Fra mit bord i skyggen ved siden af poolen kan jeg mellem palmerne skimte udsigten ud over Port-au-Prince. Haitis hovedstad ligger slænget op ad en bjergside, og selvom Port-au-Prince er nedslidt og i forfald, er der grønt og frodigt på hver eneste kvadratmeter af det, der lige nu betragtes som den måske farligste by i verden.
I 2022 var der over 1.200 kidnapninger i hovedstaden, og byen er under belejring af bander, der er langt bedre bevæbnet end det underbetalte lokale politi. Læg dertil, at hæren i Haiti blev opløst i 1995.
Kort før min afrejse gør en af mine lokale kontakter mig opmærksom på, at USA har skyndt sig at udstede en generel trusselsvurdering, der fraråder al indrejse til Haiti og opfordrer alle amerikanske statsborgere til straks at forlade landet. Det sker formentlig som reaktion på, at en bande kort forinden har angrebet en konvoj med amerikanske diplomater.
I årtier har der hersket kaotiske tilstande i den tidligere franske koloni i Caribien, så det er ikke, fordi denne udmelding gør den store forskel, turisterne og investorerne har for længst forladt Haiti.
Jeg er taget hertil for at lave research til en dokumentarfilm om landets tilstand, og med det samme kan jeg mærke, at jeg er kommet lige til tiden, når det drejer sig om at opleve konflikter og opløsning, men alt for sent til at jeg kan begive mig ud i Jørgen Leths romantiske version af det kreolske paradis, der også engang var Haiti.
Efter nogle hæsblæsende år som general manager hos Joe & The Juice i New York, flyttede Aleksander Eng til Cypern for at cykle og komme ned i tempo. Siden har han åbnet et pizzeria og et luksushotel på øen, og …
Han er eksstatsminister, enkemand og arbejdsnarkoman. Og så har han lige fortalt hele Danmark om sin største sorg: tabet af datteren Signe, der som 24-årig tog sit eget liv, kort efter hendes far havde nået mag…