er altså ikke noget unødvendigt materiale.”

”Når man ser uret, der er ret kraftigt og måler 47 millimeter i diameter, tænker man ’wow, det bliver en tung en!’ Men det vejer under 100 gram og er ekstremt let at have på håndleddet.”

”Min spådom er, at det bestemt ikke er sidste gang, vi har set denne teknik anvendt. Mærkerne laver som regel de her teknologispring i deres dyreste kategorier til at starte med, og derfor er det de færreste, der får glade af teknologien lige i overmorgen. Men når de får styr på processen, tror jeg, vi vil se, at den her teknologi siver ned gennem kategorier og prisklasser, så de i fremtiden vil kunne fås til menneskepenge.”

”Det skeletterede urværk, hvor urværket er synligt for øjet, skaber en fuldstændig integration mellem urkasse og –værk. Dermed viser Panerai, at de er ekstremt dygtige til håndværket. Og jo mere man kan fjerne af unødigt materiale, jo smukkere får man urværket fremhævet.”

Audemars Piguet: Royal Oak Perpetual Calendar i gulguld. Forventet pris: Over en halv million kroner

”Det gule guld er på vej tilbage. Det er det, du og jeg kender som guldfarven i Danmark, og det passer godt til den lyse hud, vi danskere har om vinteren.”

”Ellers har rødguld, eller pink gold, vundet frem de seneste cirka otte år. I det røde guld er legeringen blandet op med mere kobber, end vi kender herhjemme, og det giver en glød, der har været efterspurgt især på det asiatiske marked, der har været i fremdrift, og i Italien. Det passer godt til deres glød.”

”Den vestlige økonomi er på fremmarch igen, og man vil nu gerne have en kontrast til det røde guld. Audemars Piguet bringer gulguldet tilbage i et af deres mest kendte ure, Royal Oak. Det er fra 1972 og blev oprindeligt lavet af en den kendte urdesigner Gerald Genta fra Schweiz, der har lavet en del ikoniske modeller for flere urmærker. Den krans, som uret har på forsiden, er lavet, så den minder om koøjet på det engelske krigsskib Royal Oak. Det maritime har også inspireret den blå farve på tapisserie-skiven, der efter min mening er det smukkeste ved uret.”

”Uret har en såkaldt evighedskalender, der tager højde for korte og lange måneder og skudår. Det er sindssygt kompliceret at lave, og Audemars Piguet er kendt for det. Med normale ure skal man indstille tid og dato hver anden måned.”

Audemars Piguet: Royal Oak Concept Supersonnerie. Cirkapris: 4 millioner kroner

”Dette ur koster lige omkring 4 millioner kroner og er det dyreste, jeg har set på messen i år. Jeg synes, det er sindssygt flot!"

”Uret, der er i titanium, er et eksempel på kunsten at lave ekstremt komplicerede ting meget, meget småt. Det er forskellen på de bedste og de næstbedste urmagere; Hvor småt kan du lave mekanismerne i uret?”

”Supersonnerie er ret spacey i sin formgivning og ligner ikke et traditionelt ur. Det er et såkaldt konceptur, hvor man er meget innovativ i materialevalg og urkunst. Det er et armbåndsur, der i kompleksitet næsten kan det samme som Jens Olsens Verdensur (avanceret astronomisk ur på Københavns Rådhus, der indeholder over 14.000 dele, red.).”

”Det har en tourbillon, der skal modvirke påvirkningen fra tyngdekraften, der normalt vil få fjederen til at trække ned mod jorden. Med det blotte øje kan du ikke se forskel på et ur med og uden tourbillon, men man kan lave målinger, der viser en tilbøjelighed til ubalance i ure uden.”

”Uret har også en funktion, der kan få det til at sige en lyd – et lille ’gong’ - på kvarter- og timeslag. Det er ekstremt vanskeligt at få bygget sådan en lyd ind i et urværk. Der er andre mærker, der forsøger det samme, men det er de færreste, der mestrer det som Audemars Piguet.”

”Kunder, der betaler 4 millioner kroner for et ur, er de samme, der betaler 4 millioner for en bil. Det er samlere og rigmænd i en bestemt liga, der vil have noget unikt og outstanding. Det er jo et status- og prestigesymbol.”

Hublot: LaFerrari i safirglas. Cirkapris: 3,5 millioner kroner

”LaFerrari er lavet, så det ligner motoren på en Ferrari. Det særlige ved denne nye model er, at kassen er lavet i safirglas, som er det hårdeste ridsefri materiale, vi har til ure. Selve værket er lavet med sorte og røde detaljer for at spille ind i Ferrari-universet, og det har man takket være den transparente kasse ekstra godt udsyn til.”

”Jeg kan ikke ved første kig se, hvad klokken er, men det er også fuldstændig underordnet på et ur til 3,5 millioner kroner. Det handler om, at uret er exceptionelt på alle leder og kanter. Det er et statussymbol.”

LÆS OGSÅ: 12 pæne ure til under 2.500 kroner

LÆS OGSÅ: Stor guide: Sådan får du det rigtige ur med hjem

LÆS OGSÅ: Der er et ur til enhver tid i en mands liv