Ny, gratis superrobot kan skrive en skoleopgave på tre sekunder. Bliver opgavesnyd uundgåeligt i fremtidens folkeskole? scroll-down

Ny, gratis superrobot kan skrive en skoleopgave på tre sekunder. Bliver opgavesnyd uundgåeligt i fremtidens folkeskole?

Chatbotten ChatGPT, der benytter sig af kunstig intelligens, har trukket bukserne af internetbrugere verden over, og nu kan danske skoleelever med hang til smutveje slikke sig om munden.

Af Magnus Kraft
Foto: Midjourney
Samfund Euroman

”JEG TÆNKER BARE, at det er helt vildt, hvad den kan fremstille på kort tid.”

16-årige Mikkel er imponeret. Han går i 10. klasse, og har, indrømmer han gerne, flere gange snydt i skriftlige opgaver. Måske har han brugt illegitime oversættelsestjenester i fremmedsprogsfag. Måske har han downloadet opgaver på nettet, der skulle tjene som inspiration, men nærmere endte med at udgøre hele skelettet i en aflevering.

Nu er han blevet præsenteret for et nyt og gratis værktøj, der gør snyd med skriftlige opgaver nemmere end nogensinde før.

Det amerikanske kunstig intelligens-selskab Open AI lancerede – med støttedollars fra blandt andre Elon Musk (Tesla) og Reid Hoffman (LinkedIn) –  i sidste uge en såkaldt chatbot, ChatGPT hedder den. Den kan man indtil videre benytte kvit og frit med en gratis bruger, og funktionen er simpel: Bed ChatGPT om at udføre en given skriftlig opgave, og ChatGPT leverer inden for få sekunder med spektakulær menneskelighed.

”Beskriv kort, hvilken relation Danmark har til Sverige,” skriver jeg for eksempel, og ChatGPT svarer lynsnapt:

”Danmark og Sverige er naboer og har en lang historie sammen. De har begge været medlemmer af Det Nordiske Råd siden dets dannelse i 1952 og er også begge medlemmer af EU. Derudover har de to lande et tæt samarbejde inden for forskellige områder, herunder økonomi, politik og kultur. I mange år har der også været en stor grad af bevægelse og udveksling mellem Danmark og Sverige, både af mennesker og goder.”

Herfra kan jeg bede om en endnu kortere beskrivelse, jeg kan bede den inddrage Norge i ligningen, kun fantasien sætter grænser.

Den seneste uge har internettet fjollet rundt med dette utrolige værktøj, der er trænet med kolossale mængder af information fra internettet. Hvad kan det bruges til?

Mikkel på 16 år er ikke i tvivl om, at han kan bruge ChatGPT på måder, der ikke ligefrem understøtter læringen:

”Jeg er helt sikker på, at jeg fremover, når jeg sidder med en skriftlig aflevering og føler mig en smule presset, vil føle mig fristet til at bruge det. Enten til at oversætte ting eller ved at få den til at lave en opgave for mig, som jeg efterfølgende kan finjustere lidt, fremfor selv at lave opgaven fra bunden,” siger han.

Og ChatGPT kan, hvad enten sproget er dansk, engelsk, tysk eller noget fjerde, løse reelle skoleopgaver i et snuptag:

I DANMARKS LÆRERFORENING er man bevidst om, at den teknologiske udvikling kan medføre problemer med krumspring blandt de snedigste af eleverne. Hvem under 35 har ikke brugt Google Translate eller lignende som fødselshjælp til tysk- eller fransk-afleveringen?

”Det har altid været en udfordring, at man kan snyde. Også dengang, vi alle sammen var analoge. Men det er klart, at de digitale muligheder, der er, og dem kender vores elever jo, vil give dem muligheden for at komme lettere i mål med nogle opgaver,” siger Regitze Flannov, der er formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg, og fortsætter:

”Men den relation, man har til sine elever, skal sikre, at det ikke sker. Jeg har selv som lærer været ude for at få skriftlige opgaver i dansk, som min elev ikke selv havde lavet, og det opdagede jeg cirka i sætning nummer to. Det er noget med at kende sin elev og deres ordforråd og måde at formulere sig på.”

