THOMAS FUNDER ER typen, der scanner et rum for armbåndsure, når han færdes ude. Han kan ikke lade være, han er arbejdskadet. Hvis han er til en social sammenkomst eller en reception, ved han ret hurtigt, hvilket ur folk har på. 

”Ure er et af den slags produkter, som røber utroligt meget om, hvem du er. Du kan sammenligne det med biler. Det fortæller, om du går op i kvalitet, og hvordan du gerne vil opfattes,” siger Funder, der også mener at kunne udlede, om en kvinde nu selv har købt sit Rolex, eller om hun har fået det i gave. 

”Hvis det er et lille Rolex, så har hun fået det af sin mand. Hvis det er et stort Rolex, har hun købt det selv,” griner han. 

Danskeren har siden 2016 været bosat i Schweiz, hvor han har designet i omegnen af 30 ure for store og små ur-brands. Det startede som en prøveballon i 2013, da han som ung andetårsstuderende på Designskolen i København sendte ansøgninger til diverse brancher for at prøve teorien fra skolebænken af i virkelighedens verden. Den eneste virksomhed, der vendte tilbage på hans uopfordrede e-mails, var hollandske S. Weisz Uurwerken, der hyrede ham til at lave et ’dansk design-ur’ i stil med Skagen. 

Det var med Funders egne ord ikke noget, der fik hans puls op at ringe, men omvendt krævede det ikke den store forståelse for ure eller ingeniørkunst. Han lærte én ting: På mere komplicerede ure kan designeren ofte gemme sig i mængden af detaljer, men jo enklere et ur er, jo vigtigere bliver proportioner og overflader, fordi de er mere i fokus. 

Samme år tog han til ur-messen BaselWorld, hvor han lærte en anden vigtig ting: Det var utrolig vanskeligt at få de prestigefyldte og store ur-huse i tale, mens man omvendt sagtens kunne få en lang snak med urmagerne hos de uafhængige brands. 

”De gad godt én,” fortæller Thomas Funder, der især blev tiltrukket af brands som De Bethune og Urwerk, der også er blevet kaldt for pionerer inden for ’Nouvelle Horlogerie’, en bølge af konceptuelle ure, som så dagens lys i 1990’erne.