Jaguar F-Type
Foto: PR

Graus anmeldelse af Jaguar F-Type: "Da jeg kørte F-type første gang i 2013, skrev jeg, at man aldrig blev træt af at kigge på den. Nu kan jeg konstatere, at jeg ser ud til at få ret"

Da Jaguar introducerede F-type i 2013, var forventningerne tårnhøje. Ifølge Christian Grau blev de mere end indfriet, men fik F-Type nu også den forudsete succes, og hvordan klarer den nyeste version af sportsvognen sig her fem år senere?

Det opbygger et vist forventningspres at vente 50 år med at følge op på en succes. Derfor fik Jaguar stor opmærksomhed, da de i 2013 introducerede sportsvognen F-Type, som efterfølger til den legendariske E-Type.

Trods sin nicheprægede natur var bilen blandt årets mest imødesete premierer, men det skyldtes måske også, at bilen var en af de første modeller, der blev udviklet og produceret under det nye indiske ejerskab fra Tata Motors. Hvordan ville inderne løfte den stolte engelske kulturarv, og kunne nyheden overhovedet tage konkurrencen op med klasselederen Porsche 911? 

Selv var jeg glad som en vaffelis, da jeg prøvekørte vidunderet på snoede veje i det nordøstlige Spanien. Alene bilens mageløse design kan jeg til stadighed falde i svime over, og så var der den brølende motorlyd, for slet ikke at tale om køreegenskaberne, der gjorde op med årtiers halvslappe GT-vogne fra Jaguar. Ingen tvivl om at F-Type på alle måder lignede et comeback for briterne og en knivskarp udfordrer til 911 – ikke mindst fordi prisen lå 20 procent under tyskeren.

Nu er vi så fem år klogere og en rundtur i den dyre del af vejnettet afslører, at du ser mindst 25 Porscher for hver F-Type, du støder på. Betyder det så, at F-Type er et flop, eller at sportsvognspublikummet trods alt er forsigtige? Hmm, måske man lige skulle benytte lejligheden til at prøvekøre den mildt opdaterede 2018-version med seks cylindre og 340 hestekræfter.

Jaguar F-Type

Motor
3.0 liter V6

Hestekræfter
340

Moment
450 Nm. v. 3500 omdr.

Tophastighed
260 km/t

Acceleration
0-100 km/t på 6,3 sek.

Brændstofforbrug
11,9 km/l (EU-norm).

Co2-udledning
272 g/km.

Pris
1.422.900 kr. plus ekstraudstyr (fås fra 1.049.900 kr. med fire cylindre)

Karakter
5/6

Bedømt på eksteriøret er der ikke sket meget med bilen. Et sæt LED-lygter foran rækker vel knap til at retfærdiggøre ordet ’designproces’ i den ledsagende pressemeddelelse, men nu indbyder Ian Calums oprindelige design heller ikke ligefrem til forbedringer.

Indvendigt har bilen fået nye letvægtssæder, og så er der kommet tre nye motorvarianter. En sekscylindret med 340 hestekræfter, en ottecylindret med 575 og en firecylindret med 300.

Endelig har F-type fået nyt info-tainmentsystem, og det ligner på forhånd den mest tiltrængte forbedring, for forgængerens var knudret og langsomt at betjene. Nu er det blevet mere intuitivt og hurtigere for eksempel at koble sin mobil op og spille musik eller at komme fra navigationsmenuen til radioen.

Hvordan er det ellers at være tilbage i F-Type? Uden tvivl fantastisk, men når man endelig har fået armene ned efter fem års tilvænning, er det ikke kabinefinishen, der imponerer.

F-Type er skruet godt nok sammen, men materialevalget og detaljerigdommen overgår ikke, hvad du oplever i en veludstyret Opel Insignia. Det gør på ingen måde F-Type til en dårlig bil, men det giver dig en klar idé om, hvor briterne har sparet for at kunne tilbyde dig en underskøn sportsvogn med 340 hestekræfter til priser, der starter lige over en million kroner.

Min testbil er en knaldende rød coupé og en udstyrsliste, der sender prisen op i 1,6 millioner kroner. Det er mange penge, men ret beset stadig prisaggressivt for en bil, du kan parkere mellem en Aston Martin og en Porsche 911 uden at skamme dig.

Tværtimod kan du nemt ende med at få mere opmærksomhed, fordi F-type stadig er en sjælden fugl.

Hertil kommer proportionernes fuldkommenhed med det klassiske frontmotor-layout, der giver en lang køler og smukt afrundet coupéform. Da jeg kørte F-type første gang i 2013, skrev jeg, at man aldrig blev træt af at kigge på den. Nu kan jeg konstatere, at jeg ser ud til at få ret.

Så er der køreegenskaberne. Her føles F-Type ved første korte tur mere GT-agtig – altså mere magelig – end jeg husker den. Den lukkede kabine tager toppen af den skønne motorstøj, og med automatgear kører bilen nærmest af sig selv. Smidigt og dog mildt truende som varsel om alle de kræfter, den ikke bruger.

Styretøjet er til den lette side, når man tager i betragtning, at det sidder i en sportsvogn, men der er både modstand og præcision i det, og går du til speederen, liver bilen op. Især hvis du samtidig sætter den i sport.

Gearskiftene bliver mere kontante og undervognen mindre eftergivende. Der er stadig lidt GT-feeling i den, men nu lystrer F-type opmærksomt dine kommandoer. Samtidig går lyden fra god til fantastisk med kraftige smæld fra udstødningen, når du slipper speederen.

Lyden er i øvrigt en af de ting, ingeniørerne har arbejdet med, da de udviklede F-Type. Idealet var at ramme lidt af den samme rå nerve, som du havde i den legendariske rækkesekser, der motoriserede mærkets racerbiler i 1950’erne og 1960’erne og rå, det lyder den.

Vil du nyde godt af dén detalje og ellers køre mageligt, har bilen også det, der på dansk kaldes for en Bellevue-knap, hvor du kan åbne et spjæld i udstødningen og på den måde få noget ekstra drama. Det er en fin feature på F-Type og diverse Porscher, men bortset fra det, er jeg personligt ved at være lidt træt af alle de alfahanner, der kører rundt og promenade-prutter i deres muskelbiler. Det virker altså lidt potenshæmmet.

Og med den kæphest tilbage i stalden er vi klar til at konkludere lidt på de indledende spørgsmål.

Har F-Type fået den forudsete og fortjente succes? Mjah … Den har helt sikkert været med til at gøre op med opfattelsen af Jaguars coupéer som værende GT-biler til anglofilt konservative typer med gråt hår og glaseret tegl. Der er meget sportsvogn i den, og på den måde har den gjort, hvad den skulle internt i organisationen. Men den har bedømt på udbredelsen ikke stjålet de markedsandele, den skulle, fra for eksempel Porsche.

Den er heller ikke på samme niveau, når vi taler finish og lækkerhed i kabinen, men til gengæld skiller den sig mere ud og koster mindre. Jeg ville være på nippet til at vælge en åben F-type frem for en åben 911’er, og jeg ville også vælge den frem for en Cayman, men en 911 coupé kan den ikke hamle op med. Hverken bedømt på salgstallene eller dette gensyn. ■