scroll-down

Barons to år efter ’Løvens Hule’: ”Man skal ikke tilmelde sig, hvis man tror, Jacob Risgaard sætter sig over i hjørnet og driver virksomheden for én”

Hvordan er det gået for Barons, siden Jacob Risgaard i 2020 investerede 750.000 kroner i skjortevirksomheden mod en ejerandel på 10 procent? Vi har talt med Joachim Latocha om, når hverdagen rammer igen, finde sin egen identitet som brand og visionerne for fremtiden.

Af Teis Jeppe Gørtz
Foto: PR
Mode Euroman

Hvad har det betydet for Barons at være med i ’Løvens Hule’?

”En masse positiv interesse i perioden efter, hvilket vi er meget taknemmelige for. I det afsnit, vi var med i, var vi superheldige med, at det blev udvalgt som sæsonens allerførste afsnit og blev teaset for i to uger op til premieren. Det er sjovt, at man stadig taler om ’Løvens Hule’, når man taler om Barons, fordi nu er det 2,5 år siden, at vi stod inde i tv-studiet og to år siden, at det blev vist.

Men der går også hurtig hverdag i den igen. Der er otte afsnit i en sæson, hvor en masse forskellige virksomheder får omtale, og det er vigtigt, at man er forberedt på, at man skal finde sine egne ben at stå på efterfølgende. At være med i ’Løvens Hule’ er ikke noget, man kan leve på resten af livet. Effekten har en udløbsdato og er heller ikke noget, man kan bruge i udlandet. Det er et godt rygstød, og så skal man løbe med den selv og bruge det som en katalysator for noget større, som rækker længere ud i fremtiden.”

Hvordan mærkede I til effekten den første tid?

”Mindre end en time efter udsendelsen havde vi allerede omsat for én million kroner. Det er selvfølgelig lidt svært for folk at forholde sig til, om det er meget eller lidt, men for os var det exceptionelt meget.

Der kom en stormflod ind på vores hjemmeside i dagene efter, programmet blev vist. De første tre dage havde vi 300.000 besøgende. Før ’Løvens Hule’ havde vi måske 1.000 besøgende om dagen, så det var en hundrededobling per dag, men tallet var selvfølgelig stærkt aftagende. Det tikkede også ind med tusindvis af beskeder og kommentarer. Det var ret overvældende, når man kun sidder tre-fire mennesker i et lille team, som skal håndtere alt det, men vi prøvede efter bedste evner at holde det hele kørende.

Det, som mange glemmer ved ’Løvens Hule’, er, at man i princippet ikke ved, om man rent faktisk kommer med i programmet. En ting er, at man bliver optaget i tv-studiet, men noget andet er at blive vist på skærmen. Inden man går ud og satser hele børneopsparingen og pensionsopsparingen på at købe nye produkter, så vil man helst også være sikker på, at man laver en aftale med løverne (den endelige aftale lukkes først efter programmet, red.).

Derfor var det også angstprovokerende, at jeg dagen efter optagelserne rejste til Schweiz i starten af oktober og sagde til min stofleverandør, at jeg havde været med i et dansk tv-program og umiddelbart gik det rigtig godt, men der var ikke lavet nogen aftale endnu, og vi vidste heller ikke, om det ville blive vist på tv, men jeg ’tror, at vi skal sætte gang i noget mere stof.’

Så kiggede han på mig og sagde: ’Det er superfint, men vi skal bare lige være sikre på, at du rent faktisk kan betale for det?’ Her binder man sig jo til noget, som man i virkeligheden ikke har pengene til. Hele denne risikoprofil skal man også være klar på at påtage sig.

Vi var faktisk et af de sidste indslag, som blev filmet den sæson, hvilket var i oktober, men vi endte så med at være med i det første afsnit. Dvs. at tiden mellem de to tidspunkter ikke var særlig stor, hvilket gjorde tiden knap i forhold til forberedelse. Også selvom vi havde en god indsigt i, hvad vi skulle have styr på. Det betød helt konkret, at vi godt vidste, at vi ville få kapacitetsvanskeligheder i forhold til varer og tomme hylder. Det var et luksusproblem, men stadig et problem, som skulle håndteres.

Der var fuld damp på alle kedler, og hvis vi havde haft mere tid til at forberede os, kunne vi havde maksimeret potentialet endnu mere i forhold til omsætning.”

Hvor meget solgte I for det år?

”Vi gik også ind i Sverige og Holland samme år, hvilket også bidrog til, at vores omsætning voksede yderligere, men vi vækstede vores omsætning fire-fem gange i 2020 i forhold til 2019.”

Hvor hurtigt efter ramte hverdagen?

”Det sker gradvist. I starten er der en stor stigning i interessen, og så falder det uge efter uge, sideløbende med, at der kommer nye afsnit af programmet. Hvis jeg spurgte dig, om du kunne huske, hvem der deltog i tredje afsnit af sæson 2, så ville du nok heller ikke kunne spytte dem ud på stribe. Vi var nok nogle af de heldige, som havde lidt længere levetid efter programmet end så mange andre, men i sidste ende er det ikke dét, som sælger skjorterne et halvt år efter. Det løb stille og roligt ud de næste tre til seks måneder.

Men vi kan se på vores egne undersøgelser, at der er mange mennesker, som ved, at der er noget, som hedder Barons. Mange af dem vil ikke kunne sige, at det er dem, som laver skjorter, men de er bevidste om navnet.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Iværksætter, Interview, Skjorter og Herremode