Når kunstig intelligens grundlæggende omkalfatrer mulighederne for at fifle med opgaveløsningen, handler det ifølge Mikkel om, at ChatGPT selv kan fremstille en historie fra spids:

”Før skulle man vide, præcis hvad man fx ville have oversat, før man kunne få hjælp af de teknologiske muligheder. Nu kan man jo bare skrive, hvad det skal handle om, og så gør maskinen det for én.”

Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening insisterer på at betone mulighederne i kunstig intelligens, da jeg viser hende denne artikels eksempler på ChatGPT’s evner:

”Jeg tror, du ville kunne finde nogle, der synes, det er rædselsfuldt, og nogle, der synes, at det er enormt spændende. Lige når jeg ser det, tænker jeg: Hvad kunne man bruge det til i undervisningen? Det er noget, vi skal lære at håndtere, og ikke kun fokusere på risikoen for snyd, men også se mulighederne i det. Jeg kan sagtens forestille mig, at man i danskundervisningen kan arbejde med computergenererede tekster og billeder og sammenligne dem med det, man selv har lavet. Så får man en forståelse af, hvor faldgruberne er, og hvad man selv skal tage stilling til.”

Hvis man i tysk får at vide, at man skal formulere en halv side om en eller anden by til på mandag, så kan man på tre sekunder få ChatGPT til at gøre det for en. Er der ingen udfordringer forbundet med det?

”Jo, det er der. Og når det nu er et vilkår, så må vi udfordre det og veksle mellem de forskellige måder at undervise på, så man også kan være i lokale sammen, når man løser nogle af de her opgaver.”

Så det handler om, at problemet kun opstår, når børnene er hjemme og skal lave lektier i enerum?

”I høj grad. Der vil det være et kæmpeproblem. Det er sådan, at ved god undervisning er der en lærer til stede. For der er der hele tiden feedback og vekselvirkningen mellem undervisning og selvstændigt arbejde, hvor man også kan følge elevernes opgaveløsning og progression. Det er i virkeligheden et rigtig godt eksempel på, hvorfor der skal være en lærer til stede.”

I uddannelsespolitikken forsøger man altid at finde balancen mellem, hvor meget eleverne er i skole, og hvor meget de laver lektier derhjemme. Kan den teknologiske udvikling rykke balancen sådan, at børnene skal bruge mere tid i skolen og mindre derhjemme?

”Hjemmearbejde har altid været diskuteret. Hvad får man ud af det? Hvornår er det smart, og hvornår er det spild af tid? Der skal man helt klart have nogle overvejelser her. Jeg vil ikke sige, at de skal gå mere i skole, men det, at der er en lærer, der faciliterer, er altafgørende, når man underviser.”

MIKKEL VIL IMIDLERTID ikke afvise, at AI-teknologien også i hans fysiske 10. klasses-undervisning kan bruges til at springe over, hvor gærdet er lavest. Man kan fx forestille sig, at læreren i samfundsfag spørger i plenum, hvorfor det er vigtigt med en høj valgprocent. Det er elevernes deltagelse og kompetencer i den fysiske undervisning, der lægger til grund for den mundtlige årskarakter. Elever med ChatGPT ved hånden kan gentage lærerens spørgsmål for den kunstige intelligens og lynhurtigt få svaret:

”En høj valgprocent er vigtig, fordi det sikrer, at resultatet af en valg afspejler den samlede befolkning på en retvisende måde. Hvis kun få mennesker stemmer ved et valg, kan resultatet blive påvirket af en lille gruppe individer, hvilket kan føre til, at de valgte politikere ikke afspejler de ønsker og behov, som den brede befolkning har.”

Det er Google på steroider, og det kan Mikkel og hans kammerater næppe ignorere:

”Jeg oplever, at det er meget udbredt blandt unge at snyde i skriftlige afleveringer, og at størstedelen af unge i både folkeskolen og gymnasiet bruger mange forskellige måder at snyde på. Især ved at få skrevet opgaverne lettere end ved at lave dem helt selv fra bunden. Jeg havde ikke hørt om ChatGPT indtil nu, men jeg tænker helt sikkert, at hvis det bliver udbredt blandt unge, vil næsten alle bruge det, fordi det er så nemt og smart,” siger han.

Mikkel er ikke skoleelevens rigtige navn. Hans identitet er redaktionen bekendt.

Se, hvad vi ellers skriver om: Teknologi