Esben Weile Kjær, 26, kunstner

”Jeg er ret overrasket over, at I har valgt mig til det her. Da jeg sagde det til mine forældre, kunne de slet ikke forstå det. Jeg tror, at de synes, at jeg ser ret kikset ud. Det er der nok egentlig mange, der synes.”

Esben Weile Kjær er netop hjemvendt fra en sommerhustur, da Euroman møder ham ved Charlottenborg i det indre København, hvor han til daglig studerer på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han hilser kort på et par venner i gården, inden han slår sig ned ved et bordbænkesæt.

Han er iklædt et par grønne Fjällräven-bukser, et par vandrestøvler fra Salomon og en striktrøje i brune, grønne og orange efterårsfarver. Et outfit, som han indrømmer, at han ikke har gjort sig de store overvejelser omkring. Det var bare praktisk, da han skulle ud og samle svampe i skoven i morges.

Som regel er påklædning ellers noget, der fylder meget i hans bevidsthed.

”Når jeg klæder mig på, minder det om den måde, jeg arbejder med kunst på. Det er en stilistisk øvelse, hvor jeg forsøger at skabe et særligt signal eller udtryk. Jeg synes, at det er sjovt, og jeg kan godt lide at bryde med nogle forventninger.”

RWK_EM_BestDressed-10V2_330.jpgLysten til at udfordre normerne betyder dog ikke, at hans garderobe er specielt meget anderledes end de fleste andres, fortæller han. Tværtimod.

”Jeg får tit at vide, at jeg går ret vildt klædt, men det meste af mit tøj er ekstremt almindeligt. Jeg går næsten altid i vandre­støvler, Levi’s 501 – et par brune denimbukser – og enten en polo eller en Ralph Lauren-skjorte. Det er så almindeligt. Alle fædre ser sådan ud. Så det handler nok mere om måden, jeg bærer det på.”

Han kan for eksempel sagtens finde på at tage en T-shirt eller en kortærmet skjorte med flammer ud over sine klassiske skjorter.

Inspirationen til sine outfits finder han alle vegne. Han spotter detaljer i hverdagsbilledet, som han integrerer direkte i sit eget look. En særlig måde, som en turist har bundet sin trøje rundt om livet, eller et par utraditionelt højtaljede bukser, som giver en sjov silhuet. For tiden har han også en helt speciel fascination af uniformer.

”Jeg har længe ledt på eBay efter en kortærmet McDonald’s-skjorte. Jeg kunne også rigtigt godt tænke mig en security-trøje eller den nye uniform, som designeren Telfar har tegnet til den amerikanske burgerkæde White Castle,” siger han.

”Omverdenen behandler os ofte ud fra, hvad vi signalerer med vores beklædning, og en uniform symboliserer en klar funktion. Hvis du ikke har den funktion, men alligevel bærer uniformen, synes jeg, at der sker noget rigtigt spændende. Det bliver nærmest lidt akavet, fordi tøjet ikke passer til personens attitude.”

Esben Weile Kjær er optaget af tøj, som er skabt med et specifikt formål eller har en praktisk funktion, men bruges i en anden sammenhæng. For tiden er han også meget interesseret i middelaldertøj.

”I øjeblikket køber jeg det meste af mit tøj i Faraos Cigarer, som er en rollespilsforretning i København. De har nogle vildt svedige ting. Jeg kan godt lide, at tøjet er praktisk, og at det er lavet på en særlig måde, som handler om mere end bare æstetik. Og så er det interessant at trække noget fra en anden tid ind i nutiden,” siger han og fortæller, at han for nylig var til et bryllup, hvor hele hans outfit var købt i Faraos Cigarer.

For Esben Weile Kjær var det en perfekt løsning, for kjole og hvidt har aldrig sagt ham noget.

”Jeg har det altid lidt akavet, når jeg skal klæde mig pænt på. Det er nok, fordi der er nogle forventninger til, hvad pænt tøj er, og så bliver det kompliceret for mig. Desuden synes jeg, at formelt tøj til mænd er superkedeligt.”

RWK_EM_BestDressed-09V2_330.jpg

I det hele taget må et outfit helst ikke blive for pænt, mener Esben Weile Kjær. Han er tiltrukket af det skæve, det anderledes og det, som har en historie. Således faldt han for en afbleget turist-T-shirt, da han sidste år var i Venedig.

”Foran mit hotel var der en masse boder, hvor de solgte sådan nogle Venezia-T-shirts med similisten. Nogle af dem havde hængt i solen længe, så folderne var blevet fuldstændigt afbleget. De var så flotte! Mændene, der solgte dem, var helt forvirrede, da jeg sagde, at jeg gerne ville købe en af udstillingsmodellerne. De tilbød mig en ny T-shirt, men jeg insisterede på at købe den afblegede, og jeg er virkeligt glad for den. Der er noget særligt ved, at den er blevet forandret af nogle omstændigheder.”

I hans øjne er T-shirten et eksempel på det, som han betegner som god stil, som endelig ikke må forveksles med pæn stil.

”Alle folk med mange penge kan købe dyrt tøj og klæde sig pænt på. Men det betyder ikke, at de har god stil. For mig ligger god stil lige på grænsen til det grimme. Sådan har jeg det også med kunst,” siger han.

”Det handler om at finde en balance mellem noget smukt og noget grimt. For det er i det grænsefelt, at det bliver raffineret og spændende at kigge på.